Så ked af det.

Hej piger, holder mig anonym af hensyn til der er nogle herinde der kender mig privat, og dette behøver ikke blive spredt i hele byen....

Jeg har en dejlig dreng på snart 9 mdr og han skal starte i DP her den 1/3. Jeg føler slet slet ikke det er tid til at han skal ud og passes, han har aldrig været passet ude før. Vi er blevet lovet af kommunen vi kan få lov til at møde hende, men vi har stadig intet hørt fra dem.

Jeg har flere aftner grædt mig selv i søvn. Jeg føler jeg svigter ham, og at jeg bare giver ham til en fremmed som om jeg ikke vil have ham herhjemme mere..

Jeg kan slet ikke bære det. Jeg er så ked af det hele tiden.. Min mand og jeg er begge på kontanthjælp så er tvunget til at skulle starte i jobklub, og ved jeg vil blive pålagt uddannelsespålæg.

Jeg elsker så meget at være herhjemme med min dreng, selvfølgelig synes jeg børn skal socialiseres, men jeg synes bare det er alt alt for tidligt han skal ud og passes.

Hvad skal jeg gøre, jeg har bare mest lyst til at ringe til kommunen imorgen og få dem til at slette hans plads igen, men så kan vi ikke få penge , og vi bor i udkantsområde hvor der ikke er til at få job..

Den knuste mor.

Jeg tror at alle mødre har det sådan, jeg havde det ihvertfald, og min datter begyndte da hun var næsten 9 mdr (er fra d. 11. og begyndte den 1.)

og det var endda en meget hård opstart, da kemien mellem min datter og dp bare slet ikke fungerede (og jeg skriver ikke det her for at skræmme dig!!!) men hun skiftede så dp efter en måned og derfra har der slet ikke været det mindste ballade!!! og hun har aldrig været passet ude før hun begyndte i dp.

det jeg prøver på at sige er at det hele nok skal gå!! du svigter IKKE din lille dreng ved at lade en anden passe på ham!! tænk på at han får en masse nye venner og derved måske lærer ikke at være bange for fremmede.

og med hensyn til det med at mødes med din dp, så synes jeg at du skal gribe knoglen i morgen tidlig og snakke med kommunen, for at få en afklaring på hvad der skal ske!! evt. tage ud til din dp selv uden dp-pædagog, bare for at se hvem det egentlig er, der skal passe din søn (vi har aldrig haft dp-pædagogen med og hun  har været i 3 forskellige dp'er)

så lad være med at tage det så tungt!!! det skal nok gå det hele, for som alle dp'er siger, så er det faktisk altid værst for moderen, når baby starter i dp

charlottekri skriver:

Jeg tror at alle mødre har det sådan, jeg havde det ihvertfald, og min datter begyndte da hun var næsten 9 mdr (er fra d. 11. og begyndte den 1.)

og det var endda en meget hård opstart, da kemien mellem min datter og dp bare slet ikke fungerede (og jeg skriver ikke det her for at skræmme dig!!!) men hun skiftede så dp efter en måned og derfra har der slet ikke været det mindste ballade!!! og hun har aldrig været passet ude før hun begyndte i dp.

det jeg prøver på at sige er at det hele nok skal gå!! du svigter IKKE din lille dreng ved at lade en anden passe på ham!! tænk på at han får en masse nye venner og derved måske lærer ikke at være bange for fremmede.

og med hensyn til det med at mødes med din dp, så synes jeg at du skal gribe knoglen i morgen tidlig og snakke med kommunen, for at få en afklaring på hvad der skal ske!! evt. tage ud til din dp selv uden dp-pædagog, bare for at se hvem det egentlig er, der skal passe din søn (vi har aldrig haft dp-pædagogen med og hun  har været i 3 forskellige dp'er)

så lad være med at tage det så tungt!!! det skal nok gå det hele, for som alle dp'er siger, så er det faktisk altid værst for moderen, når baby starter i dp

Tak for dit svar!

Jeg, eller min mand ringer også til dem som det første når de åbner imorgen. Vi har adressen på DP, for vi har fået papir på han har pladsen og det hele er iorden hvad det angår.

Jeg ved godt de siger det altid er værst for mor, tror jeg også det bliver her, men samtidig er han blevet SÅ morpattet efter han lige har ligget syg i en uge og nogle gange skriger han bare jeg lige skal på toilettet, og jeg kan slet ikke bære det..

Jeg tror, at jeg lige kigger på pladsgodkendelsen igen og ser om jeg evt kan finde hende på Facebook eller om jeg kan finde et mobil nummer eller sådan noget.

Jeg synes slet ikke det er i orden de ikke har givet lyd fra sig

God ide at ringe og snakke med dp.

Vi var først nede og besøge dp om fredagen og vores datter startede om mandagen da hun lige var fyldt 8mdr.

Men se på alt det positive. Vi havde en datter der har lært super meget af at komme afsted, hun er meget hurtig motorisk, fordi hun gør som de andre i dp, hun tog de første skridt allerede da hun var 9mdr.

Min datter har aldrig været ked af at blive afleveret og hun smiler altid når jeg kommer og henter hende og så er det selvfølgelig også nemmere.

Du kan ringe til pladsanvisningen eller dagplejepædagogen og få aftalt et møde med jeres dp. Det vil måske lette meget at møde hende, og så er i jo så heldige at jeres søn kan have nogle kort  dage i dp når i nu ikke arbejder. Du skal i hvert fald ikke gå rundt og have det dårligt med at han skal starte, så hellere få talt med pd og pædagog. De kan jo berolige dig. Det er ikke første gang de oplever en bekymret mor

Marianne

www.stjerneleg.dk

Anonym skriver:

Hej piger, holder mig anonym af hensyn til der er nogle herinde der kender mig privat, og dette behøver ikke blive spredt i hele byen....

