Oh yeah!! 15 dage til barsel, deraf 7 eller 8 med undervisning!
Selvom det jo egentlig ikke er så hårdt at gå i skole, er det hårdt at SKULLE være et sted kl. tidligt om morgenen og først må komme hjem på et givent tidspunkt. Selvom jeg ikke er voldsomt plaget af nogen ting, og egentlig sover ok om natten, kan jeg godt mærke at det ville være rart at vågne af mig selv hver morgen.. 
Desuden har vi hele januar haft praktisk projekt, min gruppe har valgt at male et garderoberum i en institution, samt pille bænke og hylder i rummet og male disse. Jeg har ikke deltaget i så mange af tingene, da gruppen insisterede på, jeg ikke skulle stå i det der malestank. Fair nok, vi blev enige om, at jeg kunne lave den skriftlige opgave i stedet, så opgaverne ligesom var fordelt.
I dag skulle bænke og hylder så hænges op igen, og pludselig fandt jeg ud af at, at gruppen forventede jeg deltog i det. Institutionen ligger i en anden by end jeg bor i, men resten af gruppen bor der. Så hu-hej af sted med tog, og finde tre KVINDER -virkelig kvinder - som ikke engang kunne betjene en skruetrækker.
Så jeg har i dag hængt hylder og bænke op, i 3 timer! Boret holler, puttet plugs i, og hængt tingene op. Da vi skulle gå, skulle vi have et par ting på loftet og de begyndte at stå og "tøseskabe" sig... "jeg tør ikke gå op af stigen" "jeg har altså højdeskræk" "ej der er mørkt deroppe", så jeg endte med at flå tingene ud af hænderne på dem, og kravle op af den MEGET ustabile stige og få tingene af vejen.
Er lige kommet hjem, og er I fuldstændig færdige hvor har jeg ONDT!! Nu forstår jeg lige pludselig HVOR dem med bækkenløsning har ondt henne. Ikke fordi jeg tror jeg har BL, men den der fornemmelse af, at det hele i underlivet bliver flået fra hinanden, kan jeg sagtens sætte mig ind i nu!! Er kravlet ind i vores lænestol som jeg ikke har kunne bruge hele graviditeten pga. min hofte, men det kan jeg nu, pakket et tæppe om mig, smurt mader og hældt saft op. Computer, fjernbetjening og mobil er inden for rækkevidde, og jeg agter ikke at rejse før jeg skal tisse, eller er sulten igen!
Anne - som glæder sig til barsel!! 