er lidt træt af ham pt

hrum.... er sgu lidt træt af min mand for tiden - som jeg ikke har været før faktisk.

Hvorfor er egentlig en lidt længere historie, men sådan kort er problematikken bla.:

Vi har et gør det selv hus, som vi har boet i i lidt over 5 år pt. Jeg er SÅÅÅ træt af vi ikk er færdige med vores overetage - vi har ikke noget værelse til vores søn, som jo dermed er i soveværelset. Han (altså manden) starter 117 projekter op på en gang, og gør ikke tingene færdig, og jeg er virkelig ved at være fyldt op. Han kan ikke bestemme sig hvilket firma vi skal bruge for at komme igang (vi skal have firma på til de grove ting, da det er omfattende)... ringer til 117 mennesker, tjekker aldrig op på tingene og får aldrig aftalt noget konkret. Nogen dage siger han et, andre dage noget andet - f.eks hvilket firma vi skal bruge, skal vi have mere hældning på taget eller ej, skal vi have 1 eller 2 nye kviste osv osv..... og jeg er så træt af det!! der sker bare ikke noget...

Nogen vil måske sige, hvorfor gør du ikke noegt selv: Jeg har bare ikke forstand på alt det her byggehalløj, så ved ikke hvad jeg skal være på vagt med mht ventetider, materialer, firmaer osv, og i og med min mand er håndværker er det meget pålæggende for ham.

Men det er ikke så meget det, han vil undersøge tingene, det er jo egentlig fint nok, men jeg får SPAT AF HANS UBESLUTSOMHED.

En anden "lille ting" er - vi har ingen gulvvarme i huset fordi vi skulle have skiftet det gamle oliefyr ud med noget kombi-fyr tamtam, men det er så ikke sat til. Dvs at der især på badeværelset, der hvor vi pusler sønnen og i bryggerset med vores overtøj og sko, er PIIIISSE koldt. Faktisk så koldt at sønnen jævnligt får gåsehud under bleskift - og manden fatter det ikke.... Så nu tager jeg konsekvent og skifter i stuen, hvor der trods alt er bare lidt lunere....>( DET FATTER HAN SÅ HELLER IKKE...

Jeg er en ilter person til tider og meget snakkesagelig, og normalt ikke bleg for at sige min mening - men jeg har bare sagt de her ting så mange gange på alle mulige båder - både pædagogiske og upædagogiske, hehe... men jeg taler til en dør, og jeg gir snart op!!! Jeg mere eller mindre ignorerer ham pt, svare pænt hvis han spørger om noget, men ellers er han luft. Ingen kys og kram, ingen sex, ingen øjenkontakt - nada!!! Og jeg vender ryggen til ham når vi går i seng, og siger ikke godnat med mindre han siger det først... Sætningen "jeg elsker dig" er en by i rusland.... men han fatter det ganske enkelt ikke, - ellers VIL han ikke...

Men det væreste er at min reaktion jo ikke skyldes at jeg er sur - jeg er mere opgivende og ked, og det synes jeg faktisk er værre end et regulær vredesudbrud/skænderi. Og at han ikk reagerer på det, er skiseme da tankevækkende!!

Jeg har bestemt mig for at jeg ikke giver mig ikke, før han kommer direkte og spørger, - hvad er der med dig???

Hvordan får jeg ham til at forstå at jeg er fyldt op "for real" denne gang?? Synes som sagt jeg har sagt tingene så mange gange, jeg giiiider bare ikke mere??

Skal for en god ordens skyld lige sige - dette overetageprojekt har stået på/ikke stået på i langt over et år, så det er ikke fordi jeg reagerer sådan her efter 3 dage eller uger...

Men jeg elsker min mand, det gør jeg jo. Men jeg ville ønske der snart kom en reaktion fra ham, for jeg kan ikke forstå han ikke spørger ind til min ændrede opførsel...

hvordan får jeg ham til at forstå alvoren, og hvordan kommer vi videre??

