Har egentlig slet ikke tid

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

240 visninger
0 svar
0 synes godt om
24. september 2008

linemus

...til at sidde her og kukkelure, men hvor er det bare hyggeligt at være med :$

Synes dagene for tiden er ret stressende og glæder mig egentlig bare til at det skide projekt er overstået engang efter jul. Det er godt nok spændende, men jeg kan bare ikke få tiden til at hænge sammen med både at være aktivt skrivende og passe børn og hjem.

Samtidig har det ligget og luret, at min farmor sang på sidste vers. Det er nu fire uger siden, at hun fik lungebetændelse, og det kan jo næsten kun betyde en ting for en svag dame på 93 år. Det har været nogle seje uger, hvor jeg har tænkt meget på hende - sejest har det jo været for min familie i Horsens (hvor hun var), der skulle se hende sygne hen til ingenting. I dag fik hun endelig fred, og det er også en blanding af sorg og lettelse, der er her nu. Ville bare ønske jeg kunne fortælle hende, hvor højt jeg elsker hende og hvor meget alle mine ferier hos dem har betydet. Men mon ikke hun ved det?

Nå, tilbage til skriveriet. Jeg har lige en "mindre" aflevering til fredag kl.12 (al min research, brugerundersøgelser og selve projektdefinitionen, som problemformulering, afgrænsning, tidsplan, metoder og bla bla bla), og jeg mangler bare så meget, at jeg ikke kan forestille mig, hvordan jeg når det.

Det, der pt. holder mig oven vande (selvfølgelig ud over al kærligheden herhjemme) er udsigten om den ultimative fødselsdagsfest jeg har i vente - I har virkelig nogle høje forventninger at leve op til ;)

Knus Line - over and out (as if)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.