Mistet ALT på en nat...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. september 2008

Monique

Hold da op..
Ville sku gerne sige at han ikke er værd og samle på og at du bestemt ikke skulle tilgive ham, men ved af egen erfaring at det ikke er så nemt bare og gøre og slet ikke når man er gravid..

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 ½ år og da jeg blev gravid med vores første pige for næsten 5 år siden var han mig utro og jeg tænkte sikke et møgsvin og ham tilgiver jeg aldrig men efter at have været fra hinanden en mdr ca og efter mange tanker om at vores barn skulle være delebarn kunne jeg ikke rigtig forholde mig til så jeg snakkede tingene godt igennem med ham og valgte så og tilgive ham men aldrig glemme det.
Men nogle mdr efter jeg fødte skete det samme igen og jeg flyttede igen fra ham men tilgav igen efter endnu en lang snak.
Så gik der nogle år og så blev jeg gravid med min anden pige og og nogle mdr efter så skete det endnu engang.
Det var i november sidste år og vi var fra hinanden i 3 mdr og jeg fandte en anden og han var stadig sammen med hende, men savnede ham helt vildt og omvendt og vi skrev sammen hver dag og jeg havde så tit besøg af ham som det var muligt og efter de 4 mdr flyttede vi så samme igen og vi er sammen endnu, men må da indrømme at jeg stadig er lidt bange for at han gør det igen, men fortryder ikke at jeg tog ham tilbage alle de gange..
Gør han det igen så er det så også slut permanent for så har han trådt nok for mig og tørt røv i min tillid til ham som jeg hver gang skal bygge op igen..
Har ikke 100 % tillid til ham nok kun 90% og det ved han også godt, men han er glad nok for at jeg bare prøver og stole på ham endnu engang.

Nu var det jo ikke lige min historie det handler om dette indlæg, men mere for og fortælle hvordan det gik mig og sys at du inders inden skal beslutte dig for om du vil tilgive ham og give ham en chance mere. :D

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. september 2008

MorCamilla

Sikke en træls tur du har lige nu.. Hvis du spørger mig, så NEJ tilgiv ham ikke, men tag alligevel en snak med ham og bliv venner, for de næste rigtig rigtig mange år skal i arbejde sammen om barnet, så er det bare så vigtigt, især for barnet at I i det mindste kan snakke sammen..

Jeg kan heller ikke rigtig forlig mig med tanken om hende din veninde han har sovet hos. Hvordan kan hun dog gøre det? Hvorfor i det hele taget skrive sådan med en venindes kæreste også lige meget om det er for sjov eller hvad det er, altså helt ærlig.. (men det er jo bare min mening:$)

Jeg håber virkelig at I finder ud af det, og finder en løsning i begge kan leve med..

Alt held og lykke fra mig..

Knus og tanker fra Camilla.

Anmeld

11. september 2008

qp

Ohh jeg forstår dig såååå godt! Og jeg har siddet i en noget lignende situation for nogle måneder siden.

Jeg synes det er vigtigt, at dit barn får en mor der er glad og har det godt med sig selv og det tror jeg ikke du vil have det så længe du affinder dig med hans måde, at behandle dig på.

Man kan jo sige "you teach people how to treat you" og jeg synes fandme ikke du skal finde dig i hans lort!

Det er altid svært i starten, men tro mig - du får det bedre med tiden (gjorde jeg). Og ja!! Der kommer en dag hvor i to skal sætte jer ned og nå frem til en fornuftig ordning mht barnet, men til den tid er du måske blevet mere afklaret mht fortiden.

MEN når det så er sagt, er en ting hvad mine erfaringer fortæller MIG.
En helt anden ting er, at det er DIT/DIT BARNS liv og fremtid dette omhandler.
Derfor vil jeg egentlig kun sige, at du skal tænke dig godt og grundigt om inden du træffer din afgørelse.

Jeg håber at du vægter dig selv og dine værdier højt ;)

Knus fra mig til dig :)

Anmeld

12. september 2008

miniolsen

Der er kun det her at sige til det:

Tag ham aldrig tilbage, men lad barnet vide at han er dets far.

