svigerforældre :)

Nu er min datter kun knapt 3½ måned, så vi er ikke nået til "mad-problemet" endnu!! MEN... generelt så ser jeg helst, at folk lige spørger om det er okay!! Det er VORES barn, og det e ros, der tager stilling til, hvad hun skal have i munden, om hun skal have en ren ble, lægges til at sove osv osv!!!

Jeg kan godt blive lidt "spids", hvis jeg føler, at andre overskrider mine grænser i forhold til min datter! Jeg bryder mig ikke om, at andre "overtager" i situationer, som jeg selv har helt styr på!!

MEN.... dermed IKKE sagt, at jeg ikke nyder, at min datter kan sidde hos bedsterne osv... for det er jo smadder skønt at se, hvor galde, de er for hende....

misslea skriver:

Nu er min datter kun knapt 3½ måned, så vi er ikke nået til "mad-problemet" endnu!! MEN... generelt så ser jeg helst, at folk lige spørger om det er okay!! Det er VORES barn, og det e ros, der tager stilling til, hvad hun skal have i munden, om hun skal have en ren ble, lægges til at sove osv osv!!!

Jeg kan godt blive lidt "spids", hvis jeg føler, at andre overskrider mine grænser i forhold til min datter! Jeg bryder mig ikke om, at andre "overtager" i situationer, som jeg selv har helt styr på!!

MEN.... dermed IKKE sagt, at jeg ikke nyder, at min datter kan sidde hos bedsterne osv... for det er jo smadder skønt at se, hvor galde, de er for hende....

Lige mine ord, jeg har det på helt samme måde som dig

Men jeg elsker også når de sidder med ham, og de smiler over hele ansigtet.. Det er ikke for at være negativ omkring dem.. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op, for det gør mig så sur og ked af det. Jeg er især hissig når det er vedrørende maden, fordi det er vores beslutning. Det er mit første barn, og det betyder så meget for mig, at vi bestemmer alt. Min mand synes er ligeglad med hvad mad han får, men det er mænd vel ofte lidt ligeglad med.. Men derfor skriver jeg her inde, for det er svært at gå med inden i når min mand ikke helt forstpr mig.. Åååårh jeg synes det er et træls problem, og jeg kan godt se jeg måske går for meget op i det, men jeg er også bare nød til at få sagt fra hvor det går mig på.. (sorry den lange tekst)

mayapigen skriver:

Lige mine ord, jeg har det på helt samme måde som dig

Men jeg elsker også når de sidder med ham, og de smiler over hele ansigtet.. Det er ikke for at være negativ omkring dem.. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op, for det gør mig så sur og ked af det. Jeg er især hissig når det er vedrørende maden, fordi det er vores beslutning. Det er mit første barn, og det betyder så meget for mig, at vi bestemmer alt. Min mand synes er ligeglad med hvad mad han får, men det er mænd vel ofte lidt ligeglad med.. Men derfor skriver jeg her inde, for det er svært at gå med inden i når min mand ikke helt forstpr mig.. Åååårh jeg synes det er et træls problem, og jeg kan godt se jeg måske går for meget op i det, men jeg er også bare nød til at få sagt fra hvor det går mig på.. (sorry den lange tekst)

Jamen ved du hvad - det er bare SÅÅÅ normalt at have det sådan, så det skal du slet ikke føle unormalt!!!

Jeg har måtte sige fra på mange måder... især i forhold til, hvor meget hun skal "gå på omgang" og når der KONSTANT skal tages billeder af hende med en MEGA blitz!!!

Jeg har aldrig været god til at sige fra, og for det meste har jeg bare talt til 10 et par gange, MEN jeg kan mærke, at efter jeg er blevet mor, så er løvinden kommet frem i mig!! JEG er nødt til at sige fra på min datters vegne, for hun er for lille til selv at kunne! Hun er dog begyndt at græde, hvis hun er for meget hos andre end os... og det er jeg faktisk rigtig glad for! For så kan jeg se, at hun også er ved at lære at sige stop, når hele det der trommerum blir for meget!!!

