Viljestærke børn?

Ved fødslen tog Cluas Williams vilje og lagde den i sin baglomme.... Den seneste uge har han så fundet den..... Og sikke en vilje han pludselig har den bette dreng.

Kaster sig bagover når han ikke får sin vilje - men heldigvis ikke så hårdt på gulvet, hvor han hellere vælter forover og banker panden ned i gulvet.... Igår fik han lov at feje lidt - men jeg ville så lige have fejet færdigt under hans plads først - øj, sikke rasende han blev da jeg tog kosten fra ham. Og da han fik den igen stod han og bankede hovedet ind i skaftet før han begyndte at "feje"....

Vi sørger for han ikke kommer til skade ved at lægge ham roligt ned på gulvet når han står i bro - og så får han ellers lov at skrige til han opdager han ikke får noget ud af det....

Hvad gør I når de små raser sådan? Og hvor længe står det på før de fatter, at de ikke får noget ud af at blive så hys?

åh ja....den har vi også her. En rigtig dramadronning har vi :D

Vi har i mange situationer simpelthen valgt at gøre, som I gør - altså at ignorere det. Det virker bedst her, for begynder vi at irettesætte eller skælde ud, bliver det meget værre. Enkelte gange har jeg prøvet at gøre det samme, som hun gør og det stopper det faktisk også :D...men det er kun indenfor hjemmets fire vægge jeg gør det.....tror ikke jeg har lyst til at smide mig ned, hyle og stampe i gulvet nede i Netto 8D...
Vi bruger også rigtigt meget at aflede hende - altså, at se vildt begejstret ud og sige: "ej ej hov har du lige set der" og så vise hende et eller andet ligegyldigt.
Eller også sætter vi højt musik på :P men det er mest i bilen. Hun vil absolut ikke køre i bil i mere end 10 minutter - hun begynder at kede sig trods masser af legetøj og hyler op og skaber sig (hun har aldrig kunne falde i søvn, når vi kører, så vores ture til Jylland på 4 timer er et helvede), så vi fyrer op for anlægget og så sidder hun der og rocker på bagsædet 8D

Men altså, for det meste ignorerer vi hendes voldsomme raseriudbrud så længe vi kan holde det ud (hun giver sig ikke så let nemlig). Eller prøver at undgå at komme i de situationer, hvor vi ved, hun ikke vil forstå vores hensigter og dermed bryder ud i lys lue.

ja den der kender jeg!

Tif er begyndt at stirre mig ind i øjnene, og brøle, aaaark, sådan rigtigt arrigt, mens øjnene lyner...man kan altså se hun har en masse indebrændt vrede...og jeg tror netop det er der balladen ligger...det er jo en stor energibombe der springer oven i hovedet på dem når det ikke går på deres måde!

den anden dag da jeg nærmest røg i en slåskamp med tif, fordi hun ville kratte mig i ansigtet, hele tre gange, ja så satte jeg hende hårdt ned på gulvet, og sagde ret bestemt, så kan du blive der til du kan være sød!

så blev der ro...og da hun kom op igen var hun stadig vred, såret eller skuffet (hvad ved jeg) men hun var absolut mere behagelig at sidde med!

jeg vil simpelthen ikke tolerere at have sådan et monster rasende gennem mit hus (har sgu haft det to gange før, hvor jeg var totalt usikker på mig selv)

når det der skaberi kommer frem i tif, så bryder jeg hende i det, ved enten at sætte hende på gulvet, meget bestemt, eller også ind på hendes værelse...det er ikke min opgave at gøre hende god igen.

kjeg er hård her, men det er fordi jeg har prøvet det så mange gange med kasper og christian, og på dem har pussenusse aldrig hjulpet :D

aj jeg lyder som en strid kælling...men det er jeg jo slet ikke!

hehe jeps tror sku vi kender det problem alle sammen..

men det der virker på mikkel er når han gør noget han ik må og jeg så siger nej det må du ikke til ham og tager ham væk fra det han ikke må og han så bliver rasende og banker hovedet ned i gulvet osv..

så gør jeg det at jeg sætter mig 2-3 m fra ham.. og sætter mig til at se i hans bog eller lege med noget af hans legetøj.. så plejer han at komme over til mig og glemme at han var sur og gal.. og så vil han jo gerne være med til at lege igen.. og det får han så lov til..

så jeg viser ham at han ikke får noget ud af at skabe sig sådan og at hvis han vil have opmærksomhed skal han være en sød dreng og komme hen og lege med mig eller lign. de fleste gange får jeg et kram.. mens han læner sig ind til mig, og kigger på det jeg sidder med.. (L)

Signe er simpelthen en værre hidsigprop. Når det ikke lige foregår efter hendes hoved (sker åbenbart tit), ligger hun i løbet af nul komma fem på maven med hovedet ned i gulvet og sparken med benene. Sådan rigtig tegneserie-agtigt. Jeg kan altså ikke lade være med at grine - jeg har da aldrig oplevet det før :D Sebastian var ikke sådan, og Nanna bliver heller ikke hidsig på den måde. Jeg går bare og ignorerer hende, og så går det hurtigt over.

Jeg har så lidt større problem med, at hun slår. Ja, hvis hun f.eks. bliver sur på Nanna (typisk over et stykke legetøj de begge vil have), så tager hun fat i hende og hiver og rusker og slår på hende, mens hun skriger arrigt. En værre hidsigtøs! Hun slår også gerne på os andre, når hun er sur... Det er jo ikke fedt :( Forstår slet ikke, hvor hun har det temperament fra (faren mener nu det er mig, men narj da...).

Er der andre med sure børn? Altså ikke hele tiden, men andre der slår m.m.?

Knus Line

Der er sgu også dømt drama queen over Oliver! Han skaber sig over ingenting og bliver en lille bisse hvis han ikke får sin vilje.

Hvis han bliver sådan helt hys og ikke vil stå på sine ben så lader jeg ham "falde" ned på gulvet og så bliver han ked af det og så tager jeg ham op og trøster ham. Det tager ikke mere end 5 min så er det over.

Jeg håber bare det er en fase -man er vel naiv :$

-Nadia