skal lige have lukket lidt følelser ud...

har talt med hele min store tossede familie om det.. ;-) Og der er pædagoger og lærere og andre menneskekloge individer imellem, så håber da deres mening kan være fornuftigt...

Og nej, jeg mente heller ikke at søskende skulle kunne skilles ad, dengang jeg fik pseudo-tvillinger, og heller ikke da min ex og jeg blev skilt. Men nogen gange er man nødt til at gå bort fra sine idealer, og se på hvad der er bedst for børnene, og jeg tror faktisk de to vil have bedst af at være lidt adskilte, deraf beslutningen.

Jeg tror ikke min søn har fået flere problemer, end at vi kan nå at tage det i opløbet. Han vil gerne i skole igen, og glæder sig til, forhåbentligt at få nogle nye venner. Og det er ikke noget jeg bare 'finder' på for at gøre det hele mere spiseligt. Han er ikke mere indelukket, eller er blevet mere agressiv eller sådan noget. Han har bare ikke været glad for at være dernede og han har følt svigt fra de voksne på stedet, det er vi temmeligt sikre på.  Men under alle omstændigheder har jeg givet tilladelse til at den igangsatte pædagorisk råd vurdering, de var gået i gang med på hans gamle skole, kan følge med ham til en ny kommune, hvis de ønsker det på den nye skole.

men ja, tror desværre også han er kommet for tidligt afsted, men det kan vi ikke gøre så meget ved nu, det var børnehaven og en psykologs vurdering at det kunne han sagtens, men han skal i hvert fald ikke opleve den fiasko at skulle starte forfra i børnehaveklassen. Fagligt kan han sagtens følge med, det er socialt han har haft problemer.

Jeg kan ikke sige, om jeg synes det er godt for din dreng eller ej, synes det er svært når man ikke kender knægten Men synes du har gjort dig nogle gode overvejelser omkring det - det eneste, der går mig lidt imod er at han bliver spurgt hele tiden. Jeg tænker, at et barn i hans alder selvfølgelig vil svare forskelligt hver gang, dels fordi de er fantastiske til at leve i nuet og svarer udfra hvordan de har det lige nu og dels fordi han måske prøver at behage enten den ene eller den anden forælder. Så mit bud herudefra ville være, at tage en beslutning og så holde ved den og se hvordan det går

Mht. det med at de to søskende ikke længere skal bo sammen. Min kærestes forældre blev skilt, da han var 2 og hans søster var 4. Hun flyttede med moren og han flyttede med faren. De så hinanden hver weekend og har et rigtig godt forhold i dag og havde det også da de var 'weekend-søskende'. Så det behøver ikke at betyde noget negativt for dem, tværtimod kan de glæde sig til at være sammen i weekenden og så have hverdagen hjemme hos boforælderen.

Håber det løser sig til det bedste for jer alle

- og er helt målløs over hvordan du så roligt kan skrive om, hvordan det ville være ikke at have din lille dreng boende, jeg ville nok være opløst, selvom det muligvis var det bedste