Bavianis skriver:
Tak skal du have - jeg er også bare så glad.
I starten var jeg lidt i sådan en limbo, hvor jeg var sådan lidt hmmm... Men som tiden går bliver jeg bare mere og mere forelsket i maven og den lille gut derinde. Og ja - det er virkelig en forelskelse!
Ja, man bliver SÅ forelsket. Jeg genoplever kærligheden hver morgen, når jeg går ind på deres værelse og finder dem storsmilende i hver deres seng. Fantastisk.
Kan godt forså at det har været mærkeligt for dig/jer. I har jo sorgen tæt inde på livet samt frygten for en gentagelse af et mareridslignende forløb. Alle de er blødninger..pyh, det var så skræmmende, kan jeg huske (og med god grund desværre).
Anmeld