Hello ladies!
Her en lille statusopdatering nøjagtig 14 dage efter mit kejsersnit.
Den korte version: det går godt!
Den lange version: Det har været hårde, men dejlige 14 dage. Efter to overnatninger på Skejby kom vi hjem på 3. dagen - hvilket for mit vedkommende var lig med den dag hvor mælken løb til og jeg tudede uafbrudt. Jeg havde godt nok læst om den der tudedage, men også tænkt - hvad sker der lige for det? Jeg skal i hvert fald nok lade være med at tude! Og det gjorde jeg så - sammenlagt en hel time den dag. Det er så vildt hvor meget hormonerne spiller ind, og det kom virkelig bag på mig at jeg bare slet ikke kunne styre hverken tanker eller tårer den dag. Det er blevet noget bedre, men der skal stadig kun et enkelt afsnit af Ekstrem Hjemmeservice eller reklamer med børn i nød til før sprinkleranlægget her går i gang igen. SUK!
Men altså! Ungen er SKØN!!! Han sover som han skal, spiser rigeligt og kommer af med det hele igen i en skøn cyklus. I nat var han rigtig god - jeg ammede fra kl. 22 -23, fra kl 2-3 og fra kl 6.30 - 7.30. Det må vist være optimalt og jeg krydser fingre for at vi kan finde en rytme der er nogenlunde tilsvarende inden alt for længe.
Jeg er efterhånden ved at have indhentet al den søvn, jeg er gået glip af de første par uger. De første 5-7 døgn var jeg helt bange for at lægge mig til at sove, for hvad nu hvis han holdt op med at trække vejret eller forsvandt ud i den blå luft, mens jeg boblede? Nu har jeg vist vænnet mig så meget til at have hans lille varme krop i sengen, at jeg sover med det samme, han har spyttet brystet ud og snorker der ud af.
I får lige et par billeder af min skønneste skat

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld