Idag fylder z 3 måneder, HUUUURRAAAAAA!!! Tænk hvis vi for et år siden havde vist hvem der var på vej hjem til os - så var jeg i hvert fald ikke gået helt ned med flaget da fertilitetslægen ringede og sagde "Konklusionen er, at dine æggeledere ikke dur!" om et par dage (altså for et år siden). Jeg havde nok heller ikke drukket intensivt i 3 dage i træk i weekenden lige efter undfangelsen... Eller trasket de meget lange og besværlige ture i en skov fuld af sne og is, mens jeg skældte højlydt ud på verden og dem der styrer babyerne...og jeg havde I HVERT FALD ikke ryddet indkørslen for sne (det mest anstrengende jeg nogensinde har gjort!) bare for at få kage - jeg havde hylet indtil Søren havde ryddet den og så fået kage ;-)
Men! z ville herhjem, heldigvis og ingen af ovenstående kunne forhindre hende i at komme <3
Og nu er vi så i fuld sving med hendes fest der skal holdes 12. februar (på Sørens fars fødselsdag). Der er immervæk mange detaljer, især når man er sådan en fascistisk detaljemager som zs mor er :-x Men nu er maden bestilt, efter vi meget emsigt skrev rundt til alle dem der ikke havde svaret da S.U.'en udløb (altså! tsk tsk). Imorgen skal vi igen en tur til Svendborg og købe de sidste lys, det sidste bånd og forhåbentlig (kryds alt hvad krydses kan) 20 meter mørkegrøn papirsdug! Vi var også afsted i mandags. Vi har opdaget at Søren havde så psykopatisk meget overarbejde i efteråret, at han rent faktisk kan aflyse ALT hele januar og indtil hans barsel starter 7. februar!! Det gik han selvfølgelig ned og sagde til en inspektor, og fik så at vide at ja, han måtte gerne aflyse, men han måtte også venligst lade være med at aflyse ALT. Og så kom Søren hjem, tændte computeren og satte sig til at slette timer, hvilket fx i denne uge betyder at han har skullet på arbejde tirsdag og onsdag og har fri (eller arbejder hjemme) mandag, torsdag og fredag, wuuhuuu :-) Næste uge er så lidt led for der skal de pakke fysiklokalerne ned pga ombygning, så der er mange lange dage :-( MEN man skal ikke tage sorgerne på forskud!
Så i mandags kørte vi til Svendborg for at købe ALT til festen, dvs lys, dug, servietter, bånd, tøj til Søren og tøj til mig og alt der imellem. Scheize! Det blev en lang tur med kompromiser...jeg kunne ikke helt få de lys jeg ville, så det blev nogle andre, så kunne jeg ikke få de servietter jeg ville, så det måtte jeg omtænke (og har nu en ny ide), jeg kunne ikke få alt det bånd vi skulle have, så de måtte bestille mere hjem i stof2000, dugen jeg egentlig troede vi skulle have var virkelig grim da vi så stoffet rigtigt, så den blev droppet og og og. Så nåede man lige ned i gågaden og så vågnede z, så vi måtte tilbage til centeret så vi kunne fodre. To skridt frem og et tilbage. SUK! Og jeg havde allerede i november fundet den kjole jeg VILLE have til festen, men den kostede 1500 kr - FÅRK! så jeg håbede jo den ville komme på udsalg og havde udskudt købet til januar. HVOR DEN SÅ IKKE LÆNGERE ER AT FÅ!!! AAAAAARGH!! Og så stod man der og var vitterligt ved at begynde at tude over en kjole man aldrig havde ejet (men det var jo netop problemet!) og skulle starte helt forfra med at udtænke hvad man ville have på. På en ø hvor man overhovedet ikke har overblik over butikkerne. Så klappede min hjerne lige sammen og jeg gik og vrissede. Så meget at Søren uden at kvække det mindste brok ud, sprang ind og prøvede trøje efter trøje efter trøje efter trøje. Og da vi heller ikke kunne finde noget til ham, blev jeg RIGTIG vrissen. Så meget at Søren spurgte "kan det hjælpe hvis vi tager tidligere til København og jeg så passer z mens du shopper?". Men nej det kan heller ikke hjælpe, for jeg har heller ikke noget overblik over Nørrebro længere, efter 3 år på Sydfyn. SUUUUUK! Nåh, men vi skulle til guldsmeden i Faaborg for at få lavet graveringen til zs gave, så vi pakkede os sammen og forlod Svendborg. Uden tøj! Ja altså...nyt tøj!!
