Bange for at overse nr. 1 når nr 2 kommer :-(

Jeg var til jdm i sidste uge og da fortalte hun at han står fast nu! Har også kunnet mærke at han har rodet meget rundt nede i bækkenet i noget tid, så passer jo fint! Men jeg har bare så mange blandede følelser om det hele lige nu...

Jeg glæder mig selvfølgelig til at se hvad han er for en lille trold , men samtidig er jeg også SÅÅ bange for at alt skal laves om herhjemme . Og tænk hvis jeg "glemmer" den store - det er jeg SÅ bange for, men håber ikke det bliver sådan nu hvor jeg tænker så meget over det... græder tit mig selv i søvn om aftenen, fordi jeg er så bange for netop det her, og jeg har dårlig samvittighed overfor min store pige, at jeg ikke lige kan lege det og det i øjeblikket, fordi maven er tung og jeg bare er så træt hele tiden. Føler allerede jeg svigter hende i stor grad

Og det kan jo ske når som helst nu.. gik ind i fulde 37 uger i lørdags, og kan slet ikke bære tanken om, at jeg IKKE ved hvornår han har tænkt sig at melde sin ankomst. Jeg kan ikke planlægge noget, ikke tage ud på ture sådan rigtig alene, for tænk nu hvis.. Argh er ved at blive sindsyg..

Fødslen glæder jeg mig bare SLET ikke til!!! Jeg er SÅ bange for at få de smerter igen (veer - dem får man jo), og snakkede med min jdm, som bare siger at det nok går hurtigere her 2. gang..

Argh er bare et stort kaos indeni i øjeblikket og har så mange følelser og tanker om det hele, at jeg snart ikke kan rumme mere

Er det mon normalt at ha det sådan her?? Hvorn har I andre det med alt det skal til at ske?? Med min første pige tænkte jeg slet ikke over alt det her, men det er jo også noget andet nu, hvor man har en i forvejen... åååh altså.. Havde lige brug for at komme ud med mine tanker og I er de eneste jeg rigtig kan gøre det overfor

Årh puh, sikke et tankemylder at gå med!!

Kan jo af gode grunde ikke helt sætte mig ind i det, men kan godt forstå dig. Her går tankerne mest på OM vi nu er klar, OM det var det rigtige tidspunkt vi valgte at ville være forældre osv... Jeg tror det er helt normale tanker - både i dit og mit tilfælde!
Det betyder selvfølgelig ikke det er sjovt!!

Kæmpekrammer til dig - som jeg er sikker på er verdens bedste mor for din datter!

Kender godt følelsen af at tankerne bare lige pludselig kører rundt og tror det er helt normalt. Her er det mere bekymringer om hvorvidt jeg kan holde ud at gå på barsel og om jeg har overskud til at være mor på (næsten) fuldtid igen, for synes det var lidt hårdt sidst. Sådan har vi nok alle vores bekymringer, og som du skriver er de nok med til at forberede os på alt det der skal ske.

Omkring ældre søskende glæder jeg mig ind til videre bare til at give den ældste en lillebror - synes det må være en stor gave (måske fordi jeg selv er enebarn). Og håber virkeligt at han vil føle sig som en del af babyprojektet og ikke føle sig alt for overset, selvom det selvfølgelig ikke kan undgåes ind imellem.

Håber tankerne snart falder lidt til ro - og sikker på at alle vores bekymringer viser sig at være ganske overdrevne

Jeg tror det kommer til at gå helt af sig selv! Heldigvis skal din den store nok selv sige til hvis hun vil have opmærksomhed! Stol trygt på det 

Og hvis du kan mærke at den bette ny lige har brug for 100 % opmærksomhed fra dig/du har brug for at hengive dig helt til babyen, så bed da evt din mand om at tage sig af jeres den store. Så må de lige gå ind på værelset og lege i en times tid! Det vil hun elske!! Ellers må du jo sørge for at involvere jeres datter i pasning/plejning af babyen. Altså lade hende være med til at skifte og bade osv. Det vil ikke kun sørge for at hun ikke bliver helt så jaloux, men det vil også være en ting i to kan have sammen. Altså ligesom en leg, eller når man laver mad sammen. Så kan i være fælles om at hengive jer til babyen, så det ikke kun er dig der hengiver dig alene. Du skal se, hun synes nok hurtigt at den baby er kedelig, og overlader dig sikkert gerne til at være sammen med babyen selv!

Det er jo en lidt anderledes situation herhjemme, da Kirstine jo er 7 år nu, og altså godt kan forstå en babys store behov. Hun er jo blevet storesøster hos sin far for 1,5 mdr. siden, og hun kommer hjem efter hvert weekendbesøg og giver lige Mikkel og jeg en lille "lektie" i hvordan man egentligt skal passe sådan et spædbarn!  "Man må altså ikke sige SOV SÅ til en baby mor" sagde hun strengt til Mikkel og jeg, da vi for sjov lavede fis med de nyindkøbte babyalarmer. "man skal gå derind og sige Shhh Shhh og give sutten eller tage ham op!!"

MHT fødslen, så bare husk at det kun er max en dag ud af hele dit liv, og hurtigt overstået (sådan relativt set).

Og hvis du frygter det meget, så SKRIG på en epidural det sekund du sætter din fod på fødegangen!

Jeg kan jo af gode grunde ikke lige sige at jeg forstår dig, men jeg tror jeg kan forestille mig dine bekymringer. Og har lige lyst til at give dig et.

Hvis det var mig der gik med de bekymringer, tror jeg, at jeg ville smutte på biblioteket og låne en bog, hvor jeg kunne læse lidt om, hvordan man lige gør situationen bedst for dig, storesøster og baby. Der må være nogle erfarne kvinder der har skrevet et par linier om den slags Og ja, som Ditte siger, så er I jo 2 til at give din datter opmærksomhed 

Pøj øj med det hele - og vær nu ikke for hård ved dig selv.