Anmeld

14. september 2008

zenna

ja jeg vil ikke brude mere end de 5min det tager at pakke hans ting og så prøve at komme vidre der er så mange andre som er bedre end og husk en gang utro altid utro:S

Anmeld

14. september 2008

Kvindemin

Sørgeligt. Men havde ALDRIG tilgivet sådan en 'mand' - mand kan man jo ikke engang kalde ham. Jo, men uden nosser +o( Hvor er det synd for dig. Som en anden siger, lad barnet vide hvem faren er, men gå aldrig tilbage til en fuser - han er ikke sin opgave voksen nok. Endnu. Mange tanker herfra

Anmeld

20. september 2008

Becks

zandramor skriver:

Hej alle sammen.

Ved ikke lige helt hvad der er sket her men prøver og komme ud med det, så må i læse det eller lade vær, har lide brug for og vide om det er mig der er galt på den...

Jeg skulle arbejde lørdag og kæresten ville hjem til en ven og sove, han hedder så mikkel og han havede ikke set ham i lang tid og han havede en søn de skulle hygge med, troede blindt på det hele, vi skrev kun 2 beskeder til hinanden den lørdag og det var virkelig mærkeligt, han tog den ikke når jeg ringede, men så lagde jeg mig til og sove.
Søndag hørte jeg ikke fra ham, kunne mærke der var noget galt, men viste der ikke var sket ham noget, så ville jeg kunne mærke det, men min usikkerhed holdte mig i ro i en time, til sidst kunne jeg ikke mere, gik ind og startet hans puter og ganske rigtig fandt jeg msn samtaler med andre kvinder, billeder af ham, (nøgen billeder) han lover han ikke har sendt nogle af dem.
NÅ MEN HAN TAGER STADIG IKKE HANS FON. til sidst ringer han så og kommer med undskyldninger om hans fon ikke virkede og nettet var gået ned. (HMMM hvorfor så ikke låne hans vens fon og ringe.)
da han så kommer hjemindrømmer han efter noget press og tid at han ikke har sovet ved ham mikkel. men på et motel. hmmm ja go med ham. så efter noget mere prees indrømmer han så han har sovet ved en ven, og så at det var en veninde, ja ja så komden store bombe, det er en veninde han har mødt på nettet for nogle uger siden, føldte mig bare helt tom, helt nede. Vælger så og tro på ham når han siger der ikke er sket noget og siger jeg godt vil tilgive ham med tiden men det ville tage noget tid og jeg nok aldrig ville glemme det..

Så her den anden dag fandt jeg så en på hans msn som han har mødt på en chat, nægter han så. Men nu tvivler han på forholdtet, og jeg føler mig til grin...
Så funtet ud af i dag han har skrevet en masse sms´er med min veninde, hun har bare aldrig lagt noget i det fordi hun som jeg ikke troede han ´var sådan...

Så nu er jeg tilbage på min lillebrors værelse ved min mor, i en 3 værelset lejlighed.. Skaljeg tilgive ham hvis han kommer tilbage, hvad skal man gøre..

Nogle gode råd.

KnuzZer en meget forvirret kommene mor der snart er 14 uger henne..

Søde dig (H)

Sikken en træls situation at stå i..

Hvis jeg var dig, så ville jeg ikke tilgive og stole på ham... Efter min mening er han ikke sit job som kæreste eller far værd...
Men jeg synes stadig I skal få et samarbejde op og køre, så han kan se sin lille guldklump (selvom han ikke fortjener det) det har den lille brug for...

Håber I finder ud af noget nyttigt søde, og hvis du har brug for det, er du altid velkommen til at skrive til mig over post, så vil jeg stå klar med et råd hvis jeg kan, ellers er jeg her altid til og lytte...

Mange kram fra Becky(H)

Anmeld

26. september 2008

Plysbjørnen

Jeg må ærligt tilstå at uanset graviditet eller ej ville jeg aldrig gå tilbage til en fuser... Men som en af de andre skriver, barnet skal vide hvem faderen er... og hvis faderen ønsker det skal han have lov til at være der for den lille (besøge osv).
Betina

Anmeld

26. september 2008

Balderson

Hej

Hvis det stod til mig, så røg han sku lige ud til højre >(

Sikke en nar...

Hvis han mente det alvorligt med jeres forhold, så ville han ikke besøge eller begynde at skrive med andre kvinder....

Jeg går udfra han er faderen til dit kommende barn og derfor skal du jo have en kommunikation med ham.. Men den ville jeg holde på et professionel plan...

Du fortjener helt klar bedre og jeg tror sagtens du også kan finde en mand der er bedre...

God weekend

Anmeld

27. september 2008