Jeg synes helt klart, at hvis du kan mærke helt ind i dit hjerte, at det generer dig, når dine svigerforældre eksempelvis giver din søn noget mad, uden lige at have spurgt dig først, så skal du fortælle dem det! Gør det med et smil på læben, og sig, at det er rigtig dejligt, at de gerne vil være en del af det alt sammen, men at du vil sætte pris på, at de lige hører dig ad først!

Man kan virkelig komme langt, så længe man bare siger tingene i en ordentlig tone og med et smil i mundvigen... - det er sådan, jeg plejer at gøre!!

misslea skriver:

Jamen ved du hvad - det er bare SÅÅÅ normalt at have det sådan, så det skal du slet ikke føle unormalt!!!

Jeg har måtte sige fra på mange måder... især i forhold til, hvor meget hun skal "gå på omgang" og når der KONSTANT skal tages billeder af hende med en MEGA blitz!!!

Jeg har aldrig været god til at sige fra, og for det meste har jeg bare talt til 10 et par gange, MEN jeg kan mærke, at efter jeg er blevet mor, så er løvinden kommet frem i mig!! JEG er nødt til at sige fra på min datters vegne, for hun er for lille til selv at kunne! Hun er dog begyndt at græde, hvis hun er for meget hos andre end os... og det er jeg faktisk rigtig glad for! For så kan jeg se, at hun også er ved at lære at sige stop, når hele det der trommerum blir for meget!!!

Jeg synes helt klart, at hvis du kan mærke helt ind i dit hjerte, at det generer dig, når dine svigerforældre eksempelvis giver din søn noget mad, uden lige at have spurgt dig først, så skal du fortælle dem det! Gør det med et smil på læben, og sig, at det er rigtig dejligt, at de gerne vil være en del af det alt sammen, men at du vil sætte pris på, at de lige hører dig ad først!

Man kan virkelig komme langt, så længe man bare siger tingene i en ordentlig tone og med et smil i mundvigen... - det er sådan, jeg plejer at gøre!!

1000 tak det var en rigtig god ide, det vil jeg prøve at lave om på, for jeg ønsker ikke at gå rundt og være så hissig over noget jeg bare kunne sige højt som du siger.. Man ønsker jo alt det bedste for ens børn, men sammentidig er det også vigtig at man selv har hjertet med, når der bliver trådt på ens grænser. Men det må jeg helt sikkert øve mig i!

Jeg synes du skal være glad for du er blevet god til at sige fra, det er nemlig rigtig vigtig. Det er nemlig vigtigst at tænke på deres behov. Tak for snakken - det er altid rart at høre det fra andre..

jeg ville gerne hvis de spurgte først....men samtidig er mine svigerforældre så langt fra mig (holdningsmæssigt) at den med smagsprøver ikke rigtigt kan få mit blod til at koge.

det kan deres evne til at udsætte mine børn for røg til gengæld

nutche skriver:

jeg ville gerne hvis de spurgte først....men samtidig er mine svigerforældre så langt fra mig (holdningsmæssigt) at den med smagsprøver ikke rigtigt kan få mit blod til at koge.

det kan deres evne til at udsætte mine børn for røg til gengæld

Det er også forståligt, det ville jeg også blive meget sur over.

mayapigen skriver:

Hej piger/drenge.

Ja jeg har lige en lille afstemning, som måske for nogle af Jer virker latterlig.. Men for mig har det en betydning, og derfor vil jeg gerne teste, om jeg er den eneste der har det på den måde.

