Fødselsberetning for Alberte (termin 30-1-2011)
Superkort version
Regelmæssige veer begyndt: 30.01.11 kl. 20.30
Vandafgang: 30.01.11 kl. 20.24
Presseveer begyndt: 30.01.11 kl. 23.05
Barnet født: 31.01.11 kl. 00.20
Vægt: 2790 g
Længde: 51 cm
Moderkage født: 31.01.11 kl. 00.32
Bristninger/syes: Ja, få.
Apgarscore: 10
Smertestilliende: Intet
Lang version
Fredag d. 28. januar har vi sidste aftalte tid hos jordemoder Kirsten, der som altid er lidt forsinket ;o)
Vi snakker lidt frem og tilbage og jeg spørger pænt om hun ikke vil lave en gynækologisk undersøgelse, så vi kender status for underetagen. Sker der noget? Eller skal vi begynde at bekymre os om at gå meget over tid, hvilket har været min store frygt. Selvfølgelig vil hun det og spørger om hun skal forsøge en hindeløsning, hvis der er plads til det. Ja tak – jeg havde ligget om natten og tænkt på, hvordan jeg kunne lokke hende til det.
Jeg hopper op på briksen og der tjekkes hjertelyd, som er helt perfekt, og Kirsten skønner baby til 3.200 gram. Så går hun i gang og kommer med en masse ”Jamen, Ihh, Uhh, Okay…” Hun kigger på mig og Morten og siger at hun vil tegne og fortælle om lidt. Hun siger der er plads til hindeløsning og at hun går i gang nu, så lige nogle dybe vejrtrækninger, da det kan være lidt ubehageligt. Der er blod på handsken, da hun er færdig, hvilket hun tolker som et rigtig godt tegn.
Kirsten tegner og fortæller. Lillepigen ligger perfekt og er klar, parat til start. Og TADA! Livmoderhalsen er helt udslettet og livmodermunden er 3 cm åben, på vej mod de 4 cm. Da hun lavede hindeløsningen kunne hun mærke, hvordan plukkeveerne pressede fosterhinden ned og den var meget spændt.
Kirsten kigger på os og giver os papiret med oplysninger om at gå over tid. Vi skal ringe d. 8/2-11 for at aftale tid for igangsættelsessamtale d. 10/2-11. Hun kigger os dybt ind i øjnene og siger, at hun bestemt ikke forventer at vi får brug for den, men hun skal udlevere den. På grund af hindeløsningen skal vi forvente, at jeg får nogle kraftigere plukkeveer, smerter og ubehag i løbet af et par timer, men der er ingen garanti for effekten.
Jeg går hjem og smider mig på sofaen, vi er total opstemte og meget optimistiske. Vi skal snart være forældre. 3 CM! 4 cm og veer/vandafgang, så er vi officielt i fødsel. Wow!
Der sker ikke en skid i løbet af eftermiddagen og jeg tager til min aftalte pigemiddag om aftenen. Begynder at få lidt menstruationssmerter i løbet af aftenen og nogle plukkeveer, der gør ondt. Det er som altid superhyggeligt med tøserne og jeg har noget andet at tænke på. Da jeg skal køre hjem spænder maven helt vildt og det gør ondt. Som om plukkeveer ikke vil slippe igen, men bare fortsætter. Morten er i gang med støvsugeren og har ordnet fint derhjemme, hvis nu det var tid ;o) Vi hopper i seng.
Lørdag d. 29. januar går jeg med kraftige menstruationssmerter, der kombineres med plukkeveer. Vi begynder at tage tid og der er ca. 10 min. imellem, men jeg ved ikke om de gør nok ondt??? Hvor skulle jeg vide det fra. Jeg tager et dejligt varmt bad, der lindre smerterne i lænden. Smerterne bliver uregelmæssige, men efter en tur med hunden er de der igen. Jeg ringer til fødegangen og de vil gerne se os til et tjek. Morten har taget sig en lille lur og jeg får vækket ham. Vi kører ind til fødegangen og får kørt en CTG-kurve. Alt normalt og de regelmæssige smerter er selvfølgelig væk ;o( Bliver undersøgt og er stadig kun 3 cm åben. Vi bliver sendt hjem med besked om at tage et par pinex, drikke en kop varm the, gå i seng, hvile og vente på bedre veer. De skal gøre så ondt, at jeg er nede og bide i gulvtæppet. Øhhh, okay! Total skuffet og mega sur på min krop, der åbenbart spiller mig et puds. Ikke fair.
