Mangler råd..

Hej Piger..

Sagen er den at Matilde er den største Mor-bebs der findes, specielt om aftenen..  Far dur ikke til noget som helst når hun skal have bad, nattøj på og senere puttes..  Og jeg er ved og være lidt træt, det er hårdt at det altid er mig der skal tage putte kampen med hende..

Om dagen er der ikke noget, der må far gerne gøre det hele, men han er jo på arbejde, og kommer først hjem halv fem, så der hvor de egentlig skulle have far-datter tid, der er hun mor bebs.. Så det er kun lørdag og søndag de kan hygge sig.. Jeg synes det er så synd for farmand..

Så kom gerne med nogle gode råd til hvordan vi får putte helvede gjort til noget hyggeligt for os alle, også farmand..

Jeg kan fortælle hvordan vi plejer og gøre.. (Vi har efterhånden prøvet meget)
Hun får aftensmad halv seks-seks, så leger vi lidt og de dage hun får bad, bliver hun badet halv syv, så nattøj på, ca klokken 7 får hun bryst, og så starter helvede bagefter...
Hvis far tager hende og går ned på værelset for at putte, begynder hun og skrige lige så snart de kommer ind af døren til hendes værelse, hun SKRIGER indtil jeg kommer, uanset hvor længe jeg venter..
Når jeg putter, går jeg ned på værelset uden skrig.. Hvis jeg vælger den nemme løsning, så står jeg og vugger hende på min arm og synger indtil hun sover.. Den lidt sværere løsning, så ligger jeg hende ned i tremmesengen og synger og nusser indtil hun sover.. Den SVÆRESTE, ligger hende i tremmesengen, nusser, synger siger godnat og går, kommer når hun græder, trøster, går osv, det sidste kan godt tage op til 2½ time..

Håber virkelig i har nogle gode råd, så farmand også kan få lov til at putte..  
Det skal lige sige, at hun ALTID har været den nemmeste baby der findes, der har aldrig været noget, hellere ikke i byen osv, men de sidste 2 mdr har været helved..

I aften skal jeg med min mor ind og se hockey i den nye is arena i Vojens, så der skal farmand putte, og jeg er der ikke til og "redde dem"...  Frygter at når jeg kommer hjem, engang sent, at Matilde stadig er vågen og skriger som en gal..

Har det nogen betydning at jeg stadig ammer?? Og ville det ændre noget på situationen, hvis jeg stoppede med og amme??

Knus en fortvivlet Maria

Vi har været meget af det samme igennem. Det virker som om rigtig mange babyer har en lidt "besværlig" periode omkring de 7-9 måneder. Der har været en del tråde herinde om børn på den alder, der pludselig ikke længere vil sove/spise osv., så med lidt tålmodighed tror jeg der er stor sandsynlighed for at noget af det går over af sig selv.

Mht at hun kun vil dig og ikke far, tror jeg hun reagerer på at han ikke er der hele dagen ved at afvise ham.  Er der en måde de to kan bruge lidt mere tid sammen i løbet af dagen? Hvornår tager han på arbejde? Kan han tage hende lidt om morgenen, eller har han mulighed for at møde tidligere og komme lidt før hjem?

Mht at hun i det hele taget har vanskeligt ved at ville sove i sin egen seng, så har vi også været der. Vi har haft SÅ meget bøvl med søvn, og efter at hun fik tremmeseng til erstatning for babysengen for et par måneder siden, har det bare været totalt cirkus hver aften at få hende til at ligge i den. Indtil for tre uger siden havde vi det værste soveregime herhjemme, hvor det var umuligt at lægge hende i seng til sengetid, umuligt at få hende til at falde i søvn andre steder end i dobbeltsengen og hun blev ammet i søvn. I løbet af tre uger har jeg med stor tålmodighed og god hjælp fra bogen "sov igennem uden gråd" fået vendt den til at Johanna nu kan lægges i seng kl 19, ikke skal ammes i søvn og sover i sin egen seng. Vi er ikke i mål endnu, men vi er virkelig kommet langt. Jeg har prøvet flere forskellige tips og tricks, men her kommer lige et par af de ting jeg har lært, som fungerer hos os.

Vi har kortet meget ned på aftenritualet, og fokuserer nu hundrede procent på at hun skal blive træt efter aftensmaden (derfor ingen bad, ingen lys/tv/musik, hun sidder bare i sin kravlegård og slapper af med lyset slukket imens jeg rydder op efter dagen). Vi gør ingenting, der kan stimulere hende på nogen måde.

Jeg ammer ikke længere på sengekanten. Det var simpelthen for nemt for hende at lære at hun skulle falde i søvn mens hun blev ammet. Jeg ammer efter aftensmaden i stuen med lyset slukket, men når vi kommer ind i soveværelset er der ikke mere bryst. Her i overgangsfasen har jeg været nødt til at introducere en sutteflaske med mme til sengekanten, men hun får ikke lov til at falde i søvn med den i munden.

Jeg har lært hende at kunne lide en af hendes bamser ekstra godt ved at have den liggende mellem os, når jeg ammer. Nu bliver hun glad når hun kommer ned i sengen, og ser at løvebamsen er der.

Vi bruger lidt tid om dagen på at lave noget hyggeligt i soveværelset/ i hendes seng i løbet af dagen. Leger lidt i sengen, kigger på hendes uro/ kigger på løvebamsen/ tumler med hende i dobbeltsengen osv. Det er et forslag fra bogen, og jeg tror det virker, så hun ikke er så ked af sengen længere, og bliver glad og tryg, når hun ser sin uro, bamse osv om aftenen.

