Skrev i sin tid en fb på libero.dk, men den er desværre blevet slettet, så har skrevet en nu, så jeg ikke glemmer den. Er skrevet her lidt over 2 år efter.
Lucs fantastiske vej til verden.
Terminen var sat til 3. dec., men havde tid til pks 28. nov.
Fredag d. 07. nov. Det er J-dag og vi har inviteret gæster over for at fejre, at julebryggen er kommet. Jeg har lavet en kæmpe skål guacamole, og den er rigtig god. Elsker at kræse for mine gæster, hehe. Har godt nok gået og været lidt småvåd i trussen i løbet af eftermiddagen, men det skal sgu ikke ødelægge en festlig aften. Har taget bind på, men er svært at vurdere, om det er sivende fostervand, eller om jeg bare har småpisset lidt i bukserne pga. pres på blæren. Havde hørt at fostervand godt kunne sive lidt, uden det havde betydning, og at det bare blev gendannet. Men vil lige beroliges lidt. Dengang var jeg kun på libero.dk, så skrev derinde, og blev rådet til at kontakte fg bare for en sikkerheds skyld.
Det gør jeg så, og de beder mig om at komme, så de lige kan tjekke mig. De første gæster er ankommet, og kæresten har allerede fået en øl for meget til at køre, så ringer til min storebror, og beder ham køre mig. Jeg regner ikke med, det tager så forfærdelig lang tid. Bare et lille tjek og så kommer jeg hjem og ”fester” igen. Min bror kommer og er pisse nervøs. Jeg beroliger ham, og siger, der intet er endnu, og at jeg altså ikke skal til at føde nu, det er bare lidt vand, Herre Gud. Bliver nødt til at sige til ham, at jeg bliver nødt til at køre bilen, hvis han er så nervøs, men han tager sig sammen og overholder fartgrænsen.
Ankommer til fg ca kl.21.00. Får tjekket mit bind, og jep, det er vandet, der siver. Godt nok ikke så meget, kun 2 bind. Nå, men kommer op, og får kørt den der kurveting. Jeg har åbenbart veer. Mærkeligt, for har overhovedet ikke kunnet mærke noget som helst. Hun siger så. Ja, du får i hvert fald ikke lov at tage hjem før du har født. De siger så, at de vil lave ks næste morgen… Bliver så tjekket, og hende der tjekker mig ser overrasket på mig, og siger du er knap 5 cm åben… What??!! Snakker med en anden jm, som har vurderet ham til 2900 g. og spørger om jeg vil prøve at føde ham selv eller om jeg vil have et aks nu. Jeg vil allerhelst føde selv, og så let som det har været indtil videre, er der ingen ko på isen.. Jeg skulle blive klogere, hehe.
Kl. er nu 22.00 og jeg ringer til kæresten og siger, at han ikke skal drikke mere nu. Han har ikke drukket mere siden jeg tog af sted, så han kunne så småt begynde at komme op på sygehuset. Han siger til de gæster, der er kommet, at de bare kan forsyne sig selv, forklarer dem anlægget og tager så af sted. Han kommer op på sygehuset noget tid efter, og ringer så til de venner, der ikke var ankommet, for at sige, de ikke behøvede at komme alligevel. De fleste var dog kommet frem eller var på vej… Jaja, fest i mit hus, UDEN mig, tsk tsk :p I mellemtiden er jeg kommet ind på en fødestue og fået lagt antibiotikadrop. Bagefter tager jeg et brusebad, bare for at få tiden til at gå. Bliver spurgt om jeg vil i badekar, men takker nej. Er ikke glad for vand. Er færdig med badet og keder mig bravt. Beder om noget at læse i og får 2 Cosmopolitan blade… De er hurtigt skimmet.
