Han har tit fået nogle hug af mig hér på siden. Han har hamrende travlt med alt hvad der hedder arbejde, og det var måske en smule ok, mens jeg havde barsel - men er overhovedet ikke ok nu, hvor jeg er tilbage på arbejdsmarkedet i meget høj grad.
Men i dag kunne jeg købe ham en ny fastnøgle i platin - bare for hans indsats.
Jeg ved godt, andre er bedre vant og har mænd, der er hjemme kl. 16.05 sharp (16.06, hvis trafikken var tæt) men flg. oplevelse er altså helt ny for mig, der normalt står op alene og går i seng alene - på nær, at jeg også lige skal have Sofie med...
Den seneste uge har jeg knoklet med at få årsplaner for alle mine fag gjort færdige. Årsplaner er ét af Bertel Haarders fantastiske bud på, hvordan folkeskolen skal topstyres, så selvom de aldrig holder (det er mennesker, der arbejdes med) så skal de dødpine udformes for alle fag - incl. dé, der ikke gives tid til (færdsel, sundhed og seksual mv.). I år underviser jeg i 6 fag, som skal beskrives i Haarders plan.
Jeg ved, det er et fåtal af elevernes forældre, der får læst de planer - der er ingen, der stiller sp. ved dem, og jeg har endog hørt nogle omtale dem som en sur pligt (de skal orientere sig om deres ungers skolegang - føler de).
Jeg er netop blevet færdig med de elendige planer, som havde deadline i dag. - Og jeg er tonseglad8D.
Og den eneste grund til, at jeg kune blive færdig: Jeg tog direkte hjem efter undervisning i dag, for herhjemme har jeg en netforbindelse der virker + printer, arbejdsbord, arbejdsro og den slags.
Jeg ringede til Niels og bad ham hente Sofie med hjem og gøre noget med hende et par timer, til jeg havde færdiggjort mit arbejde.
Nu sidder de to i traktoren ude på marken og pudser bygstubbene ned, så græsfrøet kan spire til foråret. Jeg har pakket dem med frisk kaffe, rosiner og vand, og Niels har stripset autostolen fast i traktoren, så Sofie kan sidde og kigge på harene, der letter mens hun guffer rosiner og nyder lidt tid med far.
Igen: Jeg ved godt, der er nogle af jer, hvis mænd har læst i bøgerne fra jordemoderen, at manden skal trave rundt med barnevognen, så moderen kan få hvilet lidt. Det har aldrig rigtig slået igennem hér, men jeg skylder nu min mand den ros, at han har lettet mit arbejdsliv (og Sofies faderbånd) ved at tage hende med ud og køre hér i eftermiddag.
Dette var en anekdote fra det virkelige liv. Tak fordi du læste med(L)
- Helle, som føler at 10.000kg. er lettet fra mine skuldre
Anmeld
