ja stort set det eneste jeg ikke er træt af er mine børn..
har enlig ikke brug for andet end at komme af med det...
har ingen veninder mere, og ja manden han lytter men forstår ikke hva jeg siger.
er så pisse træt af det hele, træt af at græde, træt af at være på barsel, træt af ikke at ha noget socialt liv, men aller mest er jeg bare træt af at ha det så pisse dårligt..
jeg orker virkelig ingen ting, kan gå hjemme en hel dag men kan ikke engang overskue at tage opvaske.. alt mit overskud går til mine 2 dejlige børn.. så der er ikke meget overskud tilbage til manden.. prøver at snakke med ham men han fejer det ligesom lidt væk...
er bange for at min angst er kommet tilbage og har taget en deperation med på farten..
er konstant bange for at DØ.. ja er bange for at blive syg og dø fra mine børn, er bange for ikke at se dem vokse op. er bange for at være ude og køre bil for er konstant bange for at køre galt og miste livet eller være endnu en af mine børn.
ja som i nok kan regne ud har jeg det ikke særlig godt... er et stort navevrag fortid.. og ja lige nu kan jeg knap nok se hva jeg skriver tor tåre...
jeg vil bare så gerne ovenpå igen.. kan slet ikke forstå hvorfor jeg er så ked af det... jeg burde jo være glad, jeg har en lille ny baby, en mand der forguder mig og et barn i forvejn som elsker mig, men jeg er bare ikke glad.. 
som jeg startede med at skrive havde jeg bare brug for at komme af med det..
Anmeld
