Jeg føler mig som jordens dårligste

Charlotte5 skriver:

Hej Diana.

Tusind tak for dit indlæg, som jo er hjerteskærende læsning, som virkelig sætter tingene i perspektiv. Ikke sært, hvis du ind imellem føler dig lidt modløs, og hvor er det godt at du griber ud og beder om hjælp. Du er massivt angrebet på rigtig mange fronter på én gang, så det er da klart, at du har det af helvede til ind imellem.- Men jeg syntes bare at du skal vide, at du klarer det super flot, i nogle sindsyge hårde omstændighedr lige nu.

Jeg ved ikke om det kan være dig til nogen hjælp, men når jeg virkelig oplevet at negative omstændigheder står i kø, benytter jeg selv en metode, som jeg kalder "Hvad er der så at være Taknemmelig over!"..

Det er bare så super vigtigt, at vi husker alle de fantastiske ting i livet, som vi hver dag oplever, og de omstændigheder som vi er velsignet med. Det lyder som om du har en fantastisk mand og familie og naturligvis nogle skønnne unger. Det kan ikke købes for penge. Sand lykke kan aldrig købes for penge. Sand lykke er aldrig afhængig af penge,- selv om jeg bestemt godt ved at midlertidig fattigdom kan æde ens livsenergi, og let komme til at overskygge ens udsyn, sådan at man til sidst ikke er i stand til at glædes over de ting, som betyder mest.

Det lyder til at der er nogle fantastiske mennesker herinde på sitet, som gerne vil hjælpe og bidrage. Sikke er overskud.

Det eneste jeg lige vil sige til dig, er at du altid må bevare troen på, at det helt sikkert snart bliver bedre, og at den kamp du nu kæmper, gør dig utrolig stærk også fremover. OG så må du aldrig tro at din værdi som mor, hustru og datter afgøres af dine nuværende vanskeligheder. Om noget, så viser dit mod og dine ønsker og daglige anstrengelser jo netop, at du har alle de indre kvaliteter, som kendetegner et sejrende menneske med fremtidsvisioner. Bevar håber og troen, og vind én dag af gangen. Gør én dag af gangen til en fantastisk dag, uafhængid af de ydre omstændigheder. Du er ganske enkelt den allerbedste mor, hustru og datter, som din familie kan ønske sig.

Det er holdninger, som afgør vores lykkefølelse,- ikke hvilke ydre omstændigheder vi midlertidig er blevet kastet ud i.

"En mor er solen i hjemmet - Ja, hun er verdens sol. Når livet er hårdt og mørkt, vil en mors tilstedeværelse gøre, at smilets lys aldrig slykkes." Daisuku Ikeda.

Nam myoho renge kio.....Et fantastisk "mantra" til at få mod og kreativitet -og ikke mindst betingelsesløs selvfølelse - frem i hjertet, når livet føles hård.

Jeg er fuld af beundring for, hvordan du takler din situation, og jeg er helt sikker på, at med din beslutning om at løse alle problemer, så bliver din sejr en kæmpe inspiration til andre kvinder her på siden, så bliv endelig ved at dele dine erfaringer, som vi alle kan lære af.

Kærlig hilsen Charlotte

 

Hej Charlotte 

Tak for dit indlæg det rammer så meget og du/i har givet mig en masse at tænke over. Og du har så ret lykke kan nemlig ikke købes for penge og det glemmer man lidt TAK 

Knus Diana

Kære søde Diana!

Jeg vil også lige sende dig en hilsen, for det lyder da bare så enormt hårdt. Der ER ikke noget der kan file ens humør og overskud ned som dårlig økonomi!!! 

Hvis du har lyst så har jeg en masse tunikaer liggende i forårsfarver som er store og løse i det og rigtig dejlige i ammeperioden, jeg er sikker på at du godt kan passe dem, for jeg købte dem dejligt løse, så de passer de fleste  Hvis du har lyst kunne du kigge forbi til en kop trøstekaffe når vi er raske igen (øjenbetændelse+hoste+feber+hals-ondt+ forkølelsessår) og så kan jeg se din lille nye guldklump 

Jeg sender dig en masse positive tanker og håber at Claus nusser om dig som han jo plejer! 

