Anonym skriver:
Der hvor jeg er inviteret med til jul er langt ude i min svigerindes familie. Og derfor har jeg ikke lyst til at sidde med et pokerfjæs på, og lade som om det er verdens bedste aften, hos folk som jeg faktisk ikke kender.
Fik af vide af min mor at de havde inviteret mig med fordi jeg da ikke skulle være alene. Men jeg er skuffet over at min mor har brudt sin aftale om at vi bare skulle være os, da hun ved hvor svært det er for mig - jeg ville meget gerne sidde og hygge med min storebror og svigerinde og deres 4 børn. Men det kan bare ikke lade sig gøre - desværre.
Jeg vil da også undersøge om der er mange andre muligheder for at holde jul sammen med andre voksne og som en af de andre forslog evt i en hjælpeorg. Men hvis alternativet er at skulle være sammen med dem som jeg pt er inviteret hjem til, så ville jeg vælge at sidde alene på nuværende tidspunkt.
Håber det giver en forklaring på hvorfor jeg er ked.
Hejsa
Jeg synes de andre er lidt hårde ved dig, for ja du har selv valgt at dele ungerne jul/nytår, men faktisk er det jo også ens pligt at børnene oplever at holde jul emd begge sine forældre. Hvis jeg skulle vælge, så holder min søn altid jul hos mig, men sådan er det ikke.
Min søn har altid holdt jul med mig, fordi vi i de tre første år inviterede hans far med til jul, selv om vi ikke var sammen. Da han selv fik en kæreste stoppede det ret naturligt, og så måtte vi til at deles. jeg havde den vildeste mavepine over at skulle undvære Rasmus netop den aften, som rigtig mange i deres hoveder har gjrot til en af de hyggeligste på året.
Men men men vi holdt jul d. 23 med mine brødre, min farmor (Olde) og mine forældre og det var smadder hyggeligt. Faktisk meget bedre end den seneste jul, hvor vi juleaften var fem børn under fem år og 20 voksne. Det år jeg ikke havde Rasmus var en af de bedste juleaftener i mit liv. Jeg havde gjort det til sådan ngoet forfærdentligt oppe i mit hoved, men faktisk var det ritig hyggeligt at kunne spise middagen i fred og samtidig tale med min familie. Vi var bare mine forældre og to brødre. Naturligvis var det underligt, at han ikke var der, men slet slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Jeg vil langt hellere undvære ham i julen end på hans fødselsdag.
Håber du kan bruge min erfaring til noget og husk på, at det er ÉN dag ud af et helt år.
Hvad siger din mor, hvis du konfronterer hende med din skuffelse?
KH
Anne
Anmeld