hmm....jeg ved ikke om den dårlige samvittighed fødes med barnet...eller om jeg overhovedet vil klade det dårlig samvittighed. Jeg tænker mere at man som mor 'er programmeret ' til at passe på sit barn og det er der en grund til at man er! Det lille barn er så skrøbelig og sårbar i forhold til hvad det oplever, og det har konsekvenser langt op i livet hvordan de første år går, og derfor er det så vigtigt at vi passer godt på vores børn.
Det er lidt ligesom hvis man får en rigtig dårlig kæreste som 15årig, en som behandler en rigtig dårligt, så sætter det meget dybere spor fordi man er ung og modtagelig på det tidspunkt, end hvis man som 40årige løber ind i et dårligt forhold (og det er det første forhold hvor man oplever at ens grænser og behov bare bliver ignoreret) Som 40årige, når man er stærk og klog og livserfaren vil man bare skynde sig væk og ryste det af sig, mens man som ung tager det ind, og gør det til en del af egen identitet (jeg er sådan en der ikke er noget værd og som selv min kæreste bare tramper på). På samme måde med det lille barn, de kan slet ikke holde til lige så meget som et stort barn eller en ung/voksen kan. Derfor bliver det lille barns behov vigtigere end vores behov, og det er derfor vi konstant tilsidesætter vores egne behov. vi kan nemlig godt holde til det (alt med måde selvfølgelig), men det kan det lille barn ikke.
Hmm...håber det gav mening, det er lidt svært at forklare.
Anmeld