Knus herfra

Rosa

Kære Diana jeg kan virkelig godt forstå at du synes det er hårdt! Jeg vil bare sige at jeg stiller mig i koret der siger at DU IKKE ER EN DÅRLIG MOR! Du er et fantastisk menneske som har lige præcis den egenskab der er vigtigst i modgang og det er evnen til at bede om hjælp og even til at ville forandring. Jeg kan forstille mig hvor hårdt det er for dig og din mand lige nu - og jeg er virkelig glad for at læse hvor god du er til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved det ved at søge hjælp hos SP og på kommunen. Jeg håber virkelig Kommunen kan give jer den økonomiske hjælp i mangler lige nu og her. 

Sender dig et kæmpe 

Kærligst Kristine

Diana... skriver:

Mor, kone, datter og søster  

Ja undskyld for et rigtig ØV indlæg og i behøver absolut ikke læse det jeg har bare lige brug for at komme ud med det og skrive det ned og råbe det ud i håb om det måske bare hjælper en smule. 

Jeg har så MANGE tanker i mit hoved som bare køre rundt og som gør mig skrup forvirret, bange og nervøs. Jeg tør ikke være alene hjemme med børnene osv. 

Jeg har altid været en meget stærk person, meget rolig og altid glad det er sjældent nogen ser mig sur eller ked af det. Så det er bare mega svært at stå og føle man ikke ved hvad man skal gøre af sig selv 

De sidste 10 måneder ca har ikke været andet end sygdom, først mig under hele graviditeten hvor jeg mere eller mindre har har været senge liggende hele tiden, ikke kunne være der for min søn eller mand. efter jeg har født har vi alle været syge på skift tror ikke der er gået mere end en til to dage hvor vi har været raske og så bliver den næste syg.

Nadia er næsten altid ked af det og det er bare mega hård jeg hader når jeg ikke kan hjælpe hende mere end jeg gør nu. Hun har jo lidt med ryggen men hun kæmper absolut også med maven hun er sjældent glad mere end 10 min af gangen. Hun er stadig mega spæd hun er først lige blevet super god til øjenkontakt og kan give et til to smil til mig om dagen hun løftet hoved selv med i går for første gang under arm løft. for ellers kan hun ikke rigtig noget endnu og jeg føler bare det er min skyld, fordi JEG giver hende mælk hun får ond i maven af, fordi JEG fødte hende 3 uger fortideligt, fordi JEG fødte hende som en kanonkugle som gjorde hun har av i ryggen  Min mand har endnu ikke prøvet at opleve hende glad 

Vores økonomi STINKER den stinker så meget at vi ikke har kunne give min søn en fødselsdags gave, jeg går og taber mine bukser, jeg har ikke råd til at blive klippet, vi må låne penge af vores familie hver måned til overlevelse + vi får så meget af dem ved siden af også. Jeg er jo på kontanthjælp og er gift så det er jo manden der skal forsøge mig men han tjener så ikke nok det noget med hvis han får under 26000 før skat så bliver jeg supleret op til der. Men da han så blev vinterfyret gik han 3000 ned efter skat og sørme og jeg ikk også gik 2000 ned efter skat så pludselig 5000 mindre efter skat vi havde mindre det giver bare ingen mening men der er så kun lige til månedens udgifter og ikke noget til os selv så derfor får vi jo mere og mere minus på kontoen da vi jo bliver nød til at have noget at leve for så der jo nogen regninger vil bliver nød til at lade vær med at betale  + vi fik en meget uventet varmeregning på 13000 de 10000 af dem er hvad der er betalt for lidt sidste år  og den kan vi på ingen måde betale så de kommer og lukker for varmen snart 

Min selvtilid stinker så meget jeg har altid haft dårlig selvtilid men det er bare 30 gange være nu jeg hader mit udsende og har ikk råd til at gøre noget ved det nogen dage har jeg slet ikke lyst til at spise andre dage vil jeg æde og det ikke de sunde ting og så der også nogen dage jeg bare har lyst til at kaste op. 

Jeg har så svært ved at give mig fuld ud til min man og være sød ved ham jeg er så bange for at han vil forlade mig og så tænker jeg at det så er nemmere hvis jeg ikke giver mig fuld ud og er sur hele tiden 

Jeg går hele tiden med de dumme tanker at tænk nu hvis jeg kom til at gøre min børn ond og jeg tænker sådan fordi jeg tit synes man høre at nu har faren drabt børnene og moren rystet sit barn osv og jeg ved godt det jo er fordi de er syge men tænk nu hvis jeg bliver så syg og ingen opdager det og det så er mig der gør mine børn ond. Og de tanker køre 24:7 med at hvad jeg gør tænk nu hvis jeg taber dem, tænk nu hvis jeg skubber barnevognen ud foran toget eller bilen osv. det er så mega hård og jeg er så bange for at være alene med dem.

