Ja da - du lægger ham til at sove kl. 22 og tager kampen, næste aften 21.30 og tager kampen, næste aften 21.00 og tager kampen - du har nok fanget systemet.
Det skal være en tryg, bestemt proces - han bliver ammet og bøvset af, du lægger ham/giver sut, siger godnat, og så går du lige udenfor døren - og hold da op en ballade, der så bliver, du lader ham pylre lidt, og når han slår over i gråd, går du ind til ham, siger shhhyyyy (ingen ansigtsudstryk), giver evt. sut igen, når han er faldet til ro, siger du godnat og går udenfor døren - det gentager sig 2-3 gange, og nu begynder det virkelig at gøre ondt i et mor-hjerte, men du skal blive ved, og når du er drænet for kræfter og er ved at give op - så sover knægten (forhåbentligt). Det er vigtigt, at du ikke giver efter, fordi han pylrer lidt, for du ændrer jo på en rytme, han er vant til, og det kan spædbørn ikke lide. Hvis han kammer fuldstændig over med det samme og slet ikke er til at få ned igen, må du begynde på en mere blød måde, evt. at du sidder ved siden af sengen (ingen ansigtsudstryk eller snak/sang) og holder i hånd - han skal vide, at når der siges godnat, så skal man sove, og det fanger de overraskende hurtigt.
Målet er, at han kommer i seng inden kl. ca. 19.00, det er dér han begynder at være træt, men de fleste børn viser det ikke, og så ender de med at være overtrætte og er svære at få til at falde til ro.
Skal lige siges, at jeg har 2 børn, som begge fangede pointen, da de var 6-8 uger gamle (med lidt problemer omkring tigerspringene, så skal der justeres lidt).
Pøj-pøj.