Barn.?!

Jeg har en vidunderlig søn på 4 måneder, han er mit første barn og jeg er slet ikke i tvivl om at det er bare det aller bedste der er sket for mig, jeg er i dag 23 og bliver 24 i år min kæreste/forlovede er 40 og bliver 41 i år. Han er far til min søn og han har en datter fra et tidligere forhold som er 15 (bliver 16 i år) hun bor ikke fast hos os eller hos sin mor da hun er syg og bor på et opholdssted.

Det jeg går og tænker over er at jeg kunne endelig godt tænke mig et barn til så min søn ikke bliver enebarn, da han intet har med min kærestes datter hun har ikke set ham i 2 måneder og 20 dage da hun flipper og ikke vil se os. Men min kæreste vil ikke ha flere børn da han har den alder han har og jeg kan sagtens forstå ham men jeg har alligevel den tanke at jeg vil så gerne ha en til.

Jeg skriver det her oplæg da jeg bare et eller andet sted vil ud med det ikke fordi jeg ikke har snakket med kæresten om det før men han bliver bare så mærkelig da jeg sagde det til ham. Han bliver på et eller andet plan lidt ond og jeg bliver sur når vi snakker om det så jeg tænkte at her inde er I så super gode til at læse/lytte og ikke komme med fordomme og onde ord.

Knus  og tak fordi I ville læse/lytte.

Anja&jesper skriver:

Jeg har en vidunderlig søn på 4 måneder, han er mit første barn og jeg er slet ikke i tvivl om at det er bare det aller bedste der er sket for mig, jeg er i dag 23 og bliver 24 i år min kæreste/forlovede er 40 og bliver 41 i år. Han er far til min søn og han har en datter fra et tidligere forhold som er 15 (bliver 16 i år) hun bor ikke fast hos os eller hos sin mor da hun er syg og bor på et opholdssted.

Det jeg går og tænker over er at jeg kunne endelig godt tænke mig et barn til så min søn ikke bliver enebarn, da han intet har med min kærestes datter hun har ikke set ham i 2 måneder og 20 dage da hun flipper og ikke vil se os. Men min kæreste vil ikke ha flere børn da han har den alder han har og jeg kan sagtens forstå ham men jeg har alligevel den tanke at jeg vil så gerne ha en til.

Jeg skriver det her oplæg da jeg bare et eller andet sted vil ud med det ikke fordi jeg ikke har snakket med kæresten om det før men han bliver bare så mærkelig da jeg sagde det til ham. Han bliver på et eller andet plan lidt ond og jeg bliver sur når vi snakker om det så jeg tænkte at her inde er I så super gode til at læse/lytte og ikke komme med fordomme og onde ord.

 

Knus  og tak fordi I ville læse/lytte.

Jeg kan egentlig godt forstå manden, med den alder han har, men jeg kan også forstå dig med at du ikke synes at jeres barn skal være enebarn.... Måske dui bare skal vente lidt og bringe det på banen igen, når jeres barn er lidt ældre

victoria2008 skriver:

Jeg kan egentlig godt forstå manden, med den alder han har, men jeg kan også forstå dig med at du ikke synes at jeres barn skal være enebarn.... Måske dui bare skal vente lidt og bringe det på banen igen, når jeres barn er lidt ældre

Mange tak for din besked  

Ja jeg kan også sagtens forstå min mand det er slet ikke det men jeg er også sådan lidt øv over han ikke vil også fordi hvis vi kunne få en til ville det jo være super der ikke var så lang tid imellem dem også for han ikke blev alt for gammel.  

Ja det tror jeg også jeg vil prøve om noget tid

Anja&jesper skriver:

Mange tak for din besked  

Ja jeg kan også sagtens forstå min mand det er slet ikke det men jeg er også sådan lidt øv over han ikke vil også fordi hvis vi kunne få en til ville det jo være super der ikke var så lang tid imellem dem også for han ikke blev alt for gammel.  

Ja det tror jeg også jeg vil prøve om noget tid

Min datter er 2½ år, når min den næste kommer, og det synes jeg er en god afstand, men jeg er så også alene, så jeg har ikke nogen at tage diskussionen med, omkring om der skulle komme et barn mere eller ej Men jeg forstår dig så meget, det ville også være dejligt til jeres søn at have en at dele hverdagen med, søskende betyder meget

victoria2008 skriver:

Min datter er 2½ år, når min den næste kommer, og det synes jeg er en god afstand, men jeg er så også alene, så jeg har ikke nogen at tage diskussionen med, omkring om der skulle komme et barn mere eller ej Men jeg forstår dig så meget, det ville også være dejligt til jeres søn at have en at dele hverdagen med, søskende betyder meget

Ja det gør de nemlig jeg har selv 2 og så også 2 uægte (er skilsmisse barn) og jeg har altid nydt at have min søster og bror  derfor syntes jeg også det er lidt øv at Mikkel min søn ikke har en at dele hverdagen med både når han er glad, ked af det, mut eller hvad der nu skulle være.

Anja&jesper skriver:

Ja det gør de nemlig jeg har selv 2 og så også 2 uægte (er skilsmisse barn) og jeg har altid nydt at have min søster og bror  derfor syntes jeg også det er lidt øv at Mikkel min søn ikke har en at dele hverdagen med både når han er glad, ked af det, mut eller hvad der nu skulle være.

Men han er jo ikke så gammel endnu, så det kan nåes endnu, bare lige giv det lidt tid og se om ikke manden kan ændre mening

Jeg må være ærlig over for dig og sige min mening han er jo en del ældre og du er ikke så gammel så i princippet står i hver jeres sted. Han vil ikke have en mere pga hans alder og kan godt forstå ham for personligt syntes jeg selv at 40 år er grænsen for at få børn. Du vil gerne have en mere og du er kun 23 år så kan sagtens forstår du gerne vil have en mere du er jo ung endnu :-)

Men der må du jo så bare MÅSEK indfinde dig med at du jo har valgt at være sammen med en mand oppe i den alder og at du så måske bare sku sætte pris på det ene sunde og raske barn han har givet dig :-D

Det var bare min mening og håber ikke at jeg var for hård

kiwifrugten skriver:

Jeg må være ærlig over for dig og sige min mening han er jo en del ældre og du er ikke så gammel så i princippet står i hver jeres sted. Han vil ikke have en mere pga hans alder og kan godt forstå ham for personligt syntes jeg selv at 40 år er grænsen for at få børn. Du vil gerne have en mere og du er kun 23 år så kan sagtens forstår du gerne vil have en mere du er jo ung endnu :-)

Men der må du jo så bare MÅSEK indfinde dig med at du jo har valgt at være sammen med en mand oppe i den alder og at du så måske bare sku sætte pris på det ene sunde og raske barn han har givet dig :-D

Det var bare min mening og håber ikke at jeg var for hård

Nej selvfølgelig er det ikke for hårdt sagt

Jeg sætter skam også meget stor pris på min søn, jeg er mere end lykkelig for jeg har fået ham og jeg ved også godt at vi ikke kommer til at få en til.

Det den her tråd var ment på var at jeg gerne ville have det ud så jeg ikke går og tænker på det mere, og nogle gange er det bare nemmer at få tingene ud her inde

Ja han har den alder og jeg kan også godt forstå ham som sagt men nogle gange når jeg kigger på min søn kan jeg godt blive lidt øv over at han ikke kommer til at have nogle søskende at dele både gode som dårlige øjeblikke med.

Det er jo desværre de uenigheder man kan opleve når man er i et forhold med så stor aldersforskel. Da du blev kæreste med ham og I fik barn nr 1 var du vel indstillet på at du kun ville få dette ene barn med ham?

-Du må gøre op med dig selv hvad der er vigtigst - barn eller mand og hvis du når frem til at du bare SKAL have et barn og han ikke vil give dig det, jamen så må du forlade ham og finde en der vil have flere børn. Jeg synes ikke man skal gå på kompromis med ens drømme.

Ja det kan jeg godt forstå du ønsker, det er da også dejligt. Og jeg ville også ønske min lille Petra ville få en lille søster eller lillebror men jeg tvivler på hun får det, men er evig taknemlig over at få hende :-D

Og ja det er nemlig rigtig dejligt at få sine tanker ud her inde  folk er super gode til altid at svare og skrive deres meninger så der er rigtig god støtte i folk her inde