Mistet ALT på en nat...

Hej alle sammen.

Ved ikke lige helt hvad der er sket her men prøver og komme ud med det, så må i læse det eller lade vær, har lide brug for og vide om det er mig der er galt på den...

Jeg skulle arbejde lørdag og kæresten ville hjem til en ven og sove, han hedder så mikkel og han havede ikke set ham i lang tid og han havede en søn de skulle hygge med, troede blindt på det hele, vi skrev kun 2 beskeder til hinanden den lørdag og det var virkelig mærkeligt, han tog den ikke når jeg ringede, men så lagde jeg mig til og sove.
Søndag hørte jeg ikke fra ham, kunne mærke der var noget galt, men viste der ikke var sket ham noget, så ville jeg kunne mærke det, men min usikkerhed holdte mig i ro i en time, til sidst kunne jeg ikke mere, gik ind og startet hans puter og ganske rigtig fandt jeg msn samtaler med andre kvinder, billeder af ham, (nøgen billeder) han lover han ikke har sendt nogle af dem.
NÅ MEN HAN TAGER STADIG IKKE HANS FON. til sidst ringer han så og kommer med undskyldninger om hans fon ikke virkede og nettet var gået ned. (HMMM hvorfor så ikke låne hans vens fon og ringe.)
da han så kommer hjemindrømmer han efter noget press og tid at han ikke har sovet ved ham mikkel. men på et motel. hmmm ja go med ham. så efter noget mere prees indrømmer han så han har sovet ved en ven, og så at det var en veninde, ja ja så komden store bombe, det er en veninde han har mødt på nettet for nogle uger siden, føldte mig bare helt tom, helt nede. Vælger så og tro på ham når han siger der ikke er sket noget og siger jeg godt vil tilgive ham med tiden men det ville tage noget tid og jeg nok aldrig ville glemme det..

Så her den anden dag fandt jeg så en på hans msn som han har mødt på en chat, nægter han så. Men nu tvivler han på forholdtet, og jeg føler mig til grin...
Så funtet ud af i dag han har skrevet en masse sms´er med min veninde, hun har bare aldrig lagt noget i det fordi hun som jeg ikke troede han ´var sådan...

Så nu er jeg tilbage på min lillebrors værelse ved min mor, i en 3 værelset lejlighed.. Skaljeg tilgive ham hvis han kommer tilbage, hvad skal man gøre..

Nogle gode råd.

KnuzZer en meget forvirret kommene mor der snart er 14 uger henne..

jeg tro ikke jeg have tilgivet ham..
men jeg er også typen der ikke kan klare løgne og utroskab.
efter jeg har set hvad min mor gjort ved min far..

men med et lille barn i maven er det jo en stor beslutning om man skal stå som en mor eller om man skal give ham chancen..

stort (H) og
kærlig hilsen michelle som hader løgner og mænder der boller uden om>(

Altså nu spørg du jo selv..... Og hvis du så spørger lige netop mig, så er han sgu ik værd at samle på!! Og bestemt ik sin opgave moden som kæreste eller kommende far!!!

Hvis jeg var dig ville jeg aldrig ALDRIG nogensinde få så meget ro i mit sind at jeg ville ku stole så meget på ham igen som tilliden kræver for mig i et par forhold.

Håber du kommer godt igennem det her, glæd dig over livet i din mave!!

Kram Camilla

hey...

for det første vil jeg lige sige at jeg bliver helt gal på ham for sådan noget gøre man bare ikke over for hinanden:(

bliver sku sur på ham, hva F... tænker han på>(

synes godt nok at det er en svær en, at råde dig i...:S

for det handler helt klart om hvad du selv vil have det best med, om du kan leve med en mand som har løjet over for dig, eller om du ikke kan.

man skal selvfølgelige også lige tænke på hvad det er han har løjet om, for det er jo ikke bare en lille løgn om at han lige skulle hente smøger også har hente en gave til dig.

det er jo at han har sovet hos en anden kvinde, og helt ærligt hvem ved ikke hvad de har lavet om natten, ved godt det ikke hjælper og høre men det er sandt:S

men hva det mig der stod i din sitation, så var han bleven SMIDT ud og aldrig kommet ind igen, også fik han den besked at han kunne komme og se sit barn hver 14 dag og når barnet blev ældre kunne han få det på weekenden hver 14dag.. og kunne han ikke leve med det så er det jo bare hans problem, for det bliver ikke andreledes.:D

men synes du skal vælge ud fra hvad du har det bedst med:D:D

håber at indlæget kan hjælpe dig lidt:D:D

Knuzz Ungmor2008/Sandra

TILGIVE HAM !!!!!!! NEJ det er ved gud du ikke skal tilgive ham, han holder sig slet ikke til sandheden.... Alt hvad han siger er løgn...

