magnus2011 skriver:
Hej igen
Det er super hårdt at være forældre til et sensitivt barn.
Magnus kan godt nogle gange kapere at være blandt andre mennesker, men sker der for meget for ham, kan vi mærke det et ´par dage efter med ekstra uro og pylret. Synes at ens omgangskreds har rigtig svært ved at forstå en. Hvis Magnus er i godt humør og vi har ham med,så synes jeg de har travlt med at fortælle hvor sød og dejlig han er, og at der da ikke er nogen problemer med ham. Man står nærmest og føler at de mener man "opdigter" problemet. Men det gør man jo ikke, det er jo virkelig reelt et problem. Og det tager sgu hårdt på en og ens lille familie.
Magnus sover ½ time ad gangen om dagen, og det er med lang tids vuggen, trillen eller køre bil inden han overgiver sig. Det er ofte med skrig og skrål. Kommer han først i gang er han ikke til at nå ind til og trøste. Han er også begyndt at være vågen et par timer om natten. Man får ikke noget søvn, og man har ikke mulighed for at sove i dagtimerne, for der er han næsten vågen hele tiden.
Jeg er ked af at høre at I er det samme igennem, det er bare så hårdt.
Jeg ville ønske at jeg bare havde det bedste bud på en løsning.
man føler at man gør alt for de små dejlige trolde, men intet er godt nok. Man føler at man gør alt for at de skal have det godt,føle sig trygge og være glade men intet hjælper,det skære i ens hjerte.
Jeg frygter den dag han skal i dagpleje, han skal have en lang indkøringsperiode.
Du skal endnu en gang havde stor ros for initiativet til denne klub, hvor man kan hjælpe og støtte hinanden og hvor man bliver forstået.
neeej hvor pinligt må indrømme jeg endnu ikke er særlig god til denne hjemmeside.



Ja det er super hårdt

Vores venner og familie er lige sådan, de skal også hele tiden kommentere det. Men ofter er han for overvældet i situationen til at reagere og når jeg så prøve at forklare det behandler de mig som om jeg opdigter det hele for at få ham for mig selv. De er alle overbevist om at de er fordi jeg ikke vil dele ham.
Men helt ærligt, der sørme da ikke for sjov at jeg er hjemme alene og isoleret det meste af tiden!
Åh stakkels jer, det er bare så hårdt den evige kamp mec søvnen. Her har vi også en del "fest" om natten. Og ja dagene er heller ikke nemme. Jeg har overgivet mig og går med ham til hver eneste lur, konsekvent.
Det kan jeg godt forstå du er. Jeg går heldigvis hjemme altid så jeg har ingen planer om vuggestue eller dagpleje.
Ja, man vil gøre alt! Men nøj hvor føler jeg mig tit magtesløs

Det var da så lidt, mangler selv nogen at tale med ofte, så tænkte jeg at jeg jo nok ikke var den eneste

Det er helt okay, det tager tid altsammen.
-nus