Endelig kan jeg finde tid, til at skrive min fødselsberetning
Den 21 feb skulle jeg til CTG og skanning, da de havde opdaget at jeg ikke havde meget fostervand tilbage. På 5 dage var tallet faldet fra 5,8 til 3,4. Efter undersøgelsen, blev det besluttet at jeg skulle sættes i gang den følgende dag.
Jeg mødte ind på barselsgangen den 22 feb kl 11 om formiddagen. Jeg skulle have isat et ballonkateter. Måtte ikke sættes i gang medicinsk da jeg fik kejsersnit med den første. Nå, men kateteret blev sat op - to balloner med hver 80 ml væske - ikke vildt behageligt. En halv time efter begyndte det at murre i maven. Det fortsatte indtil kl ca 19. Her kom min veninde, forbi sygehuset. Veerne var regelmæssige hver 3. minut og varede 1 minut. Hun turde ikke køre hjem, da hun skulle med til fødslen. Min mand blev ligeledes kaldt ind. Kl 2 gik det hele i sig selv og min veninde tog hjem.
Jeg vågnede kl 3.30 - nu begyndte det hele igen. Kl 5 gik jeg på wc og her røg kateteret ned i skeden
... underlig fornemmelse. Jeg vækkede John og han kaldte en sygeplejerske mens jeg pustede løs, for enden af sengen. Hun ku se at det var alvor nu og kaldte en jordemoder, der ville komme når der var tid, da der var ret travlt.
10 minutter senere kaldte vi igen og sygeplejersken kaldte igen - hun ville ikke risikere at jeg fødte på svangregangen
. Jeg kom ned i en undersøgelsesstue og vi fik ringet efter min veninde. Jeg var nu 3-4 cm åben og livmoderhalsen udslettet. Humoren var indtakt mellem veerne, så helt slemt ku det ikke være. Husker at vi talte om, at baby nok kom ved middagstid - her var kl 7.
Kl 8 fik jeg en fødestue og jordemoderen rendte og serverede kaffe og vand, mens min humor svandt ligeså stille - det gjorde nas nu. Den jm jeg sku føde ved kom ind, da vi ringede efter hende. Med sig havde hun en studerende. De lignede nogle, der forventede at jeg sku være der maaange timer 
... crap!!! Jeg blev undersøgt indvendigt - mest fordi jeg spurgte. Jm skød på 5. cm åben og stud skød på 8... Jeg heppede med på 8. Det var muligt at tage vandet og jeg var lykkelig - her var kl 8.30.
Jeg undersøges igen to min efter og her er jeg 8 cm åben. Jeg kommer om på siden og kan mærke baby skrue sig ned. Nu er humoren helt væk og jeg håber ikke det ska vare længe. Baby får elektrode på hovedet, da jeg ska overvåges grundet tidl aks.
Kl 9 får jeg pressetrang og her starter det ondeste inden man må presse - jeg gisper på livet løs. Det samme gør John og personalet - og det hjælper mig igennem veerne. Desværre dykker babys hjertelyd fra ca 150 til 80 når jeg får veer. Derfor kaldes der en doktor.
Kl 09.10 er jeg klar og må presse. Hjerterytmen falder stadig og der kaldes en bagvagt - erfaren læge. Der tages blodprøve fra babys hoved for at vurdere dens tilstand.
Så går det stærkt. Jeg får smækket en iltmaske på. Der kaldes to børnelæger. Der er i forvejen 2 fødselslæger og en assistent + jdm og stud. Jeg kan se mennesker overalt!!!
Hører pludselig ordet hård kop og tænker bare NEEEJJJ. Jdm fortæller at hun vil foretage et klip under næste ve - og det var ikke engang slemt - det sveg lidt.
Koppen kommer på - av -, men falder af to gange. Så kommer der en kraft i mig. Den unge skal ud NU og den ska være rask! Jeg presser igen og presser hoved og krop ud i een ve.
Min lille søn skriger med det samme. Han havde navlesnoren rundt om halsen 2 gange. Vejede 3015 og var 51 cm og SKØN
. Vi var indlagt 2 dage, da de ville sikre sig han var ok. Har meget tør hud og de var bange for evt infektion. Der var dog ik noget galt.
Det var en super fødsel, trods det at den endte lidt akut - nu har jeg prøvet kejsersnit og vaginal fødsel og stemmer for vaginal, hvis muligt. Jeg er helt ovenpå igen og må gøre som jeg har lyst til.
Her er et par billeder af mit vidunder - som måske er en lille Tristan
