Nå men jeg kan da fortælle om vores oplevelse derude alligevel. Den var ikke just behagelig hele tiden. Der var ENORMT søde sygeplejesker og der var sygeplejersker der fik mig til at føle mig som verdens dårligste mor. Vi blev indlagt fordi vores datter have lungebetændelse og mellemørebetændelse samtidig og var meget syg. Hun fik drop med antibiotika. Vi var der i 4 dage. Der er et FANTASTISK legerum derude hvor børnene kan få et frirum og der er ansat to vældigt søde pædagoger der laver ting sammen med børnene. Det var virkelig vores redning syntes jeg. Vi havde en rigtig sød norsk sygeplejerske. Der var dog en der var rigtig skrap. Jeg kan give et eksempel. Min datters ører skulle tjekkes da der pludselig kom rigtig meget væske ud. Vi ventede på at komme en tur over til en ørelæge. Min datter plejer at sove klokken 19 og vi skulle alt muligt og hun skulle undersøges i hoved og røv og da klokken var 20.30 kunne hun ikke hænge sammen mere. Så kom sygeplejersken og sagde at NU skulle vi over til ørelægen, hvortil jeg svarede: NU??? Min datter er SÅ træt! Kan det ikke vente??? Nej DET kunne det ikke og om jeg virkelig ville undgå at få min datter tjekket (hun sagde mellem linjerne at det var for dårligt af mig) og om jeg ikke var interesseret i at hun blev rask? JO!!! Nå men så skulle vi derover nu for sådan var det altså at være indlagt!!! Nå jamen så kørte vi derover med min dengang 10mdr gamle Carla. Hun fik suget sine ører og så kom vi tilbage 21.15. Jeg spurgte om hun skulle have medicin for så skulle det være NU inden hun skulle sove (droppet var blevt fjernet og hun skulle have flydende penicilling). Svaret fra sygeplejersken var at det skulle hun ikke. Det kunne vente til om morgenen. Carla faldt om i sengen kl 21.30 og klokken 22 kommer der FANME en sygeplejestuderende ind og siger at nu skal Carla have medicin! Det har sygeplejersken sagt! Jeg kunne have slået hende ned altså!!!!
Oveni det hele havde vi svært ved at få mad og drikke i vores datter og vi tilbød hende vand hele tiden men hun drak ingenting. Det fik vi skæld ud over hele tiden, men vi gjorde vores bedste og fik bare en hammer i hovedet der sagde at vi ikke gjorde det godt nok og nærmest ikke var interesserede i at vores datter fik det bedre.
I lang tid efter indlæggelsen skulle jeg hen og forstå og mærke at jeg IKKE var en dårlig mor. Jeg har altid selv syntes at jeg var en GOD mor for min datter (og det synes jeg stadig), men derude var der bare så mange der nærmest sagde det modsatte så ikke nok med at jeg var bekymret for min datter og meget ked af det så skulle jeg også høre for når jeg prøvede at skærme mit barn lidt (for undersøgelser sent om aftenen) at jeg var en dårlig mor. Tak.... Så det tog mig lang tid at komme ovenpå igen og jeg bliver stadig ked af det når jeg ser på de billeder vi tog derude....
MEN MEN MEN der findes også rigtig søde sygeplejersker derude som gør alt for at man skal føle sig tryg. Det er bare de dårlig oplevelser der kommer til at fylde enormt meget når man i forvejen er sårbar.
Anmeld
