update på 'Argh jeg er splittet :-/'

Så var det i torsdags at Idun havde en legedate med Pigen. Da jeg var ovre og handle, ringede hendes stedmor, så til mig, for at spørge om jeg havde mulighed for at køre hende hjem, fordi hendes far åbenbart er et eller andet billard hajs, som skulle spise DM et eller andet.
Så fik vi os en god snak - selvfølgelig er det altid FRYGTELIGT at høre den ene halvdel af en skilsmisse historie, men i forhold til, hvad mit indtryk af moren er, så tror jeg desværre at den holder meget godt stik.

Desværre er det ikke deres skilsmisse, som har gjort at pigen er som hun er, og stedmoren, sagde også at hende og faren havde besluttet at NU skulle de banke i bordet og have noget støtte på hende, skolepsykolog mv, for det gik bare ikke... Og i den forstand, burde det jo ligge lige til højrebenet, fordi hele arsenalet står klar på kommunen, men at der ikke er så mange der gør brug af det her i kommunen... mmm.. - Desværre, hvis der er børn der har brug for det. Men der er jo kun 1-2 børn i hver klasse på Iduns skole, der har problemer - og heldigvis da for det... mmm...

MEN MEN - hun sagde også at de havde snakket meget med pigen (både faren og stedmoren) om at få det til at blive en god oplevelse og det var hun meget opsat på.

Jeg henter dem oppe i SFOen og de får leget hele eftermiddagen. Pigen bliver og spiser til middag og siger at hun gerne vil hjem efter aftensmad. (tilsyneladende er hun også A menneske, så hun var mega træt - også fordi det var hendes første legedate)...

Så det var en rigtig stor succes og pigen var rigtig glad og det var Idun også.

Men stadig har jeg bare den i baghovedet at det virker som om at Iduns bedste veninde har trukket sig væk fra hende... Det er mega træls. Det kan sagtens være at det er en tilfældighed - men der har nærmest aldrig været en uge, hvor de ikke har leget en eller 2 gange... mindst... Men siden vinterferien (hvor vi jo var i Iduns værelses byggecamp) og ugen efter og i næste uge, har de ikke leget sammen og hendes veninde kan ikke lege i næste uge...

Jeg har det sådan, at naturligvis skal Idun lege med alle mulige - også hende som hendes bedste veninde bare HADER. Men jeg har bare ikke lyst til at det skal gøre skår i deres forhold Jeg tror jeg giver den en uge eller noget endnu også kan det være jeg lige tager en snak med venindes mor... Hvis det ikke ændrer sig til normalen igen... Suk.
Men det gør bare ondt i hjertet... - og igen - det kan sagtens være jeg 'bare' ser spøgelser...

Men i forhold til Pigen, kunne jeg bare se rigtig meget glæde - også fra hendes far. Han var SÅ glad, næste morgen, da jeg mødte dem i skolen. Så det er jo i hvertfald godt

Så jeg håber at pigens udviklign i hvertfald er kommet igang Og Idun og hende vil i hvertfald rigtig gerne lege igen

Hvor var det godt at de havde en dejlig dag sammen. Og forstår virkelig din splittelse. For vil jo på den ene side gerne hjælpe Pigen til "et bedre liv" og måske være medvirkende til at hun får gang i noget socialt. Og på den anden side vil man jo heller ikke være medvirkende til at ens eget barn bliver "udstødt". Det kan være noget af en balancegang.

Men synes virkelig det er dejligt at I gør noget for at "hjælpe" Pigen. Og ja, tag en snak med venindens mor for at høre om det er noget de har snakket om derhjemme og hvordan veninden har det med at Idun har haft pigen med hjem.

Men synes også at venindens reaktion på den anden pige er lidt "voldsom". De er jo kun 6-7 år. Men jeg har self heller ikke børn på den alder endnu. 

