DP besøg på fredag..

... troede ikke det ville nage mig, at Alberte skal i DP, men hvor er jeg bare nervøs...

Har altid tænkt, når nogen var bekymrede, kede af det eller lignende når deres børn skulle i dp/vs "argh, hold nu op, det skal da nok gå". Men nu er det mig, der sidder med en klump i halsen o er det

Vi skal ud til hende på fredag og da jeg bor i en lille by hvor alle kender alle, fandt jeg hurtigt ud af hvem hun var. Hun er 57-60 og missionsk. og selvom det er suuuper forkert, så var min første tanke "nej nej nej".. det orker jeg simpelthen ikk. Kan lige se det for mig, med en der går på efterløn lige om lidt og hvor man ikke må bande.. Min kæreste fortalte, at hendes sønner var nogle værre bisser da de var små og så tænkte jeg bare  JEG VIL HA EN ANDEN... men i virkeligheden er det jo fordi, at jeg ikke vil sende hende NOGEN steder hen. Om det så var super nanny som skulle passe hende så var det jo ikke godt nok ihh..

Havde I det også sådan, eller er det bare mig? Jeg har ikke mulighed for at gå hjemme længere så hele marts bliver indkøring.... Starter studie 1. april.
Skulle lige ud med galden.. please sig jeg ikke er helt skør..

Knus fra en trist, snart ikke hjemmegående mor :/ 

ps. hun er 10 mdr når hun starter rigtigt d. 1 april

Hehe tror nu et er helt normalt at have det sådan..... Man har jo været vant til at have sin opmærksomhed på det lille pus hele dagen, og nu skal opmærksomheden pludselig fordeles ud over flere børn, og så af en fremmed......

Og er det overhovedet muligt for andre at passe lige så godt på vores små guldklumper som i selv gør...?

Men selvfølgelig skal de nok klare den  Og er sikker på at din datter også bliver glad for at opleve en masse nye ting....

Loa skriver:

Hehe tror nu et er helt normalt at have det sådan..... Man har jo været vant til at have sin opmærksomhed på det lille pus hele dagen, og nu skal opmærksomheden pludselig fordeles ud over flere børn, og så af en fremmed......

Og er det overhovedet muligt for andre at passe lige så godt på vores små guldklumper som i selv gør...?

Men selvfølgelig skal de nok klare den  Og er sikker på at din datter også bliver glad for at opleve en masse nye ting....

hun er i hvert fald klar! sådan rent aktiverings mæssigt.. hun er en krudtugle og kan godt lide andre børn

BlyViol skriver:

hun er i hvert fald klar! sådan rent aktiverings mæssigt.. hun er en krudtugle og kan godt lide andre børn

Sådan er min datter også, så jeg har ikke dårlig samvittighed med at starte arbejde før tid.... Man kan virkelig mærke at nu skal der bare ske noget nyt, og hun er bare så glad og griner helt vildt når hun ser andre børn.... Så det er vidst vuggestuetid

Så må jeg bare stole på at de passer lige så godt på hende dernede, som jeg gør

jeg var også ved at døøøø da Isaac skull eud og passes..
Og da jeg skulle til dp besøg var jeg også bare helt ved siden af mig selv.. For man vil jo ikke give dem videre i dagtimerne..
Jeg sagde Nej til de to første jeg var til samtale hos.
Den første pga de havde hund og nummer 2 forde der slet ingen kemi var. Og den 3 jeg så var hos var bare det HELT rigtige og så kom der mere ro på tankerne om at det bvar snart han skulle begynde.
Husk du skal føle dig tryg ved personen så gør det hele processen lettere..

Havde det meget lige som dig.

Selvom at jeg inders inde ikke var i tvivl om at vi havde fundet en MEGA sød DP, så kunne jeg pludselig komme på de mærkeligste ting der bare ikke var godt nok i ugerne op til at han skulle starte...

Men nu er han startet, og det går bare PERFEKT. han stortrives.

Det er vist forældrerne det er værst for når ungerne starter.