Mig - ano

Anonym skriver:

hrum.... er sgu lidt træt af min mand for tiden - som jeg ikke har været før faktisk.

Hvorfor er egentlig en lidt længere historie, men sådan kort er problematikken bla.:

Vi har et gør det selv hus, som vi har boet i i lidt over 5 år pt. Jeg er SÅÅÅ træt af vi ikk er færdige med vores overetage - vi har ikke noget værelse til vores søn, som jo dermed er i soveværelset. Han (altså manden) starter 117 projekter op på en gang, og gør ikke tingene færdig, og jeg er virkelig ved at være fyldt op. Han kan ikke bestemme sig hvilket firma vi skal bruge for at komme igang (vi skal have firma på til de grove ting, da det er omfattende)... ringer til 117 mennesker, tjekker aldrig op på tingene og får aldrig aftalt noget konkret. Nogen dage siger han et, andre dage noget andet - f.eks hvilket firma vi skal bruge, skal vi have mere hældning på taget eller ej, skal vi have 1 eller 2 nye kviste osv osv..... og jeg er så træt af det!! der sker bare ikke noget...

Nogen vil måske sige, hvorfor gør du ikke noegt selv: Jeg har bare ikke forstand på alt det her byggehalløj, så ved ikke hvad jeg skal være på vagt med mht ventetider, materialer, firmaer osv, og i og med min mand er håndværker er det meget pålæggende for ham.

Men det er ikke så meget det, han vil undersøge tingene, det er jo egentlig fint nok, men jeg får SPAT AF HANS UBESLUTSOMHED.

En anden "lille ting" er - vi har ingen gulvvarme i huset fordi vi skulle have skiftet det gamle oliefyr ud med noget kombi-fyr tamtam, men det er så ikke sat til. Dvs at der især på badeværelset, der hvor vi pusler sønnen og i bryggerset med vores overtøj og sko, er PIIIISSE koldt. Faktisk så koldt at sønnen jævnligt får gåsehud under bleskift - og manden fatter det ikke.... Så nu tager jeg konsekvent og skifter i stuen, hvor der trods alt er bare lidt lunere....>( DET FATTER HAN SÅ HELLER IKKE...

Jeg er en ilter person til tider og meget snakkesagelig, og normalt ikke bleg for at sige min mening - men jeg har bare sagt de her ting så mange gange på alle mulige båder - både pædagogiske og upædagogiske, hehe... men jeg taler til en dør, og jeg gir snart op!!! Jeg mere eller mindre ignorerer ham pt, svare pænt hvis han spørger om noget, men ellers er han luft. Ingen kys og kram, ingen sex, ingen øjenkontakt - nada!!! Og jeg vender ryggen til ham når vi går i seng, og siger ikke godnat med mindre han siger det først... Sætningen "jeg elsker dig" er en by i rusland.... men han fatter det ganske enkelt ikke, - ellers VIL han ikke...

Men det væreste er at min reaktion jo ikke skyldes at jeg er sur - jeg er mere opgivende og ked, og det synes jeg faktisk er værre end et regulær vredesudbrud/skænderi. Og at han ikk reagerer på det, er skiseme da tankevækkende!!

Jeg har bestemt mig for at jeg ikke giver mig ikke, før han kommer direkte og spørger, - hvad er der med dig???

Hvordan får jeg ham til at forstå at jeg er fyldt op "for real" denne gang?? Synes som sagt jeg har sagt tingene så mange gange, jeg giiiider bare ikke mere??

Skal for en god ordens skyld lige sige - dette overetageprojekt har stået på/ikke stået på i langt over et år, så det er ikke fordi jeg reagerer sådan her efter 3 dage eller uger...

Men jeg elsker min mand, det gør jeg jo. Men jeg ville ønske der snart kom en reaktion fra ham, for jeg kan ikke forstå han ikke spørger ind til min ændrede opførsel...

hvordan får jeg ham til at forstå alvoren, og hvordan kommer vi videre??

