Hvordan kommer man videre??

2½ år, 3 MA og 4 fertilitetsbehandlinger har vi været igennem i håbet om en lille baby, men uden held og i november, blev min mand og jeg enige om at acceptere at det nok bare ikke er meningen at vi skal have børn sammen..

jeg har 2 skønne børn fra tidligere, som jeg elsker over alt og som min mand har taget til sig som sine egne, så alt burde jo være perfekt.. Jeg kan bare ikke vænne mig til tanken om at jeg ikke skal have flere børn, at jeg ikke kan give min mand et barn som biologisk er hans eget

Jeg drømmer om børn og babyer hver nat og om dagen fylder det også bare SÅ meget i mit hoved og jeg græder dagligt og det gør det ikke bedre at jeg i mit arbejde, konstant bliver påmindet om det (arbejder i en Ønskebørn butik) jeg er endda begyndt at kigge på jobnet efter nyt arbejde, til trods for at jeg har de dejligste kollegaer og fede arbejdstider... ja selv chefen er fantastisk..

Med min forstand ved jeg jo godt at det at vi har 2 dejlige børn er fantastisk og meget mere end andre har, men.. åhhhh det er bare SÅ fuc... svært

Kunne godt tænke mig ar høre fra andre som har måtte opgive drømmen om en baby, hvad gjorde i for at komme videre?? og hvor lang tid gik der før i accepterede det??

Det skal lige siges at min mand har nedsat sædkvalitet, men at jeg to gange er blevet naturligt gravid alligevel, så det kan altså lade sig gøre.. 

Mange siger at jeg bare skal glemme det og fokusere på noget andet, så skal det nok komme, men så får jeg det bare dårligt med mig selv, for jeg KAN ikke glemme det, og så er det måske min skyld at der ikke sker noget..

ARGHHH det er sku svært

Hej...

Vi har været igennem noget af det samme.... Da vi opgav det var jeg så ked af det og følte det var mig der var noget i vejen med ....

Men så tænkte jeg på min arbejdsprøvning og min uddannelse og projektet baby kom lidt i baggrunden.... Også skete det meste viderunderligt jeg blev gradvid og vores lille baby dreng kommer til verden om 8 uger....

knus karina.

annekarina skriver:

Hej...

Vi har været igennem noget af det samme.... Da vi opgav det var jeg så ked af det og følte det var mig der var noget i vejen med ....

Men så tænkte jeg på min arbejdsprøvning og min uddannelse og projektet baby kom lidt i baggrunden.... Også skete det meste viderunderligt jeg blev gradvid og vores lille baby dreng kommer til verden om 8 uger....

knus karina.

IHh hvor dejligt, stort tillykke med det

Syntes det er så fantastisk med disse solstrålehistorier

Syntes bare det er så svært at glemme drømmen om baby, når man dagligt møder en masse glade og forventningsfulde forældre og bedsteforældre på arbejdet og bruger det meste af ens tid på at pakke babytøj og ting ud.. 

Hej..

tak skal du have.... jeg ved godt hvor svært det er .... men man er nød til og lære og leve med det....jeg har osse tre børn hvor min mand er deres biologiske far som jeg har adtopteret... men alligevel vil man gerne have vi får vores eget biologisk barn....

knus karina.