Jeg sover rigtig dårligt og vågner om natten på grund af smerter, men de går over og jeg kan sove videre. Ingen lyst til gulvtæpper. Da vi står op er vi begge trætte, dvaske og jeg er meget forkølet ;o( Jeg er en kæmpe surmulefisk og gider bare intet! Jeg har ondt, men nægter at tage tid, da de jo ikke gør ”ondt nok”.
Vi går tur med naboerne og hunden, spiller lidt bold og jeg har ondt. Bliver nødt til at stoppe op flere gange på vej hjem. Morten mener vi skal tage til tjek på fødegangen, men må indrømme at jeg synes det er pinligt at ringe igen. Jeg bider ikke i gulvtæppet og smerterne er der jo langt imellem. Morten tager tid og der er ca 15 min imellem. Jeg ringer og de inviterer os op til et tryghedstjek (”Klap den gravide lidt på ryggen”-agtigt)
Kl. 16.32 ankommer vi til svangregangen, da de ikke vil have mig på fødegangen på nuværende tidspunkt. Søde jordemoder Birgitte tager imod os med frasen ”Så er I her igen i dag” – pinligt!
Jeg undersøges og er åbnet 3-4 cm. Birgitte snakker med fødegangen og jeg får tilbudt et lavement. Efter en omgang Klyx skal vi ud og gå. Vi går ned i forhallen og ser vm håndbold finale. Morten ser og jeg puster i baggrunden. Smerterne bider mere nu, men stadig ikke lyst til gulvtæppe. Jeg skal dog koncentrere mig mere om smerterne. Efter kampen går vi gangene tynde og der er nu regelmæssige smerter, 7-8 min mellem de ”slemme” og indimellem dem nogle små korte.
Kl. 20.24 Tilbage på svangregangen undersøges jeg igen af Birgitte og er nu 4 cm åben og hindeblæren brister under undersøgelsen. Birgitte går ned for at orientere fødegangen.
Cirka 5 min efter vandet er gået kommer den første ”rigtige” udvidelsesve og AV, hvor er den mega kraftig i forhold til de andre smerter. De kommer lidt hyppigere nu og jeg maser Mortens fingre under veen. Stakkels mand, han nåede kun lige at orientere familien om vandafgang via sms før han kom på støttearbejde.
Kl. 20.45 overtager jordemoder Lone mig som patient og undersøger mig; 4-5 cm åben. Vi går mod fødegangen. Jeg tøffer derned meget langsomt uden bukser og sko på. Jeg har min jakke ud over til lige at dække mit undertøj og bare ben. Da vi kommer på stuen ryger jeg ned på gulvet og kaster mig ind over en lænestol. Av, det gør ondt og jeg kæmper med at få styr på vejrtrækningen.
Lone spørger om jeg vil i vand og jeg takker pænt Ja. Puha, det tager lang tid at fylde det kar, men Lone gør hvad hun kan for at få det til at gå hurtigere. Jeg kæmper videre hen over stolen og får en pude under mine knæ, der indtil nu bare lå på det hårde gulv.
Under veerne spænder jeg helt vildt op i baller og lår, som jeg ikke kan slappe af i. Jeg får en varmepude på lænden, hvilket tager toppen. Morten er helt bekymret, da den ryger af for jeg er ildrød der hvor den sad.
Kl. 21.40 bliver jeg sendt ud og tisse, for at kunne komme i vandet. Ikke nemt med veer. Det lykkedes og jeg kravler fra toilettet over i vandet. Det er dejlig varmt, men der er ikke meget tid til at slappe af, for veerne kommer i bølger og slipper mig ikke rigtigt. Morten sidder ved siden af bassinet på en stol og er en fantastisk støtte. Jeg maser hans hænder og han hjælper mig med vejrtrækningen. Vi kører faktisk lidt vores eget parløb og Lone blander sig kun, hvis det lige kniber med vejrtrækningen eller der skal måles hjertelyd.