 

For mig at se, så med så vigtig en ting som mad, så skal de naturligvis spørge først..men sur blev jeg aldrig.
Mine ungers bedsteforældre har alle været super, og vi har aldrig haft nogle konflikter, for jeg vidste jo, at de selv havde været forældre og fået deres børn (faderen til mine børn) vel igennem til det voksne liv, så selvfølgelig kunne de passe mine unger.
Faktisk er det ikke noget, jeg nogensinde har spekuleret over, og ja..selvfølgelig er det da sket mit barn har mødt nye "gammeldags" eller anderledes måder at gøre tingene på, smagt noget nyt eller lignende, men det har jeg heller ikke taget som noget problem.
De vidste jo alle at mine unger fx var mælkeallergikere og ikke måtte få mælk, så når bare det blev overholdt, og det gjorde det, så var der ingen grund til at blive sur over småtingene.

Kærligst
Sussie

mayapigen skriver:

1000 tak det var en rigtig god ide, det vil jeg prøve at lave om på, for jeg ønsker ikke at gå rundt og være så hissig over noget jeg bare kunne sige højt som du siger.. Man ønsker jo alt det bedste for ens børn, men sammentidig er det også vigtig at man selv har hjertet med, når der bliver trådt på ens grænser. Men det må jeg helt sikkert øve mig i!

Jeg synes du skal være glad for du er blevet god til at sige fra, det er nemlig rigtig vigtig. Det er nemlig vigtigst at tænke på deres behov. Tak for snakken - det er altid rart at høre det fra andre..

Jeg er helt sikker på, at du vil opleve en lettelse første gang, du siger fra! Og jeg følte faktisk, at da jeg først havde sagt fra én gang, så blev det faktisk nemmere de næste gange!

Og ja - du har helt ret... det nytter ikke at gå rundt og blive hidsig, irriteret og frustreret over den slags...!! Folk gør jo tingene i deres bedste mening, men sagen er bare, at man ofte kan mærke, at man ikke ville have gjort det på den måde....!! Det kan folk jo bare ikke vide, hvis man ikke fortælle dem dét!

Og ved du hvad - det lyder måske underligt, men jeg kunne mærke en meget større selvsikkerhed og styrke i forhold til dét at være mor, da jeg begyndte at træde mere i karakter...!! Det var som om, at mit eget selvbillede blev stærkere, fordi jeg kunne mærke, at JEG er den, der kender min datter og hendes behov bedst...!! Heheh... ja - det e rmåske lidt store ord, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle forklare det!!

Så hvis du føler i dit hjerte, at du bør sige fra, så skal du helt sikkert gøre det!! Du får meget mere ro i sjælen søde...

mayapigen skriver:

Hej piger/drenge.

Ja jeg har lige en lille afstemning, som måske for nogle af Jer virker latterlig.. Men for mig har det en betydning, og derfor vil jeg gerne teste, om jeg er den eneste der har det på den måde.

 

Det kommer klart an på hva d de giver min lille dreng. Er det en slags kiks, brød, kød eller lign er det fint og jeg er tilfreds med bare a vide a de har prøvet noget nyt.

Er det tilgænæld slik, chokolade, popcorn, sodavand elelr lign ville jeg helt klart give en klar bemærkning om a det ikke er i orden, heller ikke selvom jeg var informeret. Men slet ikke hvis jeg ikke er informeret.

mayapigen skriver:

Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for jeres svar! Jeg var bange for jeg var den eneste.. Jeg ved bare ikke hvordan jeg får det sagt. Gidder ikke det er min mand der altid skal sige det, istedet ville jeg gerne være stærk nok til selv at sige min mening. Jeg er så ked af jeg ikke bare selv tør mande mig op, og sige at det gør mig ked af det. Hmmm min søn er 1/2 år og jeg ved godt han må få meget mad, men alligevel er det bare ikke okay med mig, at de giver ham syltetøj, flødeskum, leverposteg osv. uden at spørge om det er iorden...

Nogen forslag til hvordan jeg får det sagt på en pæn måde?

 

hmmm på en pæn måde... det handler nok mest om tonen:0)bare sig det stille og roligt, at du gerne vil have at han mave/tarme får en god start sådan at han ikke udvikler allergi osv... så om de ikke lige kan spørge om det er ok, inden de gør det....

jeg, var blevet tosset!