Min kæreste blev i starten af året opereret pga mistanke for kræft i den ene testikel. Svulsten kom frem under vores udredning hos gynækologen. Det viste sig heldigvis efter operationen at være en godartet svulst, hvilket vi blev rigtig glade for at finde ud af! Nu har han desværre kun en testikel, og da hans sædkvalitet i forvejen ikke var i top, er vi lidt nervøse for, hvordan det ser ud nu. Forhåbentlilg kan han snart få testet kvaliteten, så vi ved hvor vi står.
Under udredning kom det også frem at der var mistanke til celleforandringer hos mig, og i sidste uge fik jeg foretaget en biopsi. De ringede i dag og fortalte, at jeg har svære celleforandringer, hvorfor jeg skal have foretaget et keglesnit. Det er ikke kræft, men det kan udvikle sig til det, derfor skal det væk.
Puha, det synes jeg ikke lige, at jeg kan overskue lige nu. Vi er stadig i gang med at bearbejde min kærestes situation, og vores eventuelt dårligere chance for at få børn, og nu skal jeg også forholde mig til dette indgreb 
Øv øv øv, en rigtig dårlig start på det nye år 
Anmeld