Marco2 skriver:

Hvor var det godt at de havde en dejlig dag sammen. Og forstår virkelig din splittelse. For vil jo på den ene side gerne hjælpe Pigen til "et bedre liv" og måske være medvirkende til at hun får gang i noget socialt. Og på den anden side vil man jo heller ikke være medvirkende til at ens eget barn bliver "udstødt". Det kan være noget af en balancegang.

Men synes virkelig det er dejligt at I gør noget for at "hjælpe" Pigen. Og ja, tag en snak med venindens mor for at høre om det er noget de har snakket om derhjemme og hvordan veninden har det med at Idun har haft pigen med hjem.

Men synes også at venindens reaktion på den anden pige er lidt "voldsom". De er jo kun 6-7 år. Men jeg har self heller ikke børn på den alder endnu. 

Iduns veninde er MEGET sær på det punkt... Det er virkelgi svært, fordi de er så tæt, men samtidig er hun såadn en pige, der vil have tingene på sin måde... Og ikke 'tør' så meget...

Fx. ville hun ikke med i legoland, fordi vi skulle være væk en HEL dag.. Og hun vil helst lege hjemme hos sig selv osv. Det har dog ændret sig lidt.
Derfor havde jeg også ventet at der kom en lidt voldsom reaktion, fordi tingene ikke er som de plejer.
Men jeg ses med venindens mor til bestyrelsesmøde i afte, så jeg tager lige en lille sludder om det...

Pyha, det er svært. Læste lige den oprindelige tråd.. Nu har jeg ikke børn, men jeg vil gerne svare alligevel. Jeg ser det nok mest fra hende pigens synspunkt, og kan ikke helt være objektiv. Jeg var lidt som hende, da jeg var mindre i skolen. Jeg blev mobbet og holdt udenfor, og så måtte man jo gøre hvad man kunne for i det mindste at blive set LIDT og ikke gå hver dag og føle sig usynlig. Og gud hvor ville det være frygteligt, hvis den søde lille pige endelig har fået sig en ven i Idun og så pludselig bliver udstødt igen, fordi Idun ikke skal miste sin bedste veninde. Bare tanken gør helt ondt i hjertet, for der findes intet værre end at være palle alene i verden i skolen. 

Hvad med at tage en lang snak med Idun OG bedsteveninden? Eventuelt kontakte bedstevenindens forældre og opfordre dem til at snakke med hende om pigen? Det ville bare være så synd at "skrotte" hende igen nu, selvom jeg godt forstår din bekymring 

Zafir skriver:

Så var det i torsdags at Idun havde en legedate med Pigen. Da jeg var ovre og handle, ringede hendes stedmor, så til mig, for at spørge om jeg havde mulighed for at køre hende hjem, fordi hendes far åbenbart er et eller andet billard hajs, som skulle spise DM et eller andet.
Så fik vi os en god snak - selvfølgelig er det altid FRYGTELIGT at høre den ene halvdel af en skilsmisse historie, men i forhold til, hvad mit indtryk af moren er, så tror jeg desværre at den holder meget godt stik.

Desværre er det ikke deres skilsmisse, som har gjort at pigen er som hun er, og stedmoren, sagde også at hende og faren havde besluttet at NU skulle de banke i bordet og have noget støtte på hende, skolepsykolog mv, for det gik bare ikke... Og i den forstand, burde det jo ligge lige til højrebenet, fordi hele arsenalet står klar på kommunen, men at der ikke er så mange der gør brug af det her i kommunen... mmm.. - Desværre, hvis der er børn der har brug for det. Men der er jo kun 1-2 børn i hver klasse på Iduns skole, der har problemer - og heldigvis da for det... mmm...

MEN MEN - hun sagde også at de havde snakket meget med pigen (både faren og stedmoren) om at få det til at blive en god oplevelse og det var hun meget opsat på.

Jeg henter dem oppe i SFOen og de får leget hele eftermiddagen. Pigen bliver og spiser til middag og siger at hun gerne vil hjem efter aftensmad. (tilsyneladende er hun også A menneske, så hun var mega træt - også fordi det var hendes første legedate)...

Så det var en rigtig stor succes og pigen var rigtig glad og det var Idun også.

