Hvad gør i når de små bider??

Hej Piger

Nu har Freja bidt mig to gange, og jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige/gøre ved hende. For hvor meget forstår hun???
Hvad gør i??

(H) Sidsel

Bider igen! Altså ikke hårdt men bare sådan at han kan mærke det, og ellers så siger jeg bare hårdt og kontant NEJ til ham. Jeg vil simpelthen IKKE have at han bider, for hvis han bider mig i frustration så kan han måske også finde på at bide en af de andre børn i dp'en!! Så ja det er dét jeg gør. Håber snart hun stopper igen! -Nadia

Hun er ikke bidt mig når hun har været sur el. ked af det. Hun har faktisk været glad begge gange hun har gjort det. I dag var det, da hun var ved at kravle op i sofaen, så bed hun mig i benet.

Ea gjode det meget i mangel på ord da hun ikke var ret gammel..

men vi skubbede hende fra os og sagde hårdt NEJ..

altså hunde opdragelses metoden.. og den fes heldigvis hurtigt ind.

Emil har 7*9*13* kun bidt jannik i skuldren engang ind til videre og der gjorde han det samme. Rev ham væk og sagde højt NEJ

Susan

altså børn i den alder er orale!!! Alt skal i munden inc. mor. Når lille mus bider er det ikke fordi han/hun tænker" så kan hun fandme lære det" de tænker bare; jeg giver mor et kys og haps. Ellers oplever barnet hvordan verden hænger sammen ved at prøve sig frem også igennem det orale. Gu gør det ondt og det er også iorden at pille barnet fra dig og sige AV og NEJ det vil mor ikke have, hjælp barnet med at stryge dig hen over armen osv ahhhhh ahhhhh. Måske få barnet til at blive interesseret i andre ting, meeeennnn at ty til ret meget andet forstår barnet simpelthen ikke i den alder.

Simon bider os en del - men kun når han er i godt humør. Derfor gør det dog ikke mindre ondt... Vi siger AV eller NEJ, men hvor vidt den fiser ind aner jeg ikke. Heldigvis har han aldrig bidt nogen andre end os, så jeg tror Tina har ret i at det er kærlige bid...i hvert fald for vores vedkommende.

Sofie har bidt én gang. Hun bed mig i skulderen, da hun sad på arm, mens jeg rørte i pastasaucen.
Jeg sagde højt og klart NEJ! og så satte jeg hende på køkkengulvet med ryggen til mig. Herefter fortsatte jeg min madlavning og ignorerede hendes forurettede klynkeri.
Efter 8 - 10 min. kravlede hun hen og krammede mit ben. Hun smilede sit charme-smil, og så tog jeg hende op til en krammer.
Det er ca. 3 uger siden nu, og hun har ikke bidt hverken mig eller hendes far siden.

Det er jo så lige min kæphest, det dér med at vise sine omgivelser (børn som voksne) hvordan man gerne vil behandles - simpelthen ved at vise, at når nogen udviser en adfærd, man ikke kan acceptere, så får de ikke éns opmærksomhed og samvær.
Så må de komme tilbage, når de har fundet en anden kontaktform.
Selv synes jeg jo, den virker hver gang både med børn og voksne.
Hvis man sætter opdragelse og samvær i det lys, at mennesker er sociale væsner, der vil søge samvær med andre, så giver det fin mening, at man forsøger at opnå positiv kontakt på forskellige måder. Hvis man opnår kontakt via negativ adfærd, så er det negativ adfærd man anvender i andre sociale sammenhænge også. Hvis man til gengæld er nød til at anvende positiv adfærd (og den negative ignoreres eller bliver kritiseret) så vil man lære, hvilken adfærd der har den ønskede effekt.
Hvis barnet bider, kan I ikke være sammen. Så er det barnet, der må finde en anden kontaktform. Det kan tage kortere eller længere tid, men det virker bedre end alverdens lange forklaringer.

- Helle, som burde lave noget mad:$

Gustav bed mig i skulderen i sidste uge. Jge stod med ham på armen, ude i vandet ( Vi var på Mallorca) Og han bed mig, jeg skreg avvvvvvvv, det gjorde mega ondt!!!! Kunne desværre ikke sætte ham fra mig, men det vil jeg helt klart gøre hvis det sker igen...

Moni - som lige fandt en is i fryseren:$

Helle30 skriver:

Sofie har bidt én gang. Hun bed mig i skulderen, da hun sad på arm, mens jeg rørte i pastasaucen.
Jeg sagde højt og klart NEJ! og så satte jeg hende på køkkengulvet med ryggen til mig. Herefter fortsatte jeg min madlavning og ignorerede hendes forurettede klynkeri.
Efter 8 - 10 min. kravlede hun hen og krammede mit ben. Hun smilede sit charme-smil, og så tog jeg hende op til en krammer.
Det er ca. 3 uger siden nu, og hun har ikke bidt hverken mig eller hendes far siden.

Det er jo så lige min kæphest, det dér med at vise sine omgivelser (børn som voksne) hvordan man gerne vil behandles - simpelthen ved at vise, at når nogen udviser en adfærd, man ikke kan acceptere, så får de ikke éns opmærksomhed og samvær.
Så må de komme tilbage, når de har fundet en anden kontaktform.
Selv synes jeg jo, den virker hver gang både med børn og voksne.
Hvis man sætter opdragelse og samvær i det lys, at mennesker er sociale væsner, der vil søge samvær med andre, så giver det fin mening, at man forsøger at opnå positiv kontakt på forskellige måder. Hvis man opnår kontakt via negativ adfærd, så er det negativ adfærd man anvender i andre sociale sammenhænge også. Hvis man til gengæld er nød til at anvende positiv adfærd (og den negative ignoreres eller bliver kritiseret) så vil man lære, hvilken adfærd der har den ønskede effekt.
Hvis barnet bider, kan I ikke være sammen. Så er det barnet, der må finde en anden kontaktform. Det kan tage kortere eller længere tid, men det virker bedre end alverdens lange forklaringer.

- Helle, som burde lave noget mad:$

Altså er der andre end mig der tabte tråden i Helles besvarelse..

den blev da vist ret faglig hva.. :))

Du er sgu så klog Helle.. :P

Susan som håber du kører med til fest hos BM. Du kan jo sagtens feste, selv med mave.. ;)

Det samme her. Signe gjorde det nogle få gange for et stykke tid siden. Jeg råbte AV, men det var mere fordi det gjorde ondt og jeg blev forskrækket. Så har jeg sagt NEJ og sat hende fra mig, hvis det var muligt. Hun er blevet SÅ ked af det hver gang og nu er hun holdt helt op (L)