I Faaborg prøvede Søren lige præcis een sweater og det var bare The One! Heldigvis :-) Så det hjalp gevaldigt på humøret. Og han valgte helt selv, efter at have gået i Svendborg i to timer og sagt "jeg er ligeglad, bare du synes jeg er pæn!". Da vi gik derfra sagde jeg, at jeg var rigtig glad for hans valg, for han ser så hamrende godt ud i lyseblå og så voksede min kæmpehøje mand yderligere to meter <3
Og jeg fandt ud af det meget glædelige (da jeg besluttede mig for, at så må en af mine 50.000 kjoler herhjemme du til festen), at jeg kan passe min brudekjole igen, så dén skal jeg have på til zs fest :-) hip hip hurra for minus 15 kg!!
z tager den slags ture i stiv arm, hun putter sig bare i barnevognen og vågner kun for at spise. Det gjorde vi så på en bænk i centeret, mens 3 efterskole elever sad på gulvet ved siden af og spillede "Nothing else matters" på deres guitar :-) Dét var til gengæld spændende! og det var alle de mange mange mennesker der gik forbi også, og lamperne og poserne der knitrede! øjøjøj! Og så sov hun igen og vi kunne endda skifte bleen helt uden hun vågnede :-)
Men det er altså ikke nogen lille baby vi har mere! z er nu 64 cm lang og vejer 7 kg. Det betyder at hun er lige ved at være for lang til puslebriksen, så man blir sparket i maven når man pusler :-S Det betyder også at hun er for lang til vuggen. Altså hun kan godt ligge der og snue den om aftenen og kigge luftballoner eller Finn, men det duer ikke at hun skal sove der hele natten. Og det har ikke duet i et stykke tid, men Moderen skal jo også være klar til forandring før det kan iværksættes, nåh! Og så indser Moderen, at det blir hun nok aldrig, altså klar-klar, så de forandringer der, de skal bare presses ned over hovedet. Altså på Moderen, ikke på z. For z tager forandringer som eventyr: "neeeij MOR! Se lige! Hvor ER det spændende det her vi skal nu!". Heldigvis da! Så den 18. januar rykkede z på "eget værelse". Ja, det gælder ikke rigtigt, for zs værelse er jo på førstesalen, som er eet stort rum og deroppe har vi også soveværelse, så det der reelt skete var: z rykkede ud af vuggen, som hang for enden af vores seng, og over i tremmesengen som står cirka 7 meter fra vores seng. 7 METER! Det er sgu langt væk lige pludseligt!!! Jeg var også lige ved at græde da jeg havde lagt hende og stod nede i stuen og vred hænder og spurgte Søren, om man godt må hente barnet når adskillelsen blir for voldsom?! (Ja, sagde han). Men z snorkede dejligt i sin nye seng og så var det jo faktisk rigtig synd hvis hun skulle hives op kun for at dække et stort tomrum hos Mor. Så jeg lå under min dyne og var fuldkommen søvnløs og meget meget ensom og forsøgte virkelig at være En Stor Pige. Det gik ikke, men det gjorde natten og da jeg hentede z om morgenen syntes hun bare det var SÅ spændende at hun havde sovet i tremmesengen, så det hjalp lidt hos Moderen. Og nu har hun sovet der to nætter og det går bare så godt! Og jeg kan vende og dreje mig under min knitrende dyne ligeså meget jeg lyster uden at vække hende, så det må tælle som et plus på forandringskontoen :-)
Nu syntes vi jo så at hun var så evigt stor, så Søren indkøbte sutter til flaskerne fra 3 måneder og frem. Altså...sidst gav det mening at skifte dem for der blev hun dybt frustreret over ikke at få nok mælk ud når hun drak, men der var rent faktisk ikke noget problem med at drikke nu, så det var lidt idiotisk at vi ville skifte dem. Men skiftes skulle de! og sikke noget rod, altså. Mælk überalles!! Og alligevel blev vi enige om, at nejnej, det var jo GODT, for det tog kun ti minutter for z at drikke 160 ml, hvor hun før snildt kunne være fyrre minutter om samme mængde (og så ikke få det hele ned alligevel), så vi fortsatte ufortrødent. Indtil klokken halv fire