Jeg elsker mine børn så ubeskriveligt højt og ved godt jeg aldrig ville kunne gøre dem ond jeg er ikke en ond person og har aldrig så meget som lagt en lille finger på en. Jeg ville gå i gennem ild og vand for dem og det derfor jeg bliver så bange for mig selv. 

Jeg har idag ringet til min sp og bed hende komme og snakke med mig og jeg ved jo godt hvor det nok bære hen og jeg er bange for de stempler mig som uegnet mor eller noget for det er jeg bare ikke.

Undskyld det lige skulle gå ud over jer jeg havde bare lige brug for at komme ud med det og jeg forstår godt hvis i ikke har ville læse det færdigt for det er da et noget så negativt indlæg  

Mange knus til jer alle 

Arhh hvor du dog bare trænger til det største og varmeste ..!!

Kan kun sige jeg faktisk genkender mange af dine følelser og tanker

Ih Diana! Hvor fortjener du bare et kæmpe stort og varmt KRAM! Jeg har ikke set dit indlæg før nu, så derfor det lidt sene svar. Er dog glad for at læse at du har en bedre dag i dag.

De andre skønne kvinder har sagt det så flot: du er ikke en dårlig mor, men en fantastisk mor! Du er fantastisk fordi du elsker dine unger og kun vil dem det bedste i verden. At økonomien stinker er en kæmpe belastning - det tror jeg, at alle vil kunne skrive under på. Jeg håber at et besøg på kommunen vil kunne løse noget af problemet for jer.

Det lyder bare som om din mor er rigtig skøn, og det blir da helt sikkert en go dag med hende.

Hmm, kan vist ikke sige noget yderligere som ikke allerede er sagt/skrevet. Sender dig lige endnu flere kram og håber at se dig på onsdag.

Kram, kram, kram

Kære Diana!

Åh, hvor jeg dog føler med dig.

Jeg kan dog kun tilslutte dig de andres svar og sige, at du er en fantastisk mor - netop fordi du erkender problemerne og tager hånd om dem. Andre ville måske lade det hele sejle, men det første man bliver nødt til at gøre for at komme videre er jo netop at erkende problemerne og så finde løsninger derfra. Så jeg synes, det er rigtig godt, du har kontaktet din SP for at få talt om de udfordringer, I har foran jer. Jeg er sikker på, at hun vil hjælpe jer, og så håber jeg virkelig kommunen også kan gøre noget for jer, for det lyder da lidt mærkeligt, at de bliver ved med at tage penge fra jer.

Charlotte5 skriver også noget rigtigt, som jeg også forsøger at lære. Jeg har også tendens til at se det halvtomme glad i stedet for det halvfyldte. Min mand plejer at sige, at han tænker på nogle, som har det dårligere end ham. Han plejer at nævne forældreløse børn i Afrika osv. - og han har jo ret! Det resulterer I, at han nærmest aldrig er negativ - jeg forsøger at lære det fra ham, men det er svært...

Tilsidst vil jeg bare sige, at hvor er det dejligt, at du har sådan en dejlig mor, der hjælper jer - så har du trods alt en dejlig shoppetur at se frem til.

Kæmpekrammer fra mig

piadas skriver:

Kære Diana!

Åh, hvor jeg dog føler med dig.

Jeg kan dog kun tilslutte dig de andres svar og sige, at du er en fantastisk mor - netop fordi du erkender problemerne og tager hånd om dem. Andre ville måske lade det hele sejle, men det første man bliver nødt til at gøre for at komme videre er jo netop at erkende problemerne og så finde løsninger derfra. Så jeg synes, det er rigtig godt, du har kontaktet din SP for at få talt om de udfordringer, I har foran jer. Jeg er sikker på, at hun vil hjælpe jer, og så håber jeg virkelig kommunen også kan gøre noget for jer, for det lyder da lidt mærkeligt, at de bliver ved med at tage penge fra jer.

