Sylvia´s tur til verden (lang fb.)

Lolli skriver:

Uh, for en omgang. Jeg havde et fuldstændig identisk forløb med min første. Det var det mest rædsomme jeg i mit liv har prøvet. Jeg fik heller intet smertestillende (hvorfor ved jeg egentlig ikke). Min søns hjertelyd var også fin og derfor fik jeg bare lov at ligge der i smertehelvede. Det var virkelig ubehageligt at de var helt ligeglade med mine smerter så længe barnet havde det fint. Det har hjulpet min meget at få snakket det igennem 1000 gange.

Så, fra en der har prøvet det samme: GODT KLARET!!

Du aner ikke hvor glad jeg er for at høre, at der er en der har prøvet det samme,  og at du har fået en til.  Især pga. jeg fik at vide at hvis vi valgte at få en til ville forløbet med stor sansynlighed kunne blive det samme... og at jeg havde arvet det fra min mor, som var 37 timer om at få mig. Så er der måske håb for at jeg senere kan føde normalt? hvordan gik det med den næste fødsel?

Cho skriver:

Du aner ikke hvor glad jeg er for at høre, at der er en der har prøvet det samme,  og at du har fået en til.  Især pga. jeg fik at vide at hvis vi valgte at få en til ville forløbet med stor sansynlighed kunne blive det samme... og at jeg havde arvet det fra min mor, som var 37 timer om at få mig. Så er der måske håb for at jeg senere kan føde normalt? hvordan gik det med den næste fødsel?

Ja, vi fik en mere - trods alt. Jeg svor i lang tid efter min første at jeg VILLE have kejsersnit næste gang. Jeg ændrede mening og var super glad for det - fødslen af min yngste tog 3 timer og jeg havde 2,5 presseve. Det var en FANTASTISK fødsel.  Min mor har fået 3 børn og har max været 5 timer om at føde, så det havde i hvert fald ikke noget at sige for mig.

Jeg vil dog råde dig til, hvis du skal have en mere, at få snakket fødselen godt igennem med jordemoderen. Det gjorde jeg her anden gang og fik skrevet alle mine bekymringer ned i journalen. Det gjorde så, at da jeg skulle føde anden gang, snakkede vi epidural med det samme jeg kom ind med veer. Men vi nåede det dog ikke, da jeg var 8 cm åben og fødte 1 time efter vi ankom.  

Du må hjertens gerne skrive til mig, hvis du har noget på hjerte eller vil høre om mit forløb.  

Lolli skriver:

Ja, vi fik en mere - trods alt. Jeg svor i lang tid efter min første at jeg VILLE have kejsersnit næste gang. Jeg ændrede mening og var super glad for det - fødslen af min yngste tog 3 timer og jeg havde 2,5 presseve. Det var en FANTASTISK fødsel.  Min mor har fået 3 børn og har max været 5 timer om at føde, så det havde i hvert fald ikke noget at sige for mig.

Jeg vil dog råde dig til, hvis du skal have en mere, at få snakket fødselen godt igennem med jordemoderen. Det gjorde jeg her anden gang og fik skrevet alle mine bekymringer ned i journalen. Det gjorde så, at da jeg skulle føde anden gang, snakkede vi epidural med det samme jeg kom ind med veer. Men vi nåede det dog ikke, da jeg var 8 cm åben og fødte 1 time efter vi ankom.  

Du må hjertens gerne skrive til mig, hvis du har noget på hjerte eller vil høre om mit forløb.  

Det har virkelig hjulpet mig meget at læse dette.  Det kan slet ikke beskrives, har gået og været ked af det da jeg lidt føler et nederlag ved tanken om at vi ikke kunne få en normalt igen senere. Så nu ser jeg et håb. Det kan meget vel være jeg skriver til dig igen senere.

Cho skriver:

Det har virkelig hjulpet mig meget at læse dette.  Det kan slet ikke beskrives, har gået og været ked af det da jeg lidt føler et nederlag ved tanken om at vi ikke kunne få en normalt igen senere. Så nu ser jeg et håb. Det kan meget vel være jeg skriver til dig igen senere.

Ja, kan godt følge dig i nederlaget. Men kan så også fortælle at det var rigtig fedt at få lov at føde "selv". Men håber du kommer ovenpå hurtigt efter alle de sting. Og tillykke igen!

Lolli skriver:

Ja, kan godt følge dig i nederlaget. Men kan så også fortælle at det var rigtig fedt at få lov at føde "selv". Men håber du kommer ovenpå hurtigt efter alle de sting. Og tillykke igen!

tusind tak

Puha sikke en omgang.. men hvor er hun bare sååå fin

Sikke en fødsel, du er sej

Og hvilken smuk pige du/i har fået, mange gange tillykke med hende.

Hilsen

Henriette

Cho skriver:

Så har man lige lidt tid imens den lille sover, til at skrive lidt om hendes tur til verden.

