LilleMor10 skriver:
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men i dag da Sp var her sagde hun, > Ja nu fylder han jo snart 1 år <. jeg fik tåre i øjnene, jeg kan slet ikke ha' det. føler jeg er gået glip af det hele, det er en tid jeg aldrig for igen.
føler ikke jeg har nydt det nok, når jeg sidder og ser på min søn der bare kan så meget selv efterhånden, jeg får en følelse af stolthed og sorg. før jeg ved af det har han ikke brug for mig mere, jeg ville nogen gange ønske han stadig bare var den der helt lille baby der bare ligger og sover på min mave 
bare tanken om at han snart bliver 1 helt år! iiih! jeg ville jo bare ligge og knue ham ind til mig resten af mit liv!
Nogen der har det på samme måde ? 
føler jeg er ved at blive sindsyg !
knus en lidt trist mor
Orkja...du kan tro jeg kender det...har haft det sådan med alle mine 3.
Men...vi får dem jo ikke for at fastholde dem, men for at de skal blive selvstændige væsener, der kan føre generne videre.
Og så skal du bare prøve hvordan det er, når de flytter hjemmefra
Men må bare finde sig i tingene og glæde sig over, at de trives og vokser, og nyde de forskellige epoker i deres liv, for hver har sin fantastiske charme.
Og så må det vel være tid, du tænker på den næste, så du kan få lidt baby-mylder igen 
Hehe!
Kærligst
Sussie
Anmeld
