Mit barn på 10 mdr. har bidt et andet barn :(

I dag, da jeg henter min dreng på 10 mdr. i legestuen, fortalte hans DP at han havde bidt et andet lille barn i baghovedet - faktisk så dette havde fået buler og mærker. Jeg blev selvfølgelig temmelig ked og spurgte til situationen.

De to drenge - min søn og den anden på ca. 15 mdr. havde ligget på gulvet og hygget, "snakket" og leget med legetøj. Min dreng var blevet enormt ivrig, og da den anden dreng vender baghovedet til, sætter min dreng altså tænderne i ham. Han havde ikke virket frustreret, gal eller ked - bare glad og ivrig.

De sidste par dage har han også gerne villet bide i os herhjemme - især når han bliver kørt op, og kammer over i sin iver. F.eks. hvis vi sidder og snakker og hygger, kan han pludselig knække sammen, så hans mund rammer mit bryst, og så forsøgeat gnave i det. Han har de 4 fortænder og to mere på vej, så det kan godt gøre ondt. Han virker ikke frustreret - med mindre maden er forsinket Han er en glad og nysgerrig lille størrelse, der allerede er fortrolig og tryg ved både sin egen DP og de andre DP´er i gruppen. Han vil gerne de andre børn, og er ikke pivet eller ked i løbet af dagen, med mindre han bliver træt.

Vi siger nej, det gør ondt - og sætter ham på gulvet, hvis han bliver ved. Er dog ikke sikker på, at det hjælper, da han så bare møver sig hen til noget legetøj og leger videre.

Herhjemme er vi ikke i tvivl om, at det er kærlighedsbid han giver os - ikke at det gør det rigtigt at bide. Men var det også det, i legestuen? Hvordan skal vi tolke det? Han er rimelig nystartet i DP, og elsker at være blandt andre børn - han har altid været meget nysgerrig og vil gerne pille, rode og klappe både børn og voksne. Jeg tror simpelthen ikke, at det var ondt ment, men er rigtig ked af, at det er gået ud over et andet lille barn. Jeg håber selvfølgelig, at det var en engangsforseelse, men både min og de andre DP´er var allerede begyndt at snakke bidebørn osv.

Så hvordan skal jeg tolke det? Er så ked af, at min elskede, nysgerrige, glade og livlige søn måske er et bidebarn...

Du skal ikke være ked af det eller flov

Der er rigtig mange børn i den alder som bider - det er ikke ondskabsfuldt, men blot en måde at udtrykke sig på!
Når det er sagt, er det jo ikke i orden at bide og det er derfor vigtig at du/de/i viser jeres barn at det ikke får succes med at bide, så tror jeg hurtigt det går over igen!

Børn bider af afmagt, fordi de simpelthen ikke aner hvorn de ellers skal reagere i den givne situation, derfor er det vigtigt at vise jeres barn, hvorn man ellers udtrykker sig...det er self svært når barnet ikke er ældre, men det kan dog lade sig gøre!

I en alder af 10mdr ville jeg sige meget bestemt til barnet at det vil jeg ikke have og derefter lede opmærksomheden over på noget andet.

Håber mit volapyk gav mening

Her har vi også en dreng der bider ivrigt mest mig moar.

Hvorfor ved jeg ikke - han virker ikke frustreret.

Vil bare give dig en  og sige nogle børn har en periode hvor de bider, gerne hvor de ikke har nået sprog

Han giver da bare et kærligt "nap"   

Har I prøvet at sige "AV" med rynkede bryn  når han gør det, og så flytte ham ned ved siden af jer, og forklare ham at det altså gør ondt.
Jeg har ingen idé om det virker, men det er bare en tanke om, hvordan jeg måske selv vil håndtere det, hvis min dreng begynder at bide en dag. Og man må jo bare gøre sit aller bedste for at forklare det gang på gang, for de forstår det jo nok på et eller andet tidspunkt.. 

Derudover er der jo STOR forskel på at bide i kærlighed fordi man bliver "glad og ivrig" og så bide fordi man ikke kan udtrykke sig på andre måder og vil have et budskab ud... - selvom det gør lige ondt uanset hvad... 

Anonym skriver:

I dag, da jeg henter min dreng på 10 mdr. i legestuen, fortalte hans DP at han havde bidt et andet lille barn i baghovedet - faktisk så dette havde fået buler og mærker. Jeg blev selvfølgelig temmelig ked og spurgte til situationen.

De to drenge - min søn og den anden på ca. 15 mdr. havde ligget på gulvet og hygget, "snakket" og leget med legetøj. Min dreng var blevet enormt ivrig, og da den anden dreng vender baghovedet til, sætter min dreng altså tænderne i ham. Han havde ikke virket frustreret, gal eller ked - bare glad og ivrig.

