Ja så holdte jeg officielt min sidste arbejdsdag. Det er egentlig først i morgen, men jeg har simpelthen sovet SÅ dårligt i nat og var faktisk bange for det hele var ved at gå igang, så i morges besluttede jeg mig for at hvis det så nogenlunde rimeligt ud med mine arbejdsopgaver, så blev i dag sidste dag. Senere på dagen snakkede jeg med en af afdelingens ledere og hun sagde til mig at jeg skulle OVERHOVEDET IKKE tænke på om jeg blev færdig eller ej. Sådan som jeg havde haft det den sidste uges tid, der VAR i dag bare min sidste dag, sådan. Hun fødte selv en uge efter hun gik på barsel og havde også været ude til noget præsentation på vores arbejde, den dag vandet gik. Og som hun sagde. I dag var det sgu øv, for hun havde SLET ikke nået at nyde sin "barsel" og sådan forberede sig metalt på det hele, før det gik løs.
Meeen jeg har nu lige nogle få enkelte ting jeg gerne lige vil gøre HELT færdig så jeg regner med lige at smutte forbi en ½ dag i næste uge, nok onsdag, for lige at give det hele videre sådan helt ok. 
Men det er nu lidt surrealistisk at sidde her nu. Jeg har set SÅ meget frem til sidste dag, her det sidste lange stykke tid, men så alligevel har jeg det lidt som om jeg bare lige har fri et par dage og da skal tilbage her engang i næste uge for at arbejde videre. Men det skal jeg ikke
Lige om lidt (ja hvem ved hvornår) skal jeg være "rigtig" mor, altså til en baby i mine arme og ikke bare en der ligger og putter sig inde i min mave 


JEG SKAL SNART VÆRE MOR!......
Igår aftes kom jeg sådan til at smile af min kæreste. Efter håndboldkampen sad vi lige lidt og hyggede videre med noget lidt ligegyldigt tv og så lagde han hånden på min mave og kaldte "Noooaahhh". Det blev promte kviteret med et spark/ puf ud i hans hånd. Min kæreste blev SUPER overrasket og prøvede igen til nogle gange og hver gang han sagde prinsens navn fik han et puf tilbage
Det var så fantastisk at se min kærestes reaktion, hvordan han bare spærrede øjene op, hvor virkeligt det blev for ham at der ER en baby i min mave og hvordan kærligheden bare lyste ud af hans øjne. Ja jeg bliver helt rørt når jeg sidder her og skriver om det


Men ja nu starter min barsel og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at nyde den tid der er tilbage af min graviditet og sådan helt metalt få indstillet mig på den kommende fremtid og få shoppet de sidste ting samt pakket den famøse pusletaske til hospitalet. JEg har en meget stærk fornemmelse der siger mig at han vælger ankomst før en forventet. Men ja lad os nu se. Det kan jo være det bare er ligamentsmerter og at jeg ender med at gå en uge over tid! 

Men lige en lille update herfra. God aften til alle i skønne damer!
-med og uden guldklumper i armene endnu!
Anmeld