Mit råd er, ud af vagten med ham, han er slet ikke det hver...
Går du ikke inderst inde og tror de har lavet noget, det ville jeg gøre, ville slet ikke tro på ham...+o(
hvorfor skulle han lyve hvor han var og sove hos en "veninde" som han har sendt nøgen billeder til (hvorfor skulle han ellers tage de billeder) uden at lave noget - ej den holder ikke... Han er virkelig på dybt vand...

Så søde dig, ud af vagten med ham og videre med dit liv, ved godt det lyder så nemt, men han gør det ikke nemmere for dig hvis du tilgiver ham... han pisser på dig og du er/bliver rent til grin...

Knus og tanker fra Pia.

Stakkels dig søde...

Jeg havde ikke tilgivet...

Da du spurgte løj han og løj igen og igen...

Nej ud af døren med ham, han er ikke værd at samle på...

Men det er jo min mening...

Glæd dig over livet i maven...

Majbritt(H)

Uha, sikke da noget rod noget I er ude i.:'( Hvis I ikke ventede barn, så ville jeg sige at du skulle glemme det og ham og komme videre. Men det faktum at der er et barn på vej og at I lige meget hvad, skal samarbejde i de næste 18år, gør at jeg synes du skal snakke med ham. Spørge ham om hvad det er han vil og hvorfor...måske du ender som alene pige måske ikke...men tror det er vigtigt I får talt og gerne med en udeforstående tilstedeværelse. Parterapeut, psykolog...en eller anden. Held og lykke med det... Knus Eva

[citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] Uha, sikke da noget rod noget I er ude i.:'( Hvis I ikke ventede barn, så ville jeg sige at du skulle glemme det og ham og komme videre. Men det faktum at der er et barn på vej og at I lige meget hvad, skal samarbejde i de næste 18år, gør at jeg synes du skal snakke med ham. Spørge ham om hvad det er han vil og hvorfor...måske du ender som alene pige måske ikke...men tror det er vigtigt I får talt og gerne med en udeforstående tilstedeværelse. Parterapeut, psykolog...en eller anden. Held og lykke med det... Knus Eva[/citat] Tror du ikke at hun altid vil have i tankerne hvad han har gjort??? Jeg ville aldrig tilgive... Min tvilling vi er ikke enige... Ud af vagten med ham... Majbritt(H)

[citat][f][småt]twinboys skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] Uha, sikke da noget rod noget I er ude i.:'( Hvis I ikke ventede barn, så ville jeg sige at du skulle glemme det og ham og komme videre. Men det faktum at der er et barn på vej og at I lige meget hvad, skal samarbejde i de næste 18år, gør at jeg synes du skal snakke med ham. Spørge ham om hvad det er han vil og hvorfor...måske du ender som alene pige måske ikke...men tror det er vigtigt I får talt og gerne med en udeforstående tilstedeværelse. Parterapeut, psykolog...en eller anden. Held og lykke med det... Knus Eva[/citat] Tror du ikke at hun altid vil have i tankerne hvad han har gjort??? Jeg ville aldrig tilgive... Min tvilling vi er ikke enige... Ud af vagten med ham... Majbritt(H)[/citat] Måske...og jeg skal ikke afgøre hvad hun gør...men jeg synes det er vigtigt at de får talt sammen, så ikke alt ryger i vasken og der kommer et lille barn til verden uden en far som er interesseret fordi det hele gik i hårdknude...man må sluge nogle kameler for sine børns skyld... Jeg aner ikke om jeg kunne tilgive...men det er jo også sagen uvedkommende..:) Knus..

Puh en sørgelig situation:'( Jeg kan kun råde dig til at mærke efter hvad du vil have det bedst med, også på længere sigt... Jeg ville personligt ikke kunne leve med tanken om, at min kæreste havde sovet med en anden kvinde og slet ikke at han havde løget for mig... Men situationen er jo rigtig svær i og med at du er gravid og også skal tænke på dit barns fremtid. Du har min dybeste medfølelse. Det må være utroligt svært for dig lige nu og jeg håber du kommer godt ud på den anden side... Kram og tanker fra Mathilde