Jeg ked af det! :(

Åh, søde altså!

Jeg føler rigtig meget med dig. Jeg har selv været i jeres situation tre gange.

Jeg ved godt, det nok ikke hjælper særligt meget, for du får jo ikke en lille baby i maven af at høre min historie, men det kan måske give dig lidt håb.

Første gang jeg blev gravid, havde vi prøvet i 18 måneder, før det lykkedes, og da havde vi sex hver dag - og jeg MENER hver dag!!

Anden gang fik jeg fjernet min spiral, da vores søn var 7-8 mdr., og der er 3 år og 2 mdr. mellem vores søn og datter - så kan du selv regne ud, hvor lang tid, der gik, før jeg blev gravid!

Jeg tror måske, at første gang var vi stadig unge (20 og 23 år) og havde tiden foran os, så jeg spekulerede nok ikke så meget over det, men regnede med, at det nok skulle lykkes på et tidspunkt. Men altså alligevel strejfede tanken mig selvfølgelig, om der mon var noget galt.

Anden gang var jeg meget mere fokuseret på, at jeg gerne vlle være gravid hurtigst muligt, så vi kunne få børnene tæt på hinanden. Det er så også den gang, det har taget længst tid at blive gravid. Det lykkedes jo så ikke helt, som jeg havde ønsket mig, men vi er jo selvfølgelig rigtig glade for resultatet alligevel!

Denne gang gik der "kun" 16 mdr. - måske fordi vi ikke var så fokuserede på, at vi bare VILLE have et barn. Vi gik ikke rigtig op i, hvornår jeg havde ægløsning osv. Vi var enige om, at skete det, så skete det og hvis ikke, er vi jo glade for de to, vi har. Men det gider du nok ikke høre på (jeg var i hvert fald træt af at høre på, at man skulle få tankerne hen på noget andet osv., så skulle det nok komme...ja tak, hvordan gør man det?)

Jeg håber min historie kan give dig lidt håb - og at det altså KAN lykkes, men jeg synes da, det er vildt, når jeg tænker tilbage på, at min mand og jeg nærmest har forsøgt at lave børn halvdelen af den tid, vi har været sammen - og vi har altså kobberbryllup til næste år, og der er "kun" kommet snart tre børn ud af det! De to store er 9½ og 6½ år nu, og hvis det stod til mig havde vi fået 3-4 børn i løbet af 7-8 år, men sådan skulle det ikke være!

Man kan sgu ikke lade være med at blive misundelig på dem, som ikke engang kan vaske deres undertøj sammen uden konen bliver gravid med det samme!! Verden er bare uretfærdig nogle gange...

og mange krydsede fingre for, at de to streger snart finder vej til jer!

piadas skriver:

Åh, søde altså!

Jeg føler rigtig meget med dig. Jeg har selv været i jeres situation tre gange.

Jeg ved godt, det nok ikke hjælper særligt meget, for du får jo ikke en lille baby i maven af at høre min historie, men det kan måske give dig lidt håb.

Første gang jeg blev gravid, havde vi prøvet i 18 måneder, før det lykkedes, og da havde vi sex hver dag - og jeg MENER hver dag!!

Anden gang fik jeg fjernet min spiral, da vores søn var 7-8 mdr., og der er 3 år og 2 mdr. mellem vores søn og datter - så kan du selv regne ud, hvor lang tid, der gik, før jeg blev gravid!

Jeg tror måske, at første gang var vi stadig unge (20 og 23 år) og havde tiden foran os, så jeg spekulerede nok ikke så meget over det, men regnede med, at det nok skulle lykkes på et tidspunkt. Men altså alligevel strejfede tanken mig selvfølgelig, om der mon var noget galt.

Anden gang var jeg meget mere fokuseret på, at jeg gerne vlle være gravid hurtigst muligt, så vi kunne få børnene tæt på hinanden. Det er så også den gang, det har taget længst tid at blive gravid. Det lykkedes jo så ikke helt, som jeg havde ønsket mig, men vi er jo selvfølgelig rigtig glade for resultatet alligevel!

Denne gang gik der "kun" 16 mdr. - måske fordi vi ikke var så fokuserede på, at vi bare VILLE have et barn. Vi gik ikke rigtig op i, hvornår jeg havde ægløsning osv. Vi var enige om, at skete det, så skete det og hvis ikke, er vi jo glade for de to, vi har. Men det gider du nok ikke høre på (jeg var i hvert fald træt af at høre på, at man skulle få tankerne hen på noget andet osv., så skulle det nok komme...ja tak, hvordan gør man det?)

Jeg håber min historie kan give dig lidt håb - og at det altså KAN lykkes, men jeg synes da, det er vildt, når jeg tænker tilbage på, at min mand og jeg nærmest har forsøgt at lave børn halvdelen af den tid, vi har været sammen - og vi har altså kobberbryllup til næste år, og der er "kun" kommet snart tre børn ud af det! De to store er 9½ og 6½ år nu, og hvis det stod til mig havde vi fået 3-4 børn i løbet af 7-8 år, men sådan skulle det ikke være!

Man kan sgu ikke lade være med at blive misundelig på dem, som ikke engang kan vaske deres undertøj sammen uden konen bliver gravid med det samme!! Verden er bare uretfærdig nogle gange...

og mange krydsede fingre for, at de to streger snart finder vej til jer!

TUSIND tak fordi du delede historien med mig  

Det må sørme også have været hårdt Men, det lykkedes og i har snart 3 dejlige børn. Jeg vil jo bare det skal være nu, ogdå når der intet sker, og man prøver virkelig og fjerne fokus osv osv, så det bare ved at være opslidende og man bliver nemt ked af det.

Men tak - håbet er kommet stille tilbage..  Jeg VED bare der intet er denne måned, har mens smerter og ja, 16 mdr.,¨å være vores tur så

FruAagaard skriver:

TUSIND tak fordi du delede historien med mig  

Det må sørme også have været hårdt Men, det lykkedes og i har snart 3 dejlige børn. Jeg vil jo bare det skal være nu, ogdå når der intet sker, og man prøver virkelig og fjerne fokus osv osv, så det bare ved at være opslidende og man bliver nemt ked af det.

Men tak - håbet er kommet stille tilbage..  Jeg VED bare der intet er denne måned, har mens smerter og ja, 16 mdr.,¨å være vores tur så

Jamen det var så lidt!

Og jeg ved jo lige præcis hvordan du føler, for som sagt har jeg jo selv været der! Og ja, det er megahårdt, men det ved du jo. Jeg tror også jeg har været ekstra bange de første uger, fordi jeg ved, at hvis NF-scanningen viste noget forkert eller jeg aborterede, ville det jo tage 100 år, inden det ville lykkes for os igen. Der har heldigvis aldrig været noget!

Jeg håber virkelig for jer, at det snart lykkes!