For fanden da.

Hold da helt op for en grim forskrækkelse! Godt din far har været hurtig til at reagere, det har da helt sikkert reddet hendes liv? Kan til gengælg godt forstå han er nervøs for at få hende hjem og risikere at stå i situationen igen, men mon ikke, som Sofia også skriver, at de er ret sikre på at hun er stabil, siden de tør udskrive hende?
Det er godt nok også noget af en omgang hun har været igennem. Der er åbenbart ingen  retfærdighed til! Godt i har en god og stærk familie så i kan støtte hinanden.

Store kram herfra i hvert fald!

Uh, Ditte altså , jeg kan godt forstå, du vