aggressive

ja kan sku ik stave det.. men hvordan hjælper i de små når de er frustrede eller sure?

Først får William lov at trille lidt rundt og skrige - hvis det altså bare er fordi han er sur over et eller andet han ikke må. Efter lidt tid (måske ½ minut, men det føles nogen gange frygtelig længe) prøver vi at aflede opmærksomheden - med legetøj, drikkekop, et stykke agurk,whatever Nogen gange bliver det kastet langt væk - og vi skubbet væk - men så sætter vi os måske og kigger i en af hans bøger - så kommer han som regel over og vil være med efter lidt tid. Om aftenen efter puttetid har vi af og til måttet hive ham ind i stuen, hvor tv'ets flimren bare er super til at få ro på igen. derefter kan han puttes uden problemer.

Vi ignorerer det..selvfølgelig så længe det ikke går ud over andre eller hende selv. I dag begyndte hun f.eks at banke hovedet hårdt ind i en dør som en anden autist...det synes jeg måske lige var i overkanten af, hvad jeg ville lade være at gøre noget ved :D Hun har de sidste 3 dage, efter hun er blevet rask, haft nogle voldsomme raserianfald.

Ellers får hun lov at rase ud og skrige og skrige og skrige af arrigskab. I går tog det fra kl. 16 til kl. 17.30 med on and of anfald, men så pludselig sagde hun: "Såååå så!" i et meget højt stemmeleje (det siger hun når noget er slut) og så kom hun hen for et kram og lidt vand. Vildt mærkeligt.... Det er små ting, der starter det og et nej kan hun slet ikke overskue pt. så jeg prøver at gå udenom de situationer jeg ved tænder et anfald...men det er lidt svært, når man også skal sætte grænser..ellers så afleder jeg med et eller andet - gerne musik eller fjernsyn.

Jeanette skriver:

Vi ignorerer det..selvfølgelig så længe det ikke går ud over andre eller hende selv. I dag begyndte hun f.eks at banke hovedet hårdt ind i en dør som en anden autist...det synes jeg måske lige var i overkanten af, hvad jeg ville lade være at gøre noget ved :D Hun har de sidste 3 dage, efter hun er blevet rask, haft nogle voldsomme raserianfald.

Ellers får hun lov at rase ud og skrige og skrige og skrige af arrigskab. I går tog det fra kl. 16 til kl. 17.30 med on and of anfald, men så pludselig sagde hun: "Såååå så!" i et meget højt stemmeleje (det siger hun når noget er slut) og så kom hun hen for et kram og lidt vand. Vildt mærkeligt.... Det er små ting, der starter det og et nej kan hun slet ikke overskue pt. så jeg prøver at gå udenom de situationer jeg ved tænder et anfald...men det er lidt svært, når man også skal sætte grænser..ellers så afleder jeg med et eller andet - gerne musik eller fjernsyn.

okay ja for mikkel smadre bare sig selv når han er gal,. og kaster også med ting..
han sitter sig ofte ned og smadre hovedet ned i gulvet.. eller ind i en dør eller noget i den dur..
og så slår han også på os hvis han kan komme til det.. jeg siger NEJ og tager fat i hans arm.. .....

bette skriver:

Jeanette skriver:

Vi ignorerer det..selvfølgelig så længe det ikke går ud over andre eller hende selv. I dag begyndte hun f.eks at banke hovedet hårdt ind i en dør som en anden autist...det synes jeg måske lige var i overkanten af, hvad jeg ville lade være at gøre noget ved :D Hun har de sidste 3 dage, efter hun er blevet rask, haft nogle voldsomme raserianfald.

Ellers får hun lov at rase ud og skrige og skrige og skrige af arrigskab. I går tog det fra kl. 16 til kl. 17.30 med on and of anfald, men så pludselig sagde hun: "Såååå så!" i et meget højt stemmeleje (det siger hun når noget er slut) og så kom hun hen for et kram og lidt vand. Vildt mærkeligt.... Det er små ting, der starter det og et nej kan hun slet ikke overskue pt. så jeg prøver at gå udenom de situationer jeg ved tænder et anfald...men det er lidt svært, når man også skal sætte grænser..ellers så afleder jeg med et eller andet - gerne musik eller fjernsyn.

okay ja for mikkel smadre bare sig selv når han er gal,. og kaster også med ting..
han sitter sig ofte ned og smadre hovedet ned i gulvet.. eller ind i en dør eller noget i den dur..
og så slår han også på os hvis han kan komme til det.. jeg siger NEJ og tager fat i hans arm.. .....