Mig - ano

hey..

jeg har aldrig stået i din situation(staves??) men jeg føler nu med dig afligevel..

for min mand har også ind imellem svært ved og blive færdig med de ting han starter på og jeg har fundet ud af at det nemmest er og sige til ham at f.eks. på fredag laver du igen aftaler for der skal vi have lavet nogen ting her hjemme fælles også sempelthen få ringet og taget en beslutning sammen med ham. for så plejer der og komme gang i tingene her hjemme..

håber at i finder ud af det.. så jeres hjem kan blive færdig:D

Mvh Sandra

Hej

Hold op, hvor lyder det som min mand 8D

Nu har vi ikke gang i så store projekter, som jeg kan læse i har, men når min mand ikke kan beslutte sig eller ikke gør tingene færdig, så plejer jeg at blive så gal, at jeg bliver rød i hovedet >(

Men her på det sidste har jeg simpelhen skiftet taktik.. Hvis han ikke kan tage stilling til det, så gør jeg det og går selv igang..

Og hvis han så brokker sig, så får han direkte at vide at så skulle han have haft en mening noget før eller selv gået igang og gjort tingene færdig..

Det betyder så herhjemme, at alle vores døre er blevet malet hvide istedetfor at have en træfarve 8D Manden havde brugt et halvt år på at tænke over tingene... Nu gad jeg sku ikke vente mere.. og det gælder som ment også vores fodlister, male vægge, lude loftet osv...

Det ender sku med at jeg bliver en hel lille håndværker 8D

At tale pædagogisk til din mand, kan du lige så godt opgive :P

Det fiser ind af det ene øre og ud af det andet. Mænd har ikke hørt på andet i deres skoletid 8D

Et halvt årstid før jeg blev gravid havde vi købt et hus hvor alt skulle gøres i stand. Hun var ikke helt planlagt og vi var derfor ikke færdige med huset, hvor vi satte alt i stand selv.

Da hun kom gik alt i stå. Vi manglede overskud og tid. Det endte med vi i dec sidste år - med held - fik solgt vores halvfærdige hus og nu bor til leje i en lejl. Det har reddet vores forhold.

Nu er det svært ud fra det du beskriver om det er sådan - ubeslutsomt med alt - eller om det bare er projekt hus der er gået i stå.

Men det kan være svært at overskue det hele - og specielt hvis han er alene om det hele.

Balderson skriver:

Hej

Hold op, hvor lyder det som min mand 8D

Nu har vi ikke gang i så store projekter, som jeg kan læse i har, men når min mand ikke kan beslutte sig eller ikke gør tingene færdig, så plejer jeg at blive så gal, at jeg bliver rød i hovedet >(

Men her på det sidste har jeg simpelhen skiftet taktik.. Hvis han ikke kan tage stilling til det, så gør jeg det og går selv igang..

Og hvis han så brokker sig, så får han direkte at vide at så skulle han have haft en mening noget før eller selv gået igang og gjort tingene færdig..

Det betyder så herhjemme, at alle vores døre er blevet malet hvide istedetfor at have en træfarve 8D Manden havde brugt et halvt år på at tænke over tingene... Nu gad jeg sku ikke vente mere.. og det gælder som ment også vores fodlister, male vægge, lude loftet osv...

Det ender sku med at jeg bliver en hel lille håndværker 8D

At tale pædagogisk til din mand, kan du lige så godt opgive :P

Det fiser ind af det ene øre og ud af det andet. Mænd har ikke hørt på andet i deres skoletid 8D

Haha, det taktik har jeg også brugt...

Og nøj hvor kunne jeg blive stolt over mig selv og om kæresten vil inrømme det eller ej, var han også af og til imponeret.

Vi kvinder kan sgu mere håndværk end vi tror.

Jeg har delme både lært at spartle, slibe, male, sætte hylder op, brække ned, mestre diverse værktøjer som jeg før ikke anede eksistere og sådan kunne jeg blive ved :P