jeres erfaringer om barn nr 3 + den idelle aldersforskel????

sagen er den at vi nu er så heldige at have to skønne børn..(aldersforskellen er 3,5 år imellem de to) den ældste er 4 år.

men jeg kan slet ikke forlige mig med at jeg ikke skal have et barn mere (måske fordi nr 2 har været meget nemmere end nr 1

min mand og jeg taler nu om hvorvidt nr 3 skal være en realitet eller ej....

-så kære alle jer med 3 eller flere børn, vil i fortælle om jeres erfaringer både på godt og knap så godt når det gælder 3 børn??

-samt hvor meget aldersforskel der er imellem dem og hvad det i praksis betyder på godt og "ondt"???

vi er for at være ærlige nemlig ikke helt enig om hvornår nr 3 skal begyndes at blive en realitet hvis det er det vi vælger...

jeg syntes det er dejligt med 3,5 års forskel, således at jeg kan forklage den store hvad en baby kan og ikke kan tåle samt forklare hvorfor jeg ikke lige kan komme nu da jeg ammer, skifter ble olign... desuden skal det nævnes at de to elsker hinanden og søger hinandens selskab konstant, så det bånd er jeg selvfølgelig også bange for at "ødelægge" lidt med en 3'er.

min mand derimod mener at hvis vi skal have en sidste kan det næsten ikke gå hurtigt nok, så baby stadiet , ble ræset, natte roderiet osv kan overstået....det mener jeg jo så derimod at det vil blive rigtig hårdt at gøre det på den måde og kræve mange ressourcer.....

giver det mening det jeg siger/skriver????

alle indlæg vil tages imod med kyshånd så den rigtige beslutning kan tages(hvis der findes en sådan en

 

Vi har 3 drenge, den yngste er lige blevet 1 år den 12/2, nr.2 er 3 år og 9 måneder og vores den ældste bliver 5 år her den 29/03
Og jo selvfølgelig har der været mange hårde stunder, når de alle sammen er syge på en gang og lign Men alligevel havde jeg regnet med det blev meget hårdere når nummer 3 kom.
Men alt besværet bliver nu opvejen af den glæde de har af hinanden når der er så lille en aldersforskeld
Og de 2 ældste elsker deres lillebror, de hjælper med ham hvor de bare kanog de forstod hurtigt at lillebror skal man passe godt på, fordi han ikke kan noget selv. Og forståd også hurtigt at man bla.skulle passe på med hoved da lillebror da har et hul. Så det har vi ikke oplevet problemer med overhoved.'
Også da vi fik nummer 2, havde vi ingen problemer med det. Der er jo kun 13 måneder imellem vores de ældste...
Og vi kan heller ikke mærke nogen forskel i den glæde og det bånd de ældste har efter lillebror er kommet, de elsker hinanden og leger sammen hele tiden

Vi har under 2 år imellem vores 3 børn og det er bare 'perfekt'. De to ældste havde også et fantastisk stærkt bånd, inden den sidste kom. Det har de stadig, men de har et lige så stærkt bånd til den yngste.

Har en datter på 5 en søn på 11 mdr og en søn mere på 3 mdr...vil ikke anbefale alders forskellen bliver for stor, da vores erfaring er at den store tit bliver jaloux fordi hun har været alene så mange år....og de to sidste sku på stammen skulle gerne få rigtig meget glæde af hinanden når de bliver større, men det er faktisk ikke så hårdt med to små ble børn som jeg havde troet....så hvis lysten er der syntes jeg man skal få dem tæt på hinanden så de kan få meget glæde af hinanden når de bliver større

vi har 4 børn - tre piger på 12, 10, 1½ og en dreng på 3 måneder.

Vores 4 barn var vi enige om - dog ikke hvornår. Min mand synes at det skulle være med det samme nærmest, så det hele blev overstået (lidt som du selv skriver). Jeg kunne nok godt have ventet lidt

Derfor har vi nu de 2 mindste, som der kun er 15½ måneders forskel på. Og det ER hårdt. Vil ikke lægge skjul på dette. Vi har haft perioder, hvor vi måtte tage 1 barn hver om natten, da vores pige på 1½ år stadig kan vågne. Tit ligger vi alle 4 i samme seng - det fungerer ok, men lidt trangt er det.

