humøret....lang

ÅHHHHHH... jeg bliver bims.....

alt for meget tid på hænder er agu ik altid for godt.. jeg er fyldt op med tanker og nej ik baby tanker, alt andet, mine følelser synes jeg er blevet anderledes og mit humør er godt nok svingende..

jeg tænker meget over min beslutning om at søge nyt job når tiden kommer til det min barsel slutter..

jeg tænker meget og føler mig ret svigtet af mine veninder. jeg høre intet fra dem og tænker meget om hvor meget de vil være der nu hvor den lille kommer.. jeg har støttet dem og hjulpet dem med deres men mon de er der når det er mig..indtil videre nej.. jeg er SÅ træt af at vøre den der altid tager kontakt sender en sms, invitere, så nu er jeg stoppet og som regnet med.. ingen kontakt..

så jeg føler mig sgu lidt ensom til tider, og det videreføres til ens kæreste så når han kommer hjem så håber jeg på underholdning.. hvilke han af gode grunde ik altid kan da han er træt..og fordi jeg tænker over disse ting bliver jeg både ked,sur skuffet og det påvirker mit humør især overfor min kæreste.. hvilke bare slet ik er fair..

går lidt ind i mig selv for at få styr på tankerne og synes måske de er lidt tossede så har ik lyst til at dele dem med ham, hvilke gør han tror der er en masse galt.. men åhhhh

ja surt opstød åhhhhhhh

Hej du!

Åh hvor jeg kender det med veninderne! Det er ikke altid nemt, og man får hurtigt følelsen af, at de er ligeglade. jeg synes også jeg er meget bedre end mine veninder til at tage initiativet, faktisk er jeg i tvivl om, om de ville gøre det, hvis jeg lod være?
Det er træls de ikke kontakter dig, men omvendt ved du "hvor du har dem"... Så må du håbe på at komme i en god mødregruppe, og måske selv være lidt opsøgende ifht. til baby/børneaktiviteter i dit område, hvor du kunne møde ligestillede.

Og så er der selvfølgelgi os herinde - vi skal jo også bare bruges, lige præcis som du gør nu! For uanset om ens veninder så er nok så søde, og prøver at forstå og følge med, så er det svært at være forskellige steder i livet.

Jeg krydser fingre for du får dig et nyt job, lige til at starte på efter endt barsel!

karina pigen skriver:

ÅHHHHHH... jeg bliver bims.....

alt for meget tid på hænder er agu ik altid for godt.. jeg er fyldt op med tanker og nej ik baby tanker, alt andet, mine følelser synes jeg er blevet anderledes og mit humør er godt nok svingende..

jeg tænker meget over min beslutning om at søge nyt job når tiden kommer til det min barsel slutter..

jeg tænker meget og føler mig ret svigtet af mine veninder. jeg høre intet fra dem og tænker meget om hvor meget de vil være der nu hvor den lille kommer.. jeg har støttet dem og hjulpet dem med deres men mon de er der når det er mig..indtil videre nej.. jeg er SÅ træt af at vøre den der altid tager kontakt sender en sms, invitere, så nu er jeg stoppet og som regnet med.. ingen kontakt..

så jeg føler mig sgu lidt ensom til tider, og det videreføres til ens kæreste så når han kommer hjem så håber jeg på underholdning.. hvilke han af gode grunde ik altid kan da han er træt..og fordi jeg tænker over disse ting bliver jeg både ked,sur skuffet og det påvirker mit humør især overfor min kæreste.. hvilke bare slet ik er fair..

går lidt ind i mig selv for at få styr på tankerne og synes måske de er lidt tossede så har ik lyst til at dele dem med ham, hvilke gør han tror der er en masse galt.. men åhhhh

 

ja surt opstød åhhhhhhh

Altså, Karina, hvor er det træls. Jeg kender godt de følelser, du render rundt med. Da vi fik vores første barn fødte jeg fire uger inden jeg fyldte 22 år, så vi var unge. Jeg var den første i min omgangskreds, der blev mor, og jeg kan huske, at mine veninder heller ikke rigtigt gik op i min gravididtet, så det blev jeg da også lidt skuffet over. Da jeg havde født, ville jeg jo SÅ gerne vise ham frem, men mine tre bedste veninder så ham først til barnedåben. De tog sig ikke tid til at komme og besøge mig, og det glemmer jeg aldrig! Vi har snakket om det sidenhen, og nu har de alle tre selv fået et eller flere børn. Den ene sagde også, da jeg nævnte det, at grunden til, at hun ikke kom, var, at hun jo nærmest ikke vidste, hvad det ville sige at få et barn og hvor meget det betød, at man viste interesse osv.

