jeg havde termin d. 20 dec 2010, men der skete ingenting! så mandag d. 3 januar 2011 blev jeg sat i gang med en stikpille, og skulle efterfølgende komme hver morgen og eftermiddag de næste par dage og få lagt en stikpille op hvis jeg ikke gik i fødsel hvilket jeg ikke gjorde :/ Jeg var træt for havde ikke sovet meget fordi jeg var spændt, for tænkte jo hele tiden at det kunne ske.
Men der skete ingenting og de blev bare ved at give stikpiller, så jeg var fuldstændig frustreret og havde mistet modet, troede efterhånden at det aldrig ville ske
Men så onsdag eftermiddag tog de vandet da jeg var 1 cm åben, hvilket jeg faktisk havde været siden tirsdag. Vandet blev taget kl 16.50 og så begyndte veerne at komme ret hurtigt 
Jordemoderen var bare afløser, så hun skulle hurtigt gå og der kom en ny, som åbenbart også bare lige skulle afløse lidt, hun gik kl 00.00 hvor der kom en ny, hun gav mig ve drop for at fremskynde veerne lidt, havde nemlig kun åbnet mig 2 cm på de mange timer jeg efterhånden havde ligget.
veerne begyndte at tage til og jeg fik noget ilt og lattergas, som gradvist blev skruet op hen ad vejen når jeg bedte om det, kan ikke huske i detaljer, men fik det i hvert fald vildt dårligt og brækkede mig i stor stil 
og jeg åbnede mig ret langsomt... skiftede mellem at ligge ned og komme op at sidde på en bold, hvilket jeg godt kunne lide, for når jeg sad på bolden virkede veerne ikke lige så slemme som når jeg lå ned Endelig var jeg 7-8 cm åben, yes endelig skete der noget Men så pludselig sagde jm at jeg var 4-5 cm åben, what! tænkte jeg, hvordan fanden ku det lade sig gøre??! Afdelingsjordemoderen kom ind med et bækken (skelet) og stod og viste mig hvordan han lå og hvordan han skulle ligge for at komme længere ned, så jeg skulle ligge og skifte fra side til side et stykke tid og vupti, så var jeg sgu 9 cm åben Så var der 1 cm tilbage, men det viste sig at det ikke ville blive nemt, det tog et par timer at få den væk, og jeg skulle op på alle 4 og ligge for den sad foran, og avv hvor gjorde det ondt i lænden at ligge der med veer!! Og da jeg så bedte om at få skruet op for lattergassen, sagde jm at nu måtte hun ikke skrue mere op, den var på det højeste, pis! Men jeg klarede den alligevel, og endelig var den skide kant væk Nu måtte jeg presse weee... Klokken nærmede sig 8 og jm vagt var slut, årh altså nr 4 jm kom ind, så har man ligget længe!! Men den anden jm blev også, for nu var jeg så tæt på Min livmoder havde været i gang så længe så mine presseveer mistede kraften og jeg skulle presse af mig selv, det var lidt svært, men med hovedet på vej ud i 10 min ca kom det endelig og et pres til så var hele kroppen ude Kl 8.16 torsdag d. 6 januar 2011 blev han født, jeg fik ham op på maven og jeg var bare så glad at jeg stortudede 
Fik en lille bristning fordi han kom ud med armen oppe over hovdedet, så jeg blev syet og før jeg fik set mig om var der et hav af læger inde på stuen, og når de pressede på min mave røg der bare stråler af blod ud, de fortalte mig at min livmoder ikke ville stoppe med at bløde og at jeg havde mistet meget blod, så de var nødt til at operere Jeg begyndte at græde, nu troede jeg jo lige at det var overstået og at mig og min kæreste skulle nyde vores søn sammen
Men jeg blev kørt ind på operationsbordet og gik glip af at min søn blev vejet og undersøgt og alt det Heldigvis blev der taget billeder...
Men jeg vågnede heldigvis op på vej ud fra operationsstuen og spurgte efter min kæreste og søn, som så kom ned til mig kort efter Fik at vide at Elias vejede 4480g og var 57cm
Det var tæt på at jeg skulle i narkose igen og også have blod, men det hele gik heldigvis og vi kom op på barselsgangen hvor vi var i 3 dage før vi tog hjem Det var en rigtig hård omgang for mig, men det var det hele værd, nu sidder jeg med min søn i armene og han er bare for skøn Kan ikke finde ud af at ligge billeder herind, men skal nok ligge nogle ind i mit galleri