Jeg har en dejlig dreng på snart 9 mdr og han skal starte i DP her den 1/3. Jeg føler slet slet ikke det er tid til at han skal ud og passes, han har aldrig været passet ude før. Vi er blevet lovet af kommunen vi kan få lov til at møde hende, men vi har stadig intet hørt fra dem.

Jeg har flere aftner grædt mig selv i søvn. Jeg føler jeg svigter ham, og at jeg bare giver ham til en fremmed som om jeg ikke vil have ham herhjemme mere..

Jeg kan slet ikke bære det. Jeg er så ked af det hele tiden.. Min mand og jeg er begge på kontanthjælp så er tvunget til at skulle starte i jobklub, og ved jeg vil blive pålagt uddannelsespålæg.

Jeg elsker så meget at være herhjemme med min dreng, selvfølgelig synes jeg børn skal socialiseres, men jeg synes bare det er alt alt for tidligt han skal ud og passes.

Hvad skal jeg gøre, jeg har bare mest lyst til at ringe til kommunen imorgen og få dem til at slette hans plads igen, men så kan vi ikke få penge , og vi bor i udkantsområde hvor der ikke er til at få job..

 

Den knuste mor.

Jeg er selv dagplejer og jeg ved at i  vores kommune, ringer forældrene selv til den dagplejer de har fået og aftaler et besøg hos hende.....så bliver det også en dag der passer jer begge.....

Anonym skriver:

Hej piger, holder mig anonym af hensyn til der er nogle herinde der kender mig privat, og dette behøver ikke blive spredt i hele byen....

Jeg har en dejlig dreng på snart 9 mdr og han skal starte i DP her den 1/3. Jeg føler slet slet ikke det er tid til at han skal ud og passes, han har aldrig været passet ude før. Vi er blevet lovet af kommunen vi kan få lov til at møde hende, men vi har stadig intet hørt fra dem.

Jeg har flere aftner grædt mig selv i søvn. Jeg føler jeg svigter ham, og at jeg bare giver ham til en fremmed som om jeg ikke vil have ham herhjemme mere..

Jeg kan slet ikke bære det. Jeg er så ked af det hele tiden.. Min mand og jeg er begge på kontanthjælp så er tvunget til at skulle starte i jobklub, og ved jeg vil blive pålagt uddannelsespålæg.

Jeg elsker så meget at være herhjemme med min dreng, selvfølgelig synes jeg børn skal socialiseres, men jeg synes bare det er alt alt for tidligt han skal ud og passes.

Hvad skal jeg gøre, jeg har bare mest lyst til at ringe til kommunen imorgen og få dem til at slette hans plads igen, men så kan vi ikke få penge , og vi bor i udkantsområde hvor der ikke er til at få job..

 

Den knuste mor.

Jeg kan sagtens føle hvordan du har det. Jeg havde det på nøjagtig samme måde. Da den store blev afleveret 1 gang satte jeg mig ud i bilen og hylede. Jeg kørte en tur til vandet i en halv time og hentede igen.

Jeg hadede at jeg ikke fik alle oplevelserne med ham. Hun så de første skridt, hun hørte ham sige ord 1 gang osv.

Men efter et stykke tid fandt jeg ud af hvor fantastisk det var at han kom afsted. Han hyggede sig med jævnalderne, lærte så mange ting af de andre børn. Var bare glad og tilpas hos hende.

Jeg selv kom også pludselig til at tænke på andet end sutteflasker og bleer.

Skal i ikke have en kontaktsamtale med dagplejeren og kommune, så du kan se at det er et fantastisk sted din søn skal hen?

Jeg tror dine følelser er ganske normale, og helt okay at have. Sådan havde jeg det ved mine 3 børn, og også da de senere skulle starte op i børnehave og sfo/skole. Det er jo desværre vilkårerne for os alle, at vi før eller siden skal aflevere børnene i daginst.

Jeg tror det bliver lettere at aflevere med tiden, når du ser at dit barn får en masse gode oplevelser der.Når du også bliver tryg ved din dp.

Jeg har alle 3 gange selv skullet kontakte dp for at aftale en formøde, så vi som forældre, vores barn og dp kunne se og møde hinanden, og høre om fælles forventninger. Når du skal til sådan et møde, så husk at fortælle, hvor svært du synes det er at skulle aflevere dit barn, det hjælper, og din dp har selvfølgelig fuld forståelser for det.

Jeg har lige været i praktik ved dagplejepædagogerne, og i den kommune tog de kontakt til forældrerne for at aftale et formøde, men da du endnu ikke har hørt noget, så ville jeg ringe til dagplejekontoret ved kommunen, og så høre om du selv skal tage kontakt med dp.

Sådan havde jeg det også da min søn skulle starte i dp, og tror det er de færreste der ikke har haft de tanker.

Det er jo helt forståeligt!

Nu er det jo ikke åsdan at du bare skal aflevere ham den første dag og han så skal være der i flere timer. I skal jo have en stille og rolig indkøring så du, din søn og dp kan lære hinanden at kende. Det er faktisk meget hyggeligt (sådan har jeg i hvert fald oplevet det). De første dage kan du og din søn jo være der sammen, hvor I bare leger og snakker, og så når du synes han virker tryg, kan du lade ham være der en times tid alene osv. At han er meget morsyg kan hænge sammen med hans alder og seperationsangst som de fleste børn får ved 8-9 mdr's alderen. Den går heldigvis hurtigt over (som regel)... Så bare rolig  Jeg er sikker på I nok skal komme til at nyde det begge to

Iben