Jeg kom heldigvis i en rigtig god mødregruppe, som jeg stadig ses med . Samtidig gik jeg i flere forskellige legestuer i Aalborg, så jeg fik et ret godt netværk af andre mødre, så det betød RIGTIG meget. Vi havde heller ikke boet i byen ret længe, så vi kendte ikke ret mange.

Bare vent - hvis du selv sørger for at opsøge legestuerne og er heldig at komme i en god mødregruppe, så tror jeg hurtigt, du finder andre ligesindede, for det er bare svært, når man føler veninderne ikke tager initiativ til noget som helst! Du vil opleve, at du sikkert har en masse tilfælles med de andre mødre, du kan finde der, så håber jeg, du kan finde et par gode veninder der, som du også kan ses med privat. Det var på den måde jeg lærte min gode veninde at kende, som idag er min jordemoder, og som jeg også skal føde med, hvis alt flasker sig!

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget! Ellers brug os herinde - det gør jeg i hvert fald! Selv om det selvfølgelig ikke er det samme som at mødes face to face!

piadas skriver:

Altså, Karina, hvor er det træls. Jeg kender godt de følelser, du render rundt med. Da vi fik vores første barn fødte jeg fire uger inden jeg fyldte 22 år, så vi var unge. Jeg var den første i min omgangskreds, der blev mor, og jeg kan huske, at mine veninder heller ikke rigtigt gik op i min gravididtet, så det blev jeg da også lidt skuffet over. Da jeg havde født, ville jeg jo SÅ gerne vise ham frem, men mine tre bedste veninder så ham først til barnedåben. De tog sig ikke tid til at komme og besøge mig, og det glemmer jeg aldrig! Vi har snakket om det sidenhen, og nu har de alle tre selv fået et eller flere børn. Den ene sagde også, da jeg nævnte det, at grunden til, at hun ikke kom, var, at hun jo nærmest ikke vidste, hvad det ville sige at få et barn og hvor meget det betød, at man viste interesse osv.

Jeg kom heldigvis i en rigtig god mødregruppe, som jeg stadig ses med . Samtidig gik jeg i flere forskellige legestuer i Aalborg, så jeg fik et ret godt netværk af andre mødre, så det betød RIGTIG meget. Vi havde heller ikke boet i byen ret længe, så vi kendte ikke ret mange.

Bare vent - hvis du selv sørger for at opsøge legestuerne og er heldig at komme i en god mødregruppe, så tror jeg hurtigt, du finder andre ligesindede, for det er bare svært, når man føler veninderne ikke tager initiativ til noget som helst! Du vil opleve, at du sikkert har en masse tilfælles med de andre mødre, du kan finde der, så håber jeg, du kan finde et par gode veninder der, som du også kan ses med privat. Det var på den måde jeg lærte min gode veninde at kende, som idag er min jordemoder, og som jeg også skal føde med, hvis alt flasker sig!

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget! Ellers brug os herinde - det gør jeg i hvert fald! Selv om det selvfølgelig ikke er det samme som at mødes face to face!

hvis det så bare var fordi de havde svært ved det med at jeg skal være mor ik og ik vil hva det vil sige.. men de har alle selv børn, og føler sgu de bruger deres børn som undskyld for alt.. og derkommer tit den der det finder du selv ud at når du får børn.. aflysninger og dårlige undskyldninger.. jeg var den første i vores vennekreds der ville ha børn og gik igang men naturen var bare ik på vores siden, og selv omjeg synes dethar været hårdt at se alle mine veninder få børn som var mit inderligest støreste ønske, så stod jeg der,  når de skulle flyttet passede jeg børnene, hvis de havde brug for at komme i byen og være ik forældre passede jeg dem, stillede op tidligt for at hjælpe med barnedåb og rydde af skaffe lokaler for at holde priserne nede, passe igen når der var sygedom...var den første der kom på hospitaet for at se den lille nye familie.. og føler bare inden han overhovedet er kommet ud og der intet er at hente.. ingen interesse, og er næsten sikker på at hjælp at hente til pasning eller ja besøg findes ik, og de bruger sikkert deres børn som undskyldning.. ligesom de allerede gør nu..