Kl. 21.58 føler jeg lidt pres under veerne bagtil og Lone undersøger mig; 7-8 cm åben. Jeg havde tænkt på at bede om smertestillende, når jeg lige kunne samle mig om at tale, men det er jo så for sent nu. Jeg kan komme op og få lidt lattergas eller blive i bassinet? Jeg beder om mere varmt vand og vælger at blive. Jeg ved hvad jeg har og ved ikke hvordan det bliver på briksen med lattergas. Det varme vand hjælper lidt.
Vi kæmper videre og Morten får lidt at spise. En toast – fy føj, hvor den lugter, men jeg siger ikke noget. Han skal jo også have lidt at stå imod med. Fantastiske mand. Det er ham, der fører samtaler med Lone, da jeg er i min helt egen verden. Jeg finder ingen ro ”mellem veerne”, da de ikke slipper mig. Så jeg spænder helt vildt i mine ben, der ikke kan slappe af.
Kl. 22.18 har jeg tiltagende pressetrang og jeg gisper hen over veen. Når veen er toppet er det tilbage til den dybe vejrtrækning, så fuldstændig koncentration. Lone undersøger; 8 cm åben.
Kl. 22.48 har jeg tiltagende pressetrang og Lone opfordre mig til at bruge vejrtrækningen – gispe, gispe, gispe. Jeg må ikke presse med endnu. Lone undersøger; 8-9 cm åben.
Kl. 22.55 Jeg føler det presser hele tiden nu og Lone undersøger mig. Der er kun en lille kant tilbage, som hun kan forsøge at hjælpe mig af med under en ve. Ja tak, men det kræver lige lidt mere af mig, da jeg skal ligge i en anden stilling. Så kommer veen og det lykkedes hende. 10 cm og tid til at komme op af vandet medmindre jeg vil føde deri. Nej tak, jeg hopper op af vandet og Lone og Morten tørrer mig af med håndklæder.
Kl. 23.00 ligger jeg på briksen og der presses aktivt. Jeg synes ikke mine presseveer er så gode og får måske 3-4 gode pres i hver ve, der kommer med noget tid imellem. Jeg har så ondt i mine ben imellem veerne, at det gør mere ondt der. Jeg kramper og Morten må massere. Jeg kan slet ikke finde en behagelig stilling at ligge i og det lykkedes overhovedet ikke.
Efter en time i presseperioden tilkaldes afdelingsjordemoderen rutinemæssigt, men Lone mener fødslen er nært forestående, så der skal ikke gøres noget indgreb.
Kl. 00.10 falder lillepigens hjertelyd, da hun ligger presset og jeg får ilt mellem veerne 2 gange. Hjertelyden retter sig hurtigt i vepausen.
Kl. 00.20 bliver vores lille prinsesse forløst og kommer op på min mave. Morten klipper navlestrengen og Apgar score 10. Hun kommer ud med venstre hånd foran ansigtet, hvilket forklarer hvorfor det tog lidt længere tid end Lone havde forventet.
Kl. 00.32 føder jeg moderkagen.
Jeg bliver grundigt undersøgt af Lone, der kan konstatere at har nogle rifter på skamlæber og i skeden, som skal syes, men det er ikke voldsomt. Den største bristning er syet med 3 knuder, de andre med 1-2 knuder. Jeg havde ellers frygtet mere, da jeg jo udvidede mig så hurtigt.
Alt i alt en rigtig god fødsel. Når man ligger der med vidunderet på maven, så er det næsten helt uvirkeligt at man lige har ligget med så voldsomme smerter.
Tak fordi du læste med. Selvom fødselsforløbet var kort blev beretningen lang.
(Jeg dog sikkert glemt noget alligevel)
Kit, der er øm og træt, men lykkelig
