Hvornår var du væk fra dit barn om natten første gang?

Maja88 skriver:

altså det omhandler vel om du kan affinde dig med at manden er ligeså god som dig...

give ansvaret fra dig og så vide at din datter er i sikre hænder ved sin far..

for så længe hun er ved sin far, så kan man nemt synes jeg

Jo, jeg er helt sikker på at hun er i gode hænder hos sin far. Jeg er mre nervøs for, hvordan hun kommer til at reagere, når jeg ikke er der. Om hun bliver frygtelig ked af det. Det vil jo næsten ikke være til at bære.

På den anden side kommer det jo før eller senere. Jeg er selv vokset op med forældre, der aldrig var væk fra os børn, men sådan er jeg (og mit liv) ikke, så uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer min datter til at opleve at både jeg og hendes far er på rejse på et eller andet tidspunkt. Spørgsmålet er jo så, hvornår. Der er flere af mine kolleger, der har rejst i en til to uger fra deres børn på omkring et år, men det føler jeg mig slet ikke parat til, så vi ligger nok et eller andet sted mellem de to yderpunkter.

sender lige denne op igen. Vil stadig gerne høre jeres erfaringer.

Hvem passede og hvordan gik det? Ammede du stadig og hvordan kringlede I den?

Jeg har ikke været væk fra min datter endnu, men er jo begyndt på arbejde igen, og overvejer at rejse til et møde, der kræver en-to overnatninger hjemmefra i april, hvor hun er lige knapt et år. Jeg ammer stadig, og kan ikke forestille mig at vi er helt færdige med det i april, men hun kan godt tage en flaske nu, så kan vel også det, hvis jeg er væk. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om det er helt vildt langt ude at rejse fra hende, eller om det nok skal gå. Hun skal være hjemme sammen med far, hvis jeg rejser, og til den tid er han på orlov og skal gå hjemme med hende om dagen også.

 

første gang min datter sov ude var hun 2 mdr. hun sov hos min mor. jeg sov der også selv, i stuen. jeg havde brystbetændelse og var rigtig syg. den nat fik hun en flaske som jeg havde ammet ud.

ellers var hun 6 mdr, der ammede jeg ikke mere, der sov hun også hos min mor.

synes da sagtens du kan tage væk i de to dage. hun er jo med en hun kender godt. men du skal jo selvfølgelig have det godt med det

Den ældste var 1 1/2 år første gang. Jeg var bortrejst pga af arbejdet i 10 sammenhængende dage. Det føltes som en evighed! Hun var hjemme sammen med sin far og havde det rigtig fint.

Den yngste var ca 10 mndr da jeg måtte overnatte i en anden by pga af arbejde. Det var helt uproblematisk og han havde det fint sammen med far og storesøster. Da han var 13 mndr overnattede han en nat hos farmor og farfar alene pga storesøster blev indlagt på sygehus. Det gik også meget fint.

Sålænge børnene er sammen med nogen de kender godt og som du stoler 100 procent på og de er i kendte omgivelser, så går det fint.

Og det allerbedste er at komme hjem til dem igen!

Ciss skriver:

Den ældste var 1 1/2 år første gang. Jeg var bortrejst pga af arbejdet i 10 sammenhængende dage. Det føltes som en evighed! Hun var hjemme sammen med sin far og havde det rigtig fint.

Den yngste var ca 10 mndr da jeg måtte overnatte i en anden by pga af arbejde. Det var helt uproblematisk og han havde det fint sammen med far og storesøster. Da han var 13 mndr overnattede han en nat hos farmor og farfar alene pga storesøster blev indlagt på sygehus. Det gik også meget fint.

Sålænge børnene er sammen med nogen de kender godt og som du stoler 100 procent på og de er i kendte omgivelser, så går det fint.

Og det allerbedste er at komme hjem til dem igen!

Det var da også rigtig længe med den store. Dejligt at høre at det gik godt alle gangene. 

MariaJ skriver:

Det var da også rigtig længe med den store. Dejligt at høre at det gik godt alle gangene. 

Ja, jeg vil egentlig ikke anbefale at være væk så længe så tidlig, hvis man kan undgå det.

Selvom jeg vidste, at hun havde det fint, så var det brandhårdt. Og så små børn kan man ikke rigtig snakke i telefonen med heller. Min mand satte telefonen på højtalerfunktion, så jeg kunne høre hende, når de snakkede sammen og hun kunne høre mig.