CamillaRH skriver:
Den 23 april skal jeg til jordemor kl. 13:00 er i uge 34+6. Vi sad ude i vente værelset i over en halv time, så kommer hun endelig ud, også spørger hun ” hvad laver du her i dag Camilla, jeg kan ikke se du skulle være her i dag” også kigger jeg endnu engang i min kalender, og ser så at det var d. 24 jeg skulle ha’ været der:O Når men, heldigvis vil hun gerne lige tjekke mig hurtigt. Hun mærker første lidt på min mave, så starter hun med at sige at jeg har RIGTIG mange plukveer, hvilket jeg slet ikke kunne mærke(synes jeg var lidt underligt) men, det har man åbenbart når maven bliver helt hård, i nogle tilfælde. Så, kort tid efter ser hun helt underlig ud i hovedet, og jeg går helt i panik, og spørg hende hvad der er galt? Og hun svare bare lige et øjeblik, ti minutter efter hende og en anden har trykkede, mærkede osv. Osv. Siger hun så at Malik er blevet meget mindre end sidst. Så hun vil gerne ha’ jeg kommer op på Roskilde Sygehus til en vægt-scanning samme dag, det kan dog tage op til flere timer før der er tid, så kæresten og jeg smutter en tur i Roskilde stor center, og får noget god mad, og går lidt rundt og kigger på tøj, bliver så ringede op af Roskilde Sygehus kl. 15:00 cirka, og for besked om at komme med det samme. Vi kører så op til sygehuset og jeg kommer ind og bliver scannet, jordemoren havde rart han har tabt sig ? næsten 1 kilo(ifølge deres vægt-scanning) Så jeg bliver indlagt til noget overvågning, vi får overhovedet ingenting af vide, det eneste de siger, er bare at de gerne lige vil holde øje med guldklumpens hjerte rytme. Så der lægger jeg, kl. 19, kommer der så en dame ind og siger at jeg skal blive natten over da de gerne vil samle urin fra mig hele aften, natten. Min kæreste kører ved otte tiden, også ringede min mor og spurgte om hun ikke skulle komme op og underholde mig, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til. Så kort tid efter kom min mor. Vi sad og snakkede lidt og tiden gik, så pludselig kom vi ind på hvorfor jeg lå’ der osv. Og jeg anede jo ingenting da lægerne ikke ville / kunne fortælle mig noget. Så min mor går ud og tager en lille snak med dem, da hun kommer tilbage fortæller hun så at de regner ikke med at der går mere end en uge før de sætter fødslen i gang:O (WHAT!) og da guldklumpen er så lille, er det ikke sikkert at jeg kan få lov til at føde, da han måske ikke vil overleve en fødsel pga. hans lille strøelse. Ved 24 tiden, kører min mor hjem, så jeg kan få sovet lidt. Jeg bliver vækkede klokken 07:00 og får taget en blodprøve, og får af vide at jeg skal lave endnu en urin prøve. Så spiser jeg lidt morgenmad. Og klokken 11, kommer min kæreste op på sygehuset. Vi sidder og ser lidt film, og snakker. Kl. 14:30, vil vi gerne ud og ha’ noget at spise, så vi spørger personnalet om der er i orden at vi lige tager på Mc’ Det er helt i orden siger de. Vi når dog kun lige ned får enden af stuen da der er en som råber ” CAMILLA! ” også spørg hun om vi ikke lige kan vente lidt, da de lige skal snakke med mig. Og selvf, kan vi det. Fem minutter efter kommer der en mand en på stuen, og ser lidt mærkelig ud i hovedet. Han fortæller så at de har kiggede på urin og blodprøverne, og at jeg har fået svangerskabsforgiftning. Han fortæller derefter at guldklumpen skal ud med det samme, da de er bange for at han ikke overlever, hvis de venter. Så jeg har lige 30minutter til at skifte tøj, få piercinger osv. Ud, og hvis der er andre som skal være til stede skulle de også komme nu, fordi jeg skulle ha’ akut kejsersnit:O hold da op en nyhed, jeg begyndte at tud brøle. Ringede til mor og fortalte at jeg skulle ha kejsersnit om en halv time. Hun nået lige at sige ”jeg kommer med det samme” også smækkede hun røret på. Et kvater efter stod min vidunderlige mor, oppe på stuen 
Vi aftaler så, at min mor går med ned til oprationsstuen og Serdar går over på neo afdelingen og venter på Malik. Kl. 15:45 kommer Malik til verden. Han er 43cm lang, vejer 1600g(taber dog 200g) Bliver kørt over på opvågnings afdelingen, hvor jeg lægger i tyve minutter og tigger og ber for at komme op og se min søn. Det giver de mig så lov til. Kl. 16:20 får jeg endeeeeeeeelig min dejlige søn i armene. Vi lå indlagt i 14 dage, hvor han fik sonde mad i 10 dage, imens jeg ammede, han ville rigtig gerne tag fat, han havde bare ikke ret mange kræfter til at spise, så meget af gangen. Malik taber sin sonde på 9 dag, hvor en læge sætter den på igen, dagen efter taber han den igen hvor jeg nægter at han skal udsættes for det endnu engang, og at jeg gerne vil prøve at amme ham hele tiden. Hvilket kun var posivtit, for han vil hellere end gerne ammes ? 14 dage efter, kommer vi endelig hjem, i en lille weekend(1850g vejede han) om mandagen skal vi så op og kontrol veje ham og min lækre figther vejede 2 kilo, så vi blev helt udskrevet.
Lige et par billeder af min lille figther. Malik bliver snart ti måneder og vejer 9kilo og er 71cm lang. Så det kunne ikke være bedre
Håber ikke det blev alt for indveklet.
Knus Camilla mor til Malik
uhyggelig oplevelse, men godt alt gik godt. jeg lå også på neon i roskilde, hold da mund noget godt personale der er der 
jeg lå der to måneder, savner dem skam lidt håber også de tog godt mod dig