i nat. Så fik jeg virkelig, VIRKELIG nok af de nye lortesutter! Mælken løber så hurtigt ud af dem, at z er ved at drukne. Altså vitterligt drukne! Hun kan ikke nå at synke, så hun mister pusten og så vælter mælken udover hende og udover mig. Så klokken kvart i fire (for HURRA, det tager jo KUN ti minutter for hende at drikke 160 ml) var z drivvåd. Jeg var drivvåd. Flasken var tom, men helt præcist hvor meget mad z har fået er uvist. Og hun var LYSvågen. z sover altid når hun er færdig med at spise om natten, så kan jeg bare lægge hende under dynen og hoppe i seng selv. Alt sammen klaret på tyve minutter normalt. Men selvfølgelig er barnet lysvågen når Mor hiver hende op klokken halv fire for at lave water-boarding!!! Og derefter hiver alt tøjet af hende og vasker hende (med koldt vand). Jeg skulle også selv skifte tøj og så var jeg bare rasende, for på en eller anden måde blev det Sørens skyld, så jeg sad i mørket og skummede og ventede på at et stks lysvågent barn faldt i søvn. Hvilket først lykkedes da hun fik sutten, som hun normalt IKKE får når hun skal sove. Og så trampede jeg ned i stuen og tændte lyset og sagde at nu skulle de gamle sutter fandeneddermanerne tilbage på de flasker og det skulle være NU! "Og nu har jeg et barn der græder, igen!" bed jeg og smækkede døren da jeg gik ovenpå. Søren besluttede sig (heldigvis) for ikke at ville diskutere helt præcist hvordan det ku være hans skyld at vi var fyldt med mælk og z nu ikke sov som hun plejede, og stod bare op, rensede de gamle sutter påny og skiftede alle flaskerne ud og gik i seng igen. Jeg sad oppe i halvanden time til z faldt i søvn og nøj det kan mærkes nu :-(
Heldigvis er Søren jo hjemme og heldigvis har han selv bedt om, at måtte få ansvaret når hun vågner fra middagsluren og frem til eftermiddagsluren. Han gør en meget stor indsats herhjemme for tiden. Han har siddet gennem nogle grådanfald som han ikke ville ha kunne håndtere for nogle uger siden og når jeg kommer farende og siger "jeg tar hende!" siger han "jeg kan godt selv, skat" og så må jeg jo traske af igen. Og det er bare så dejligt, For os allesammen :-) Det har uden tvivl hjulpet at få talt med Tina om tingene, og få åbnet op. For det var jo slet ikke så slemt de tanker han gik med alene, det er jo tanker jeg selv har haft hele vejen igennem. Og det er så underligt nu, at tænke på, at vi har gået og pakket ting væk for at skåne hinanden efter fødslen. For sådan er vi jo bare slet ikke! Vi er x og Søren, vi snakker med hinanden om ALT. Vitterligt ALT! Fra toiletbesøg til store følelser til hemmelige tanker til tossede ideer ect ect ect. Da Tina sagde "målet er vel, at I bliver sammen?" ramte det mig virkelig meget. Det at der var en anden der sagde sådan var ligesom et wake-up call. Ja sgu! Vi skal blive sammen!! og ja, det er hårdt og det er da overhovedet ikke overstået endnu, men vi skulle jo bare finde hinanden igen og finde ud af, at man godt må sige alle de der svære, hemmelige følelser og tanker til hinanden. Og ja, Søren skal lære at tage sig af z, men sådan som han arbejder på sagen lige nu, er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal gå! Det er noget af det dejligste at være på vej i bad (et langt et) og lytte til manden der fortæller historier til datteren - også selvom historierne overhovedet ikke gir mening (eks.: "Hej Zol, jag er svampen Jens, jag kommar fra Transylvanien (z har ekstrem meget legetøj fra Transylvanien viser det sig). I Transylvanien må man kun brugge en nøtteknækker een gang. Men vi spiser mange nøtter, så det ar lidt besværligt. Når man køber nøtter får man også en poze med nøtteknækkere, men nogle gange kan man knække nøtterne med tænderne og så kan man gemme en nøtteknækker til en anden gang, jah!")...