De sidste par dage har han også gerne villet bide i os herhjemme - især når han bliver kørt op, og kammer over i sin iver. F.eks. hvis vi sidder og snakker og hygger, kan han pludselig knække sammen, så hans mund rammer mit bryst, og så forsøgeat gnave i det. Han har de 4 fortænder og to mere på vej, så det kan godt gøre ondt. Han virker ikke frustreret - med mindre maden er forsinket Han er en glad og nysgerrig lille størrelse, der allerede er fortrolig og tryg ved både sin egen DP og de andre DP´er i gruppen. Han vil gerne de andre børn, og er ikke pivet eller ked i løbet af dagen, med mindre han bliver træt.

Vi siger nej, det gør ondt - og sætter ham på gulvet, hvis han bliver ved. Er dog ikke sikker på, at det hjælper, da han så bare møver sig hen til noget legetøj og leger videre.

Herhjemme er vi ikke i tvivl om, at det er kærlighedsbid han giver os - ikke at det gør det rigtigt at bide. Men var det også det, i legestuen? Hvordan skal vi tolke det? Han er rimelig nystartet i DP, og elsker at være blandt andre børn - han har altid været meget nysgerrig og vil gerne pille, rode og klappe både børn og voksne. Jeg tror simpelthen ikke, at det var ondt ment, men er rigtig ked af, at det er gået ud over et andet lille barn. Jeg håber selvfølgelig, at det var en engangsforseelse, men både min og de andre DP´er var allerede begyndt at snakke bidebørn osv.

Så hvordan skal jeg tolke det? Er så ked af, at min elskede, nysgerrige, glade og livlige søn måske er et bidebarn...

Børn bider af mange årsager. Når de er gale er det som regel fordi de kommer til kort rent sprogligt og når det er i leg og glæde som din søn er det ofte fordi vi selv har lært dem det!

Ja du læste rigtigt. Er der noget mere lækkert end små skønne babyfutter?? Uhh lige til at "bide i", "mor/far hapser dig" og så leger man at man spiser foden ofte med smaske lyde. Eller man "hapser" maven, hænderne, øret.........??? Vi gør det med læberne og IKKE tænderne og derfor gør det jo ikke ondt, men det ved barnet ikke, altså at vi bevidst undgår brugen af tænder, det efterligner det vi gør og så bruger det så bare tænderne!

Det er det samme med et kys, det lille barn aner ikke at det ikke er rart hvis tænderne bruges samtidig med "kysset". Det sætter munden mod kinden og så bliver det så ivrigt at tænderne lige tager en haps!

Der er INTET absolut intet ondt eller bevidst når så små børn som dit bider, det er en fejl som barnet stille og roligt skal lære at undgå. Man må sige av og så forsøge at vise barnet mod hånden hvordan man kysser. Men desværre skal man gennem et vist antal bid før det går op for barnet at det er tænderne der er skyld i at det gør ondt.

Uhh er bidt mange gange med tre børn og husker godt hvordan man nærmest trak skulderne op om ørene af frygt for det der bid der kunne komme ved et kys!!

Så kram til dig, der er intet galt med din dejlige dreng, han ville sikkert bare give det andet barn en kæmpe kysser!!

Kram

Kamelia

Kamelia skriver:

Børn bider af mange årsager. Når de er gale er det som regel fordi de kommer til kort rent sprogligt og når det er i leg og glæde som din søn er det ofte fordi vi selv har lært dem det!

Ja du læste rigtigt. Er der noget mere lækkert end små skønne babyfutter?? Uhh lige til at "bide i", "mor/far hapser dig" og så leger man at man spiser foden ofte med smaske lyde. Eller man "hapser" maven, hænderne, øret.........??? Vi gør det med læberne og IKKE tænderne og derfor gør det jo ikke ondt, men det ved barnet ikke, altså at vi bevidst undgår brugen af tænder, det efterligner det vi gør og så bruger det så bare tænderne!

Det er det samme med et kys, det lille barn aner ikke at det ikke er rart hvis tænderne bruges samtidig med "kysset". Det sætter munden mod kinden og så bliver det så ivrigt at tænderne lige tager en haps!

Der er INTET absolut intet ondt eller bevidst når så små børn som dit bider, det er en fejl som barnet stille og roligt skal lære at undgå. Man må sige av og så forsøge at vise barnet mod hånden hvordan man kysser. Men desværre skal man gennem et vist antal bid før det går op for barnet at det er tænderne der er skyld i at det gør ondt.

Uhh er bidt mange gange med tre børn og husker godt hvordan man nærmest trak skulderne op om ørene af frygt for det der bid der kunne komme ved et kys!!