Vi har rigtig meget praktisk, og vi må mere eller mindre hver især "mandsopdække" 1 barn hver (fordi de begge er så små). Man kunne fristes til at tænke at det nok bare er som at  have tvillinger.....men det tænker jeg nu ikke at det er....mere ala trillinger....hvor den ene ligger dejligt roligt i sin kravlegård osv. så vælter vores datter på 1½ år rundt og piller i alt hvad hun kan finde (strøm, skabe, skuffe osv....du ved...pillealderen

Og ind i mellem kræver de mig begge på 1 gang, og den "store" kan naturligvis ikke "vente", så man bliver lidt splittet.

Men når alt dette er sagt, så ved vi (fra tidligere erfaringer, da vores 2 ældste piger kun har 2 år mellem sig), så ved vi, at de små får god glæde af hinanden, når de bliver lidt større.

Så på den måde bliver det super godt, det er bare lidt hårdt pt.

Min mand er meget hjælpsom, både til det praktiske og hvis der er brug for hjælp om natten.

Hvis du også har en hjælpsom mand, så tror jeg ikke du behøver at være nervøs. Men I må være indstillet på at det bliver en lidt hård periode at komme gennem indtil de begge er lidt større.

Hvis I føler at I har overskuddet, så kast jer ud i det

Knus mussemor

 

Spændende debat

Vi har selv to børn nu, og venter nr. 3 til maj. Der er 2 år og 8 mdr imellem nr. 1 og 2, og de knuselsker hinanden (for det meste), og vi har syntes at aldersforskellen passer fint.

Nu venter vi så nr. 3 til maj, og der kommer således til at være 3 år og 2 mdr imellem de to yngste, men vi håber og tror da på at de vil komme til at have lige så stor glæde af hinanden som de to førstefødte - dog har vi talt lidt om frygten for at enten vores datter i midten bliver 'klemt', eller at nr 1 eller 3 kommer til at blive for isoleret ifht. de to andre - men den frygt er der vel altid når man har et ulige antal børn - og lidt af den grund, men selvfølgelig også fordi vi elsker børn, overvejer vio en nr. 4 om et par år

Til dig/jer vil jeg sige, at for det første skal I jo gerne være enige om en 3er  Og for det andet ville jeg nok, hvis jeg var jer satse på at ramme en aldersforskel på 3-3,5 igen ml. nr. 2 og 3., da det er hvad I kender til, og hvad I synes fungerer for jer  Derudover kan jeg bestemt se flere fordele i at børnene er spredt lidt ud, så man som forældre for tid til at nyde hvert barns stadie fuldt ud, fremfor at det hele bare kører ud i et stræk; vi er ihvertfald fuldt ud tilfredse med at vi kommer til at have en i vug, en i bh og en i 0.klasse på samme tid

Held og lykke ligegyldigt hvad I beslutter jer for!

Hej.

Vi har 3 piger på hhv 4, 7 og 9 år. Der er 2½ år ml. de første og 2 år 10 mdr. ml. nr. 2 og 3.
Og allerførst må jeg bare sige, at jeg ELSKER at være mor til 3 børn. Der har været så mange dejlige ting ved det! 

Da børnene var små, har vi aldrig oplevet jalousi mellem dem. De har respekteret, at når der har været en lille, har denne lille skulle have ekstra pleje og tid (amning etc.) og de har været så søde til at hjælpe, nusse, hygge etc. omkring den lille.
Nu er de store, synes jeg. Og de har det godt! Er rigtig glade for hinanden alle sammen. De 2 store var meget tætte da nr. 3 kom. Men det har ikke ændret sig. Nu er de bare 3 tætte. Som da selvfølgelig også kan have masser af skænderier etc.

Vi venter nr. 4 om en måned og glæder os til at se, hvordan det kommer til at gå. Men jeg bliver da overrasket, hvis ikke det kommer til at gå ligeså fint som de andre gange, der er kommet en lille. Denne gang er der desværre 4 år og 4 mdr. mellem de to yngste. Det er jeg lidt ærgerlig over. Ville gerne have haft omkring 3 år mellem. Men jeg var uheldig at have en SA og en MA inden denne graviditet.
Så nu bliver der 4 år mellem og det skal nok vise sig at blive skønt!

Held og lykke med beslutningen.