Charlotte5 skriver også noget rigtigt, som jeg også forsøger at lære. Jeg har også tendens til at se det halvtomme glad i stedet for det halvfyldte. Min mand plejer at sige, at han tænker på nogle, som har det dårligere end ham. Han plejer at nævne forældreløse børn i Afrika osv. - og han har jo ret! Det resulterer I, at han nærmest aldrig er negativ - jeg forsøger at lære det fra ham, men det er svært...

Tilsidst vil jeg bare sige, at hvor er det dejligt, at du har sådan en dejlig mor, der hjælper jer - så har du trods alt en dejlig shoppetur at se frem til.

Kæmpekrammer fra mig

Præcis og jeg plejer at gøre præcis som din mand der har altid skulle rigtig meget til før jeg er blevet ked af det osv men jeg har heller aldrig været så lange nede økonomisk før og nu der så også 2 børn der skal tænkes på også glemte jeg det lige så jeg er Glad for jeg lige blev mindet om det. For det er nemlig en rigtig god metode. Og vi skal nok komme oven på igen det vej jeg jo det føles bare så uoverskueligt når man ikke kan finde en løsning. Men allerede idag har vi fundet en løsning på den skod regning men over halvdelen af pengene er fundet og Claus får også penge tilbage i skat så vidt han kunne regne ud og så kommer de jo snart børne penge så vi skal nok får den dumme regning ud så det kunne jeg mærke at det allerede hjalp en del på humøret og når jeg får arbejde igen så kommer der jo flere penge ind og vi kan begynde at få vores kontoer i + igen. 

Endnu engang 1000 tak for alle jeres dejlige svar og ja jeg har bare den bedste familie hele vejen rund og en SUR dreng lige nu 

Kæmpe kram til jer alle  I er simpelt hen de bedste. 

Rosa skriver:

Kære søde Diana!

Jeg vil også lige sende dig en hilsen, for det lyder da bare så enormt hårdt. Der ER ikke noget der kan file ens humør og overskud ned som dårlig økonomi!!! 

Hvis du har lyst så har jeg en masse tunikaer liggende i forårsfarver som er store og løse i det og rigtig dejlige i ammeperioden, jeg er sikker på at du godt kan passe dem, for jeg købte dem dejligt løse, så de passer de fleste  Hvis du har lyst kunne du kigge forbi til en kop trøstekaffe når vi er raske igen (øjenbetændelse+hoste+feber+hals-ondt+ forkølelsessår) og så kan jeg se din lille nye guldklump 

Jeg sender dig en masse positive tanker og håber at Claus nusser om dig som han jo plejer! 

Knus herfra

Rosa

1000 tak søde Monica det er virkelig sød af dig. MEN du er altså en lille fin Q  Og det kunne være hyggelig at komme på besøg jeg har heller ikke set dit vidunder endnu. 

Knus

Kære Diana

Nu har jeg lige set dit indlæg, og det har gjort indtryk. Sikke mange tanker du tumler med - det kender jeg godt. Og når først man har lukket op for de dumme tanker, er de ikke sådan at komme af med igen, men jeg er virkelig glad for at høre at du har gjort et forsøg på at få dem til at forsvinde ved at kontakte din SP. Og netop det at du tager kontakt til hende for at få hjælp, og det at du skriver til os herinde, viser jo at du hverken er en dårlig mor eller et dårligt menneske!

Vi har alle dårlige perioder, hvor økonomi, parforhold, selvtillig osv. halter, men det er selvfølgelig ekstra hårdt, når disse ting ramler sammen på samme tid. Dine tanker om at du er bange for at gøre skade på dine børn, tror jeg er helt normale, og det at de skræmmer dig, siger mig at du ikke bliver sådan en mor, der kommer på forsiden af Ekstrabladet pga. rystevold.

Jeg ved ikke helt om det jeg skriver hjælper, eller om det giver mening - er både træt og stresset, så det er muligt at det ikke giver særlig meget mening, men det jeg forsøger at skrive er, at dine tanker er helt normale, når man er inde i en dårlig periode. Jeg er sikker på at du er en fantastisk mor og en fantastisk kæreste - også selvom humøret ikke er i top. Det skal det nok komme igen. Jeg synes du er modig og sej, at du tør skrive om dine tanker og følelser, og det fortjener en stor elektronisk krammer

Jeg håber at situationen snart vender sig til det bedre.

Rikke