allerførst 1000 tak til alle jer, der har svaret.
I dag brast facaden så..... Som jeg skrev igår, så er jeg jo ikke sur, - jeg er mere ked og opgivende. Og selvom jeg havde bestemt mig til at "gå linen ud" ang med at ignorere ham, ja så gik den ikke...
Læste alles svar igår inden jeg gik i seng, og igen her til morgen, og jeg blev bare så ked - for i har jo ret, - de mænd de fatter ikke en bjælde af "the silent treatement" - heller ikke min mand. Og det er jo heller ikke den måde, der løser det i know. Men det var ligeså meget for at få en reaktion fra min søde klaphat af en mand(L)
Vi tog snakken stille og roligt, og jeg forklarede ham hvor meget det gik mig på, - også på sønnens vegne. Sagde til ham at jeg gerne ville hjælpe ham på alle de måder jeg kan, men at vi altså er nødt til at gøre noget nu, ellers er jeg bange for at det ender med noget, ingen af os reelt vil.
Så nu er planen at vi simpelthen (faktisk når jeg har skrevet dette færdig:P) skriver en step by step plan, så vi ved hvad næste skridt er. Manden har lovet at ringe på mandag til alle de der mennesker, som jeg hverken kan finde hovede eller hale i. Og så må vi se, hvad de siger.... Mit ansvarsområde er at servicere evt mennesker her, handle og bestille varer udfra indkøbsliste manden laver, mv.. Sådan lidt praktiske gris, og det har jeg det fint med. Og manden tager sig af det faglige...
Og ang varme på badeværelset mv, så kører vi ud og henter en varme-blæser-ting hos mine forældre imorgen, og så har manden lovet at lave fyret i løbet af ugen...
Nu er jeg så spændt på om det holder denne gang, som sagt har vi haft snakken før - men nu må vi se. Mavefornemmelsen er dog ok med det, jeg tror den fes ind. Jeg forlanger ikke overetagen er færdig om en uge, men jeg forlanger at der bliver lagt en plan med håndværkerne og at de bliver bestilt...
Tak for opsangen;)
Anmeld
