I er verdens dejligste mødregruppe :-))))

1000 tak for alle jeres dejlige ord og tanker - det luner bare SÅ meget kan i tro (L) Og jer, der også har prøvet det - nu ved jeg langt ind i sjælen, hvordan i har haft det og ja, MariaE man vil altid have tanker og minder om lige præsis [k]den[/k] spire - også selvom der kommer en anden/andre skønne små senere! Loggi - de undersøger ikke hvorfor i mit tilfælde, da jeg uden problem har fået to raske drenge og vi ikke har arvelige sygdomme i familien - det er jo desværre normalt at hver 4. (25%) af alle graviditeter går tabt :'( Lægen sagde at man havde fundet ud af at 50 % var fordi den kromosomsammensætningen lige den dag på undfangelsen var gået galt mellem mand og kvinde - uvis af hvilken grund - og derfor ville fostret kun være levedygtigt en tid - eller gå til grunde meget hurtigt. I mit tilfælde var det bare så underligt at moderkagen var vokset normalt som om intet var hændt og det hele var lukket og fint - så jeg ville meget gerne vide hvad det skyldes for evt. næste gang vil man jo være dødnervøs.....men alligevel godt vi ikke selv skulle tage nogle træls beslutninger, hvis den var levende og handicappet....gys..... Naturen er bare mærkelig og hård nogle gange...... Knus Birgitte (der glæder sig til at give drengene et ekstra kram, når de kommer hjem fra farmor og farfar i morgen :))

hmmm, ja...måske er det bare sådan det er ny mor...naturen har sin egen årsag til alt!

måske kan de vitterlig ikke sige hvad der gik galt...og tænker man logisk kan små børn også dø når de er blevet født...så måske er det bare sådan det er!

men for pokker hvor gør det bare ondt at høre, men du har jo altid været stærk, og jeg er helt sikker på du nok skal komme oven på igen!

i får ihvertfald den største varmeste knuser fra mig af, for der er så lidt vi andre kan gøre...men den lille ting kan jeg da give dig!
(H)

Ja, det ved jeg. Min Ma har fulgt mig hver gang jeg er blevet gravid og vil sikkert altid gøre det...kunne jo have været mor som 23 årig, men sådan gik det ikk.
Og nej, vi fik heller ingen forklaring andet end at det desværre sker ret ofte og at det i næsten alle tilfælde skyldes en kromosom felj....
Bare øv at man både skal have en Ma og være nervøs og så en hurtigt SA der gør en endnu mere nervøs.
Nok derfro jeg altid s,mutter hen for at få en tidlig scanning nu, vil simpelthen ikke have den dårlige nyhed i uge 13.
Ih altså, det er sgi synd for dig søde, men er sikker på at ii nok skal få jer en lækker spire derinde der har det rigtigt godt næste gang.

Hej Birgitte.

Da jeg mistede fortsatte min krop med at være gravid, på trods af at barnet var gået til en del uger før. De kunne se at min fostersæk svarede til et barn i 12.-13. uge. Naturen er sommetider lunefuld. Og den er jo så forunderlig indrettet, at den selv sorterer de individer fra, som alligevel ikke ville have kunnet klare sig...

Dengang for mig, var der én af mine veninder der sagde til mig (hun havde også lige mistet) at jeg skulle se på det som om den første bare havde været oppe og sætte en "skydeskive" op, så det næste barn præcist vidste, hvor det skulle ramme for at blive et sundt og raskt barn. Synes selv det var en lidt sød "anekdote" dengang. Så jeg tænker på det, at den "første" har hjulpet Emily rigtig godt på vej.

Og jeg er sikker på, at når du lige får det hele lidt på afstand, så bliver du gravid igen med det skønneste lille barn, så Marius og Julius kan blive storebrødre.

Stort knus fra Ag

Marco2 skriver:

Hej Birgitte.

Da jeg mistede fortsatte min krop med at være gravid, på trods af at barnet var gået til en del uger før. De kunne se at min fostersæk svarede til et barn i 12.-13. uge. Naturen er sommetider lunefuld. Og den er jo så forunderlig indrettet, at den selv sorterer de individer fra, som alligevel ikke ville have kunnet klare sig...

Dengang for mig, var der én af mine veninder der sagde til mig (hun havde også lige mistet) at jeg skulle se på det som om den første bare havde været oppe og sætte en "skydeskive" op, så det næste barn præcist vidste, hvor det skulle ramme for at blive et sundt og raskt barn. Synes selv det var en lidt sød "anekdote" dengang. Så jeg tænker på det, at den "første" har hjulpet Emily rigtig godt på vej.

Og jeg er sikker på, at når du lige får det hele lidt på afstand, så bliver du gravid igen med det skønneste lille barn, så Marius og Julius kan blive storebrødre.

Stort knus fra Ag

Den med "skydeskiven" er lige en jeg kan bruge - tak ;)
kh Birgitte

Kære søde Birgitte,

Jeg har været lidt fraværende herinde de sidste par dage.

Hvor er jeg ked af at høre om bønnen... Men tænk lige på at du har de 2 skønneste knægte man kan forstille sig. Og jeg er sikker på at hvis i prøver igen, så får i en lige så skøn unge som Julius og Marius.

Stort knus

Tut (L)