Kl. 24 er der stadig ikke sket mere. Har ifølge måleren stadig veer, men har ikke åbnet mig yderligere. De mener at en gåtur vil hjælpe, så kæresten og jeg begiver os ud i den kolde novembernat og går lidt rundt i området.. Hyggeligt J Tilbage på fg. Er stadig kun 5 cm. Øv. Jm synes jeg skal have ve-drop og har sendt bud efter en epi. Hun mener det er bedst, hvis jeg får den epi, når jeg nu skal have lagt ve-drop. Forstår ikke hvorfor, da jeg stadig ikke kan mærke noget. Men ja ja, jm ved vel bedst. Lægger mig op og jm gør droppet klar, da den første ve skyder igennem mig som lyn fra en skyfri himmel.
Kl. er nu 01.40. Vrider og drejer mig, og aner ikke hvordan jeg skal reagere, da jeg ikke har gået til fødselsforberedelse eller har læst om det eller noget, da jeg jo kun havde info om ks. Veerne kommer bare hele tiden, og ve-droppet bliver hurtigt lagt væk. Får hurtigt lært vejrtrækningsteknikken, og får lattergas. Der er næsten ingen pauser mellem, og ønsker bare at DØ. På det tidspunkt ærgrer jeg mig vildt over, jeg ikke tog imod ks. Efter 15 min kommer anæstesilægen med epien. Nu forstår jeg, hvorfor jm bestilte den, og priser mig lykkelig. Lægen spørger, om jeg er sikker på, jeg vil have den. JA, for F*anden, i med l*rtet. Er virkelig svært at ligge helt stille, når man har så ondt. 5 min. efter er jeg smertefri. Er knap 9 cm. åben, så var klart, det gjorde så nas. Nåede at have ondt i 20 min. og syntes det var mega slemt. Føler virkelig med dem, der ligger flere timer/døgn. Jeg ligger nu og snakker og pjatter med kæresten og jm, og jm. stud. Lå og så på kurven og nød, jeg ikke kunne mærke de kæmpeveer, jeg havde. Kommer lidt op og stå (er svært med de slanger) og vrikker lidt med måsen for at få ham længere ned.
Kl. 05.40 beder jm mig om at presse. Jeg presser og presser, men det er hårdt, når man ikke har/kan mærke presseveer. Er stadig helt smertefri. Bliver tilbudt podendusblokade, men takker nej, da jeg alligevel intet kan mærke. Hans hjertelyd dykker, men det er vidst meget almindeligt den sidste del af fødslen. Under den sidste ve, siger hun jeg skal gispe, når hun siger til. Jeg presser, bliver klippet, men i stedet for at gispe, skal jeg nu bare blive ved med at presse, og kl. 06.01 kommer han ud. Var blevet forberedt på en ordentlig skylle fostervand, men der kom intet. Havde åbenbart kun meget lidt, hvad der svarer til 3 bind i alt… kl. 06.09 bliver moderkagen født.
Bliver syet i 45 min. Efter nogle timer mener de, jeg skal tisse, men kan ikke rejse mig pga. svimmelhed. Kommer på benene, men besvimer. Kommer op og ligge igen med min dejlige søn i armene. Han får 10 i apgar og klarer sig uden c-pap eller noget. Hans hovedomfang er 33 cm, så han er ikke stor. Var ellers blevet advaret, da hans far vejede 5 kg og måtte tages ved ks, ligesom hans brødre, fordi de var så store. Bliver kørt til barselsstue, hvor vi ligger den næste uges tid. Var nødt til at være der til observation, da jeg havde mistet meget blod og skulle have blod af 2 omgange. FØJ, det var ubehageligt. Den uge kunne jeg godt have undværet, men fødslen var en drøm, og håber at være lige så heldig næste gang (når den kommer).
Således blev Lucas Marius Hansen født d. 08/11-2008 i uge 36+3, med en vægt på 2650 g. (tabte sig dog til 2200 g.) og en længde på 48 cm.
Hvis I er nået sålangt, så tak fordi I gad at læse med 