Ja, det er en stor mundfuld, når man har et barn med temperament - puha I know. Og det kan bare være så frustrerende, når man intet føler man kan stille op. Jeg tænker lidt, at når han slår jer, så sig meget bestemt nej med hele kroppen - altså lav det sureste ansigt, du kan finde på, kig ham direkte i øjnene og gå væk fra ham. Små børn kan have svært ved selv at flytte sig væk og slår så i stedet for at få plads til at være vred. Vi vil jo som voksne altid prøve at stoppe vreden, men det skaber nogle gange mere frustration hos dem og så slår de fordi de ikke kan sætte ord på det endnu.

Iza vil nogle gange ikke trøstes og skubber/slår os væk og så må vi flytte os. Det kan så udløse et raserianfald fordi vi så også flytter os, og så er det, det bliver lidt svært at finde ud af hvor meget jeg skal hoppe og springe for hende. Når hun er så rasende at hun banker hovedet ind i døren, så kan hun ikke selv finde ud af at komme ud af det igen - og så må jeg prøve med musik eller fjernsyn...eller en skør dans...altså noget, der fuldstændig bryder situationen..må indrømme at jeg også har haft tilbudt hende en ostehaps eller en figenstang i sådan en situation :$ men det virkede ;)

Jeanette skriver:

bette skriver:

Jeanette skriver:

Vi ignorerer det..selvfølgelig så længe det ikke går ud over andre eller hende selv. I dag begyndte hun f.eks at banke hovedet hårdt ind i en dør som en anden autist...det synes jeg måske lige var i overkanten af, hvad jeg ville lade være at gøre noget ved :D Hun har de sidste 3 dage, efter hun er blevet rask, haft nogle voldsomme raserianfald.

Ellers får hun lov at rase ud og skrige og skrige og skrige af arrigskab. I går tog det fra kl. 16 til kl. 17.30 med on and of anfald, men så pludselig sagde hun: "Såååå så!" i et meget højt stemmeleje (det siger hun når noget er slut) og så kom hun hen for et kram og lidt vand. Vildt mærkeligt.... Det er små ting, der starter det og et nej kan hun slet ikke overskue pt. så jeg prøver at gå udenom de situationer jeg ved tænder et anfald...men det er lidt svært, når man også skal sætte grænser..ellers så afleder jeg med et eller andet - gerne musik eller fjernsyn.

okay ja for mikkel smadre bare sig selv når han er gal,. og kaster også med ting..
han sitter sig ofte ned og smadre hovedet ned i gulvet.. eller ind i en dør eller noget i den dur..
og så slår han også på os hvis han kan komme til det.. jeg siger NEJ og tager fat i hans arm.. .....

Ja, det er en stor mundfuld, når man har et barn med temperament - puha I know. Og det kan bare være så frustrerende, når man intet føler man kan stille op. Jeg tænker lidt, at når han slår jer, så sig meget bestemt nej med hele kroppen - altså lav det sureste ansigt, du kan finde på, kig ham direkte i øjnene og gå væk fra ham. Små børn kan have svært ved selv at flytte sig væk og slår så i stedet for at få plads til at være vred. Vi vil jo som voksne altid prøve at stoppe vreden, men det skaber nogle gange mere frustration hos dem og så slår de fordi de ikke kan sætte ord på det endnu.

Iza vil nogle gange ikke trøstes og skubber/slår os væk og så må vi flytte os. Det kan så udløse et raserianfald fordi vi så også flytter os, og så er det, det bliver lidt svært at finde ud af hvor meget jeg skal hoppe og springe for hende. Når hun er så rasende at hun banker hovedet ind i døren, så kan hun ikke selv finde ud af at komme ud af det igen - og så må jeg prøve med musik eller fjernsyn...eller en skør dans...altså noget, der fuldstændig bryder situationen..må indrømme at jeg også har haft tilbudt hende en ostehaps eller en figenstang i sådan en situation :$ men det virkede ;)

haha kan kun give dig ret og tak for rådene.. vil jeg prøve

haha og ja kender sku godt den med ostehapperen... seeeee skat en oooostehapper..

og så er drengen glad.. men det er vist ik liiiiige så holdbart i længden hvis han sætter sig til at skabe sig for at få et eller andet8(