Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal holde modet oppe længere. Jeg har en veninde. Hun er den bedste i verden.. Men hun er meget psykisk syg... Har været indlagt på psyk flere gange. Jeg har tit talt hende fra at begå selvmord ved at huske på vi stadig er nogle der elsker hende. Hun er blevet svigtet af alle hun kender. Hendes forældre støtter ikke op om hende og kalder hende en tyv, narkoman, bagtaler hende selvom de er under samme tag osv. Hendes bosted gør alt for at køre hende så langt ned som overhovedet muligt. De giver hende skyld for alt, støtter ikke op om hende når hun har nedture osv. Faren til hendes datter, som var den eneste der forstod hende begik selvmord sidste år. Hun har en forhistorie med stoffer, men prøver inderligt at stoppe. Men nogle gange falder hun tilbage. Hun bor i bjerringbro og jeg bor tæt på aalborg. Og jeg sidder her og kan ikke gøre noget som helst for hende andet end at skrive over sms: hold nu ud. du må være stærk. Tænk på din datter.
Næsten hver gang jeg ikke har hørt fra hende frygter jeg der pludselig kommer et opkald med at hun har taget livet af sig eller noget ligende. Hun er min bedste veninde og jeg elsker hende inderligt. Men nøj altså hvor er det hårdt til tider.. Og jeg ved bare ikke hva jeg skal gøre for at blive ved med at være stærk for hende. Jeg kunne aldrig i mit liv drømme om at svigte hende. Men jeg er snart løbet tør for ting at sige.. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere..
Ville ikke noget bestemt med dette indlæg.. Trænger bare virkelig til at få luftet lidt ud..
Anmeld
