YES - been there, done that....
Ved første barn gennemgik jeg helvede på jorden de første 14 dage med fuldtidsamning, hvor jeg hellere ville være dolket med en kniv end at amme, så ondt gjorde det. Til sidst blev det for meget for manden, at jeg tudede af smerte, når jeg ammede, så han skar igennem og købte modermælkserstatning, og så var dét løb kørt, jeg er ham evigt taknemmelig for at have taget beslutningen for mig, for jeg kunne ikke selv finde ud af det.
Ved andet barn startede det ud som første gang, men allerede på sygehuset bankede jeg i bordet og sagde til det emsige personale, at hvis dette her skulle fungere, så skulle de lytte til mig, og når jeg bad om erstatning, så skulle det være der uden diskussion. Det blev så en aftale, og jeg gav erstatning, lige så snart jeg kunne mærke symptomerne - og derhjemme trappede jeg så erstatningen ned i takt med, at jeg blev hærdet, og jeg endte med fuldtidsamning.
Anmeld