Jeg er gået meget langsomt frem med at hun skal lægges i seng i sin egen seng, og tager hende altid op igen, hvis hun bliver ked af (men aldrig tilbage i stuen). De sidste dage er hun begyndt at acceptere det efter bare to-tre forsøg.

Det er hele tiden to skridt frem og et tilbage, og har krævet rigtig meget fokus på søvn (og hjælper jo ikke på at Mathilde er morsyg), men jeg er helt forundret over hvor meget det har været muligt at ændre på sovesituationen. Måske kan I bruge noget af det.

Maria

MariaJ skriver:

Vi har været meget af det samme igennem. Det virker som om rigtig mange babyer har en lidt "besværlig" periode omkring de 7-9 måneder. Der har været en del tråde herinde om børn på den alder, der pludselig ikke længere vil sove/spise osv., så med lidt tålmodighed tror jeg der er stor sandsynlighed for at noget af det går over af sig selv.

Mht at hun kun vil dig og ikke far, tror jeg hun reagerer på at han ikke er der hele dagen ved at afvise ham.  Er der en måde de to kan bruge lidt mere tid sammen i løbet af dagen? Hvornår tager han på arbejde? Kan han tage hende lidt om morgenen, eller har han mulighed for at møde tidligere og komme lidt før hjem?

Mht at hun i det hele taget har vanskeligt ved at ville sove i sin egen seng, så har vi også været der. Vi har haft SÅ meget bøvl med søvn, og efter at hun fik tremmeseng til erstatning for babysengen for et par måneder siden, har det bare været totalt cirkus hver aften at få hende til at ligge i den. Indtil for tre uger siden havde vi det værste soveregime herhjemme, hvor det var umuligt at lægge hende i seng til sengetid, umuligt at få hende til at falde i søvn andre steder end i dobbeltsengen og hun blev ammet i søvn. I løbet af tre uger har jeg med stor tålmodighed og god hjælp fra bogen "sov igennem uden gråd" fået vendt den til at Johanna nu kan lægges i seng kl 19, ikke skal ammes i søvn og sover i sin egen seng. Vi er ikke i mål endnu, men vi er virkelig kommet langt. Jeg har prøvet flere forskellige tips og tricks, men her kommer lige et par af de ting jeg har lært, som fungerer hos os.

Vi har kortet meget ned på aftenritualet, og fokuserer nu hundrede procent på at hun skal blive træt efter aftensmaden (derfor ingen bad, ingen lys/tv/musik, hun sidder bare i sin kravlegård og slapper af med lyset slukket imens jeg rydder op efter dagen). Vi gør ingenting, der kan stimulere hende på nogen måde.

Jeg ammer ikke længere på sengekanten. Det var simpelthen for nemt for hende at lære at hun skulle falde i søvn mens hun blev ammet. Jeg ammer efter aftensmaden i stuen med lyset slukket, men når vi kommer ind i soveværelset er der ikke mere bryst. Her i overgangsfasen har jeg været nødt til at introducere en sutteflaske med mme til sengekanten, men hun får ikke lov til at falde i søvn med den i munden.

Jeg har lært hende at kunne lide en af hendes bamser ekstra godt ved at have den liggende mellem os, når jeg ammer. Nu bliver hun glad når hun kommer ned i sengen, og ser at løvebamsen er der.

Vi bruger lidt tid om dagen på at lave noget hyggeligt i soveværelset/ i hendes seng i løbet af dagen. Leger lidt i sengen, kigger på hendes uro/ kigger på løvebamsen/ tumler med hende i dobbeltsengen osv. Det er et forslag fra bogen, og jeg tror det virker, så hun ikke er så ked af sengen længere, og bliver glad og tryg, når hun ser sin uro, bamse osv om aftenen.

Jeg er gået meget langsomt frem med at hun skal lægges i seng i sin egen seng, og tager hende altid op igen, hvis hun bliver ked af (men aldrig tilbage i stuen). De sidste dage er hun begyndt at acceptere det efter bare to-tre forsøg.

Det er hele tiden to skridt frem og et tilbage, og har krævet rigtig meget fokus på søvn (og hjælper jo ikke på at Mathilde er morsyg), men jeg er helt forundret over hvor meget det har været muligt at ændre på sovesituationen. Måske kan I bruge noget af det.

Maria

Tusind tak for dit svar, og ikke mindst din kommentar om at mange baby har det i denne alder...  Så er der jo lys for enden af tunnelen...

Igår gik det efter far's mening meget godt, dog kom hun først i seng halv ni, men sådan er det jo.. Må nok hellere lade være med og brokke mig..  

Og idag gik det bare super godt, jeg har ikke gjort noget anderledes end jeg plejer, bortset fra at farmand ikke var hjemme, men hun lagde sig bare om på siden, så nussede jeg lidt og gik, da jeg så kom tilbage lidt efter, så sov hun..  Skønt med en rolig aften..

Med hensyn til om far kan have hende, så har han hende en time selv om morgenen inden han skal afsted (jeg sover "længe"), og der er der aldrig noget, der er hun rigtig glad for ham, og det er hun også i weekenderne, der må jeg næsten ikke engang få et mut..  Men om aftenen er det kun MOAR der dur...

Håber du har ret i at det kun er en fase, og at den snart er ovre igen..

Tak for dit svar, og jeg håber at vi begge får nogle lidt nemmere putte stunder..

Nå, dejligt. Det lyder da som om I er på rette spor. Ja, held og lykke med putterutinerne fremover. Det med hvor vanskeligt det er at få dem til at sove er nok noget af det der har overrasket mig mest ved at blive mor .

MariaJ skriver:

Nå, dejligt. Det lyder da som om I er på rette spor. Ja, held og lykke med putterutinerne fremover. Det med hvor vanskeligt det er at få dem til at sove er nok noget af det der har overrasket mig mest ved at blive mor .