Men stadig har jeg bare den i baghovedet at det virker som om at Iduns bedste veninde har trukket sig væk fra hende... Det er mega træls. Det kan sagtens være at det er en tilfældighed - men der har nærmest aldrig været en uge, hvor de ikke har leget en eller 2 gange... mindst... Men siden vinterferien (hvor vi jo var i Iduns værelses byggecamp) og ugen efter og i næste uge, har de ikke leget sammen og hendes veninde kan ikke lege i næste uge...

Jeg har det sådan, at naturligvis skal Idun lege med alle mulige - også hende som hendes bedste veninde bare HADER. Men jeg har bare ikke lyst til at det skal gøre skår i deres forhold Jeg tror jeg giver den en uge eller noget endnu også kan det være jeg lige tager en snak med venindes mor... Hvis det ikke ændrer sig til normalen igen... Suk.
Men det gør bare ondt i hjertet... - og igen - det kan sagtens være jeg 'bare' ser spøgelser...

Men i forhold til Pigen, kunne jeg bare se rigtig meget glæde - også fra hendes far. Han var SÅ glad, næste morgen, da jeg mødte dem i skolen. Så det er jo i hvertfald godt

Så jeg håber at pigens udviklign i hvertfald er kommet igang Og Idun og hende vil i hvertfald rigtig gerne lege igen

 Dejligt at hører at det gik godt...

Secrets skriver:

Pyha, det er svært. Læste lige den oprindelige tråd.. Nu har jeg ikke børn, men jeg vil gerne svare alligevel. Jeg ser det nok mest fra hende pigens synspunkt, og kan ikke helt være objektiv. Jeg var lidt som hende, da jeg var mindre i skolen. Jeg blev mobbet og holdt udenfor, og så måtte man jo gøre hvad man kunne for i det mindste at blive set LIDT og ikke gå hver dag og føle sig usynlig. Og gud hvor ville det være frygteligt, hvis den søde lille pige endelig har fået sig en ven i Idun og så pludselig bliver udstødt igen, fordi Idun ikke skal miste sin bedste veninde. Bare tanken gør helt ondt i hjertet, for der findes intet værre end at være palle alene i verden i skolen. 

Hvad med at tage en lang snak med Idun OG bedsteveninden? Eventuelt kontakte bedstevenindens forældre og opfordre dem til at snakke med hende om pigen? Det ville bare være så synd at "skrotte" hende igen nu, selvom jeg godt forstår din bekymring 

Jeg taler slet ikke om at skrotte. Der må findes en løsning. Men tilsyneladende er der MEGET mere i den sag, end blot at hun har svært ved at omgåes socialt med andre Og det er jo noget der forhåbentligt kommer nogen psykologer osv på nu.
Men ja - jeg har jo også altid været barnet der blev mobbet i skolen... Så jeg ved godt hvordan det er.

Også derfor det er svært, hvis min datter skulle til at stå i den situation...
MEN der må findes en løsning...

Zafir skriver:

Jeg taler slet ikke om at skrotte. Der må findes en løsning. Men tilsyneladende er der MEGET mere i den sag, end blot at hun har svært ved at omgåes socialt med andre Og det er jo noget der forhåbentligt kommer nogen psykologer osv på nu.
Men ja - jeg har jo også altid været barnet der blev mobbet i skolen... Så jeg ved godt hvordan det er.

Også derfor det er svært, hvis min datter skulle til at stå i den situation...
MEN der må findes en løsning...

Ja, kan godt fornemme, at det ikke er så lige til :/ Håber virkelig, at de får hjulpet den stakkels pige, for hvor er det altså synd! 

Secrets skriver:

Ja, kan godt fornemme, at det ikke er så lige til :/ Håber virkelig, at de får hjulpet den stakkels pige, for hvor er det altså synd! 

Meget meget synd... Og det er NU hun skal have hjælp og ikke når hun er blevet teenager og det er gået helt galt... Så jeg håber der sker nogen gode ting for hende nu