Som jeg tidligere har skrevet i nogle indlæg, havde jeg gået med kraftige veer i fem dage, uden at der skete mere end det.  Dog skete der det at jeg lørdag den 26/2 fik så kraftige veer, at jeg kom ind på fødegangen og blev tjekket, havde åbnet mig 3 cm, fik noget morfin, og blev indlagt. Desværre skete der så det at jeg næste dag søndag den 27/2 ikke havde åbnet mig mere, og alle veer var gået i sig selv derfor blev vi sendt hjem  sikke en skuffelse.

Dog begyndte veerene igen mandag den 28/2 kl. 13 ca. denne gang utroligt hyppigt og lige så kraftige, så afsted igen, denne gang havde jeg dog ingen forventninger.  Det var den sødeste jordmord som tog imod os, hun tjekkede mig, og kunne konstatere at jeg havde åbnet mig til knap 4 cm.   ikke mere... kan jeg huske jeg tænkte.

Jeg blev indlagt igen, og tjekket igen kl. 17;45 hvor jeg stadigvæk ikke havde åbnet mig mere, og desværre var veerene igen begyndt at gå i sig selv.  Så der var jeg ved at tro jeg skulle hjem igen... Men næ nej, denne jordmor syntes altså at nu skulle det være nu, så jeg fik sat vedrop.

19:10 bliver jeg tjekket igen, og har stadigvæk ikke åbnet mig mere, selvom mine veer nu er så regelmæssige at jeg ingen pauser har imellem dem, så hun tager vandet, og håber jeg dermed kan åbne mig mere.  Jeg brækkede mig flere gange hvis jeg drak noget.  

20:00 får jeg let pressetrang, og bliver hurtigt tjekket igen, nu er jeg så 5 cm. åben, og er så dersperat af smerter og træthed at jeg bliver ved med at bede om kejsersnit Dette vil jordmoderen ikke være med til, og hun skruer op for vedroppet.  Samt hun strengt påpeger at jeg ikke må presse uanset hvad...

21:40 er jeg utroligt nok gået tilbage til 4 cm. hvilket kom meget bag på alle... og jeg begyndte at tude, da jeg stadigvæk ingen pauser har mellem veerne...  Epeidural kan ikke gives da de ikke kan komme ind med nålen, og morfin kan jeg ikke tåle... så måtte klare mig uden noget.

Fra 21:40 til 00:00 sker der ikke andet end at alle bliver mere og mere desperate, og jordmorderen begynder også at tænke på kejsersnit (hun er ikke meget for det da hjertelyden er fin, og hele tiden har været det.)

00:15 aftaler jordmoderen og kæresten samt min mor, at de ikke vil trække den længere end til 01:00. (Jubiii nu kunne jeg bare se frem til at kunne få kejsersnit... hvorfor kunne jeg så ikke få det da jeg bad om det selv... hmm...)

01:00 endnu et tjek, og jeg forventer ikke andet end det samme som hele tiden 4 eller 5 cm... men næ nej, denne gang var jeg 6 cm. åben  hvad så... skal jeg så fortsætte med at lide?

Tjekkes igen 02:00 denne gang 8 cm. nu sker der endelig noget... men desværre er jeg ved at være så træt af jeg ikke orker noget andet end at klynke...  02:40 får jeg krafitig pressetrang... og kan ikke længere lade være, så en desperat jordmoder bliver ved med at sige "GISP, IKKE PRESSE"  næsten en umulig opgave...

03:10 har jeg åbnet mig 10 cm. men hun ligger ikke langt nok nede til jeg må presse, og jeg er for stram til hun kan komme ned... Nu kan jeg altså alligevel ikke lade være...  

04:50 har jeg presset i en time, mine presseveer er for korte kun 15 sek, og for hyppige, samt jeg stadigvæk er for stram...  04:53 bliver overlægen tilkaldt for at komme til hjælp, og de beslutter med det samme at der skal lægges en kiwicup.

05:03 bliver min lille prinsesse født,  med hovedet forkert og armen med nede... (dette kom bag på alle også jordmoderen og overlægen.)

Desværre var min lille pige helt livløs da hun kom ud, og der blev givet ilt med det samme, og hun retter sig hurtigt.  Jubiii

Så tirsdag den 1/3-2011 kl. 05:03 kom Sylvia til verden, 4kg. og 52cm.  Efter et langt og utroligt hårdt forløb. Man kunne ikke se på hovede formen at hun var taget med cup, så jubii, desværre fik hun et stort sår...  som hun heldigvis ikke var genret af i mere end et døgn.

Vi blev udskrevet igår, da jeg fik 20 sting, og hun skulle holdes øje med  men nu er alt godt og vel.  Her er et par billeder af lille Sylvia kun et par timer gammel. 

Puha det må bare ha været hårdt søde. Men hold da op hun ser skøn ud.

Hvor ser hun dog bare dejlig ud.

Så er det jo alt besæret vær,når man kan se sådan et lille vidunder

Sikke en omgang - men hold da op en skøn prinsesse der kom ud