jeg er ik typen der giver for at forvente at få noget igen.. men synes bare i et venskab at det handler om at kunne give og tage.. jeg er i hver til fald træt af at give efterhånden..

jeg bor et nyt sted kender ik nogle rigtig her i ballerup så glæder mig til at møde min mødre gruppe..og ja ¨når tussi skal begynde i vuggestue, så møder man vel også lidt der..

men syne sbare det øv at sidde med disse føleser på nuværende tidspunkt, istarten var alle jo super glade da vi har kæmpet så længe så kom min despression og så faldt folk fra..

men ja det er da rart at kunne losse af herinde.

jeg burde jo gøre det hos lasse min kæreste, men synes tit mine tanker er lidt latterlige og små dumme så det ik bare lige altid jeg føler han kan forholde sig til dem og tit går det hurtigt over så er der bare ingen grund til at bekymre ham mere end nødvendigt

karina pigen skriver:

hvis det så bare var fordi de havde svært ved det med at jeg skal være mor ik og ik vil hva det vil sige.. men de har alle selv børn, og føler sgu de bruger deres børn som undskyld for alt.. og derkommer tit den der det finder du selv ud at når du får børn.. aflysninger og dårlige undskyldninger.. jeg var den første i vores vennekreds der ville ha børn og gik igang men naturen var bare ik på vores siden, og selv omjeg synes dethar været hårdt at se alle mine veninder få børn som var mit inderligest støreste ønske, så stod jeg der,  når de skulle flyttet passede jeg børnene, hvis de havde brug for at komme i byen og være ik forældre passede jeg dem, stillede op tidligt for at hjælpe med barnedåb og rydde af skaffe lokaler for at holde priserne nede, passe igen når der var sygedom...var den første der kom på hospitaet for at se den lille nye familie.. og føler bare inden han overhovedet er kommet ud og der intet er at hente.. ingen interesse, og er næsten sikker på at hjælp at hente til pasning eller ja besøg findes ik, og de bruger sikkert deres børn som undskyldning.. ligesom de allerede gør nu..

jeg er ik typen der giver for at forvente at få noget igen.. men synes bare i et venskab at det handler om at kunne give og tage.. jeg er i hver til fald træt af at give efterhånden..

jeg bor et nyt sted kender ik nogle rigtig her i ballerup så glæder mig til at møde min mødre gruppe..og ja ¨når tussi skal begynde i vuggestue, så møder man vel også lidt der..

men syne sbare det øv at sidde med disse føleser på nuværende tidspunkt, istarten var alle jo super glade da vi har kæmpet så længe så kom min despression og så faldt folk fra..

men ja det er da rart at kunne losse af herinde.

jeg burde jo gøre det hos lasse min kæreste, men synes tit mine tanker er lidt latterlige og små dumme så det ik bare lige altid jeg føler han kan forholde sig til dem og tit går det hurtigt over så er der bare ingen grund til at bekymre ham mere end nødvendigt

Det er da også tarveligt! Jeg tror, du bliver nødt til at sige det til dem, for det er ikke sikkert, de selv bemærker det. Jeg tror nogle mennesker er så selviske (måske er det ikke det rigtige ord, men jeg kunne ikke lige komme på andre), at de ikke lægger mærke til de ting, du nævner. Jeg ville selv have HELT vildt svært ved at sige det, men det tror jeg bare, man bliver nødt til for at komme videre. Måske tænker de, at sådan har det altid været, og at du er vant til at hjælpe dem og har styr på det hele, så du har ikke behov for at hjælpen også går i den modsatte retning. Jeg tror bare nogle mennesker ikke tænker så langt...

Når det så er sagt, håber jeg, du får en kanon mødregruppe, hvor du kan få opfyldt det behov, som dine veninder ikke giver dig. Det der med bare at sige - det finder du ud af, når du selv får børn - giver jeg ikke en meter for! Bare fordi man får børn, kan man vel godt være der for hinanden?

Men ellers må du gøre, som du gør nu - læs af på os herinde, for det er jo også det vi er her for!