hrmmm... jeg er steinerbarn (min far var steinerpædagog) og det er på mange måder en ok pædagogik, så længe man kan finde ud af at tilpasse den virkeligheden og udviklingen i samfundet. Der er meget natur og kreativitet indblandet. Dvs. der arbejdes med børnenes nysgerrighed, fantasien og de kreative evner gennem meget leg og fysisk udfoldelse. Børnene skal sanse - dvs. legetøj, gør noget for barnet, så barnet bliver passivt, fjernsyn og andre plastic-dimser ikke duer, men de skal ud og lege med pinde, grene og selv finde på, hvad man kan bruge forskellige ting til. Min far spillede meget musik, malede med mig, fortalte historier - især ved juletid, da trolde og nisser kom på banen og vi havde en på loftet og ude i skoven. Jeg husker, han en gang havde været ude i skoven og sætte små mini nissehuer rundt i skovbunden, så jeg troede det var nisser - det var bare så spændende at gå en tur der....og lavede fodspor i mel ude foran døren, så jeg kunne se at nissen havde været på besøg....jo jo fantasien og kreativiteten var i højsæde i min barndom 8D
Jeg har fået en del gode ting og oplevelser med fra min barndom og er bestemt glad for det den dag i dag, hvor jeg også selv har fået et barn - der er mange gode idéer at hente fra. Jeg kedede mig heller aldrig som barn, for jeg kunne altid finde på noget at lave, så fantasien var i hvert fald udviklet hos mig :D
Der, hvor jeg godt kan blive kritisk er, når det bliver fanatisk - altså f.eks. at maden skal være biodynamisk, høstet på et bestemt tidspunkt og plantet mod solen på ulige uger og sådan noget. Alt skal være så naturligt som muligt...det er i og for sig fint nok som voksen, men svært som barn at forstå. Feks, levede jeg som vegetar, indtil jeg mødte min kæreste for 7 år siden og det har ikke altid været nemt ikke at kunne spise pølsehorn til fødselsdage - ikke at spise farvestoffer og blev sendt i biografen med en pose med dadler og tørrede bananer istedet for slik som kammeraterne spiste. Jeg følte, det var forkert hvis jeg spiste det, for jeg havde jo hørt hvad det kunne gøre ved kroppen osv. osv.....og det tog mange år at gøre op med den forestilling (men nu har jeg sørme også fået gjort op med den 8D ha ha jeg spiser alt).
Det kan godt blive for stift, synes jeg, hvis man ikke tilpasser tanker om det åndelige, kreative og naturlige menneske til den virkelige verden - vi skal jo også leve og kunne slappe af i dem vi er ;).
Anmeld