Og z gror og gror og blir så stor. Hun vil ikke bare op og sidde nu, hun vil op og STÅ. Så holder vi hende under armene, og så rejser hun sig op og basker med vingerne og laver store øjne og ser ud som om "HALLOOOOOO!" :-) det er rigtig sødt. Eller hun rejser sig og rækker armene helt op i vejret samtidig så hun blir rigtig lang :-) Hun kan flytte ting fra den ene hånd til den anden, primært musikinstrumenter har hun styr på at skifte fra hånd til hånd. Hun har finpudset sin håndkontrol, så når hun ligger på aktivitetstæppet kan hun gribe om den ting hun vil se på og så holde den med hånden og dreje den (og skælde ud, de ting der hænger på aktivitetstæpperne får nogle ordentlige opsange!). Hun tager også fat om sutteflasken og forsøger at føre den ned til munden. Dog uden ret meget succes! Nogle gange blir hun så utålmodig at den hånd der fører alligevel når munden før sutteflasken. Andre gange rammer sutteflasken under hagen, i næsen eller i øjet - eller et helt 4. sted. Men nogle gange (og det er naturligvis de gange Moderen bedst husker) lykkedes det rent faktisk at få sutteflasken i munden ;-) Hovedkontrollen har jo været rigtig stærk i lang tid nu, så nu kan vi sagtens lege i lang tid mens z ligger på maven. Jeg skal liiige finde ud af hvad man så leger, men man KAN!
Og alt det her udvikling får jo mig til at tænke på, at barslen også har en ende en dag og så skal jeg aflevere mit zbarn til en anden og være væk fra hende i flere timer hver dag og gå glip af alle de dejlige ting der sker. Og det er så hamrende uretfærdigt!! HVORFOR skal børn vokse op og lære at verden er større end den der findes hjemme hos Mor?! Det er simpelthen noget pis, hvis I spørger mig.
Og jeg har besluttet at udskyde det lidt endnu. Ja, basta. Og så passer det rigtig godt med at nogle eksperter lige har været ude og sige, at man skal have børnene hjemme til de er 2, hvis det skal være helt optimalt ;-) Jeg har nu ikke læst deres begrundelser, men jeg har tænkt mig at henvise til dem når folk spørger hvorfor z skal være hjemme til hun blir to :-P Så jeg tager orlov et år når barslen er slut. Her i Faaborg-Midtfyn kommune kan man få 4888 kr før skat for at passe sit barn hjemme. Vi skal lige have alle detaljer på plads og så videre, have ansøgt om både hjemmepasning og orlov fra studiet, men det er det vi vil og vi er superglade for at det kan lade sig gøre. Sjovt nok har Karl i København lige opdaget samme mulighed og vil gå hjemme med Alfrida, så det kan være vi skal lave legestue på Sprogø ;-) (alle er velkomne).
Men der er stadig 8 måneders barsel tilbage :-)
