17. Januar 2011
Mandag morgen sidder min store datter og jeg og spiser morgenmad, inden hun skal sendes afsted i skole... En lille plukve/ve sniger sig om i ryggen et split sek. Straks tænker jeg atter en gang... Hmm er det idag ???? 
(det har jeg tænkt de sidste mange dage, er 9 dage overtid)
Der kommer ikke rigtig flere plukveer, som snuser til ryggen øv øv...
Kl. 12.00 skal vi til overtidsundersøgelse på Næstved Sygehus, der køres hjertestrimmel og den ligger en smule højt, men ser egentlig fin nok ud... Der er jævnligt plukveer og enkelte sniger sig igen om i ryggen, men ikke noget særligt...
Kl. 12.30 er vi henne ved lægen og blive scannet, alt ser ud til at være fint og fostervand er der masser af, så vi får to tider vi skal møde op på, torsdag den 20. og fredag den 21. til igangsættelse... 
På vej hjem i bilen kommer der masser af plukveer, nogle niver lidt og andre er ok, og det er jo ikke nyt, det startede for ca to uger siden at komme og gå uden at det betød noget... Det eneste nye er at nogle få smutter om i ryggen...
Vi er hjemme kl. 14 og veerne er der stadig, jeg aftaler med min datters venindes mor, at Sarah bare bliver hos dem natten over også må vi se om det er falsk alarm eller om det vil tage til i styrke det her...
Kl. 16.00 gør det ondt, jeg kan ingen steder være og tuder derudaf, jeg ved jo at jeg er pivet så der er jo sikkert god tid...
Kl. 17.00 kommer venindens mor efter ting til Sarah og jeg tuder stadig når veerne æder mig... Nicklas ringer til FG for at hører hvordan og hvorledes og de aftaler at vi stille og roligt kører der ud af...
Slimproppen går inden vi kører...
Veerne bliver kraftigere i bilen, kan ikke holde det ud tuder og jamre... Så går vandet i en stor skylde og veerne kommer hvert 2. min. ca... Jeg skriger, brøler og meget mere... Vi kører ikke mere end 30/40 km/t. på grund af en kø efter en traktor... Nicklas ringer til FG igen og må ind til siden på landevejen og vente på en ambulance, det er helt umuligt at kører og der er så tåget at vi ikke kan komme uden om sikkert... Han har hele tiden kontakt med FG og jdm fortæller ham hvordan jeg skal trække vejret, men det er ikke helt nemt...
Endelig kommer ambulancen og jeg får skiftet kørertøj, jeg kan snart ikke meget mere... er sikker på at jeg skal skide, og tænker bare at det vil være super ydmygende at give efter... falckredderen puster med mig og taler til mig den sidste bid vej der var tilbage...
Vi ankommer til Sygehuset og jeg ser Nicklas stå inde på gangen og vente, var ellers bange for at han ikke nåede med, da han kørte i sin egen bil efter ambulancen...
Jeg bliver smidt over i sengen på FG og der er en sosu, en stud. og en jdm der alle prøver at få mig til at slappe af... 
Efter den ene har kigget/mærket eller hvad hun nu gjorde, siger hun bare... "næste gang du får en ve, så presser du bare alt hvad du kan" Jeg var åbentbart fuldt ud klar til at levere varen... og jeg frygtede at den pressende fornemmelse var alt for tidligt så det er den jeg har kunne mærke helt tilbage i bilen... 
10 min efter ankomsten til FG er Rosa ude... 
Det var noget af en drøj omgang... det gik så ufatteligt hurtigt og var så mega intenst... Jeg havde ellers sagt til Nicklas at det i hvert fald tog omkring 10 timer at føde, fordi man som hovedregel siger at anden gang er en halvering fra første... 
Så han var også helt rundt på gulvet...
Hun vejede 4460 g. og var 52 cm lang.
Vi blev i 4-5 timer, da vi fødte ambulant og skyndte os hjem så vi selv kan finde vores rytme i ro og mag
Alt i alt en fantastisk god og "nem" fødsel... 