Så kram til dig, der er intet galt med din dejlige dreng, han ville sikkert bare give det andet barn en kæmpe kysser!!

Kram

Kamelia

Det giver bare SÅ meget mening... 

Kamelia skriver:

Børn bider af mange årsager. Når de er gale er det som regel fordi de kommer til kort rent sprogligt og når det er i leg og glæde som din søn er det ofte fordi vi selv har lært dem det!

Ja du læste rigtigt. Er der noget mere lækkert end små skønne babyfutter?? Uhh lige til at "bide i", "mor/far hapser dig" og så leger man at man spiser foden ofte med smaske lyde. Eller man "hapser" maven, hænderne, øret.........??? Vi gør det med læberne og IKKE tænderne og derfor gør det jo ikke ondt, men det ved barnet ikke, altså at vi bevidst undgår brugen af tænder, det efterligner det vi gør og så bruger det så bare tænderne!

Det er det samme med et kys, det lille barn aner ikke at det ikke er rart hvis tænderne bruges samtidig med "kysset". Det sætter munden mod kinden og så bliver det så ivrigt at tænderne lige tager en haps!

Der er INTET absolut intet ondt eller bevidst når så små børn som dit bider, det er en fejl som barnet stille og roligt skal lære at undgå. Man må sige av og så forsøge at vise barnet mod hånden hvordan man kysser. Men desværre skal man gennem et vist antal bid før det går op for barnet at det er tænderne der er skyld i at det gør ondt.

Uhh er bidt mange gange med tre børn og husker godt hvordan man nærmest trak skulderne op om ørene af frygt for det der bid der kunne komme ved et kys!!

Så kram til dig, der er intet galt med din dejlige dreng, han ville sikkert bare give det andet barn en kæmpe kysser!!

Kram

Kamelia

Sikke et vidunderligt varmt og dejligt forståeligt svar

Mange tak for alle jeres søde svar. Det er rigtig rart at læse, at min søn ikke er ondskabsfuld - nærmest tværtimod, da han højst tænkeligt har gjort det i glæde. Ikke at det gør det legalt eller at det gør det mindre synd for den stakkels lille gut, det gik udover.

Jeg er stadig ked, men mest fordi jeg frygter, at han bliver sådan et barn, som ingen rigtig har lyst til at være i nærheden af, fordi han hapser - også selvom det er kærligt ment.
Han er jo min skønne, kærlige, glade og trygge lille knægt, og jeg kan slet ikke have at han skal have sat et "prædikat" på sig i en alder af 10 mdr. - og det følte jeg ærlig talt lidt, at Dp´erne gjorde i går (måske fordi man altid går en smule i forsvar, når det er ens guldklumper, det drejer sig om, så måske det bare var mig, der var overfølsom)

Vi viser ham, selvfølgelig, at det ikke er rart eller okay, men det er vitterligt kun indenfor de sidste dage, han er begyndt på det, og derfor synes jeg, at det er svært at sige præcist hvornår han kan finde på det - eller om det bliver værre eller bedre. Håber det er en meget begrænset periode, som helst allerede er slut (måske en anelse naivt)

Men det er dejligt, at få så søde svar herinde - og Kamelia, det giver så meget mening

 

Velbekommen!!!

Min mellemste gav kindheste i vuggestuen da hun var helt lille. Hun stak tomlen ind i det andet barns mund og satte så neglene i kinden både indefra og udvendigt. Det gav grimme mærker på det barn det gik ud over.

Institutionen hun gik i var der også børnehave og børnene var tit blandede. Det var IKKE sjovt at hente hende og se 3-4 unger rende rundt med neglemærker, for jeg var godt klar over at det var hende!! Det havde personalet jo fortalt.

Hun gjorde det i frustration når hun kom til kort størrelsesmæssigt, hun er ret lille, eller sprogligt.

Personalet lagde lidt op til at vi skulle løse det og at det var et problem, men hvad skulle vi dog gøre, vi stoppede hende jo når det gik ud over storesøster. Hm ja de var vist ikke så gode til at tackle sådan et barn. Hun var kun mellem 1 år og 1 1/2 år.

MEN min datter er og var meget vellidt, selv blandt de store børn!! Så jeg tror nu ikke børn bærer nag og gør sådan en lille størrelse til en ikke vellidt person!!

Så det skal du ikke være bange for. MEN jeg kender alt for godt følelsen som mor når ens barn gør ondt ved andre børn. Derfor gav jeg moderen til det barn der bed min 2 1/2 årige datter i kinden, et stort smil og sagde at det vist også var hendes tur efter alle de kindheste hun i sin tid havde uddelt! Men køn var hun ikke med et tandsæt i kinden!!! 

Lær ham blidt at det er forkert og vid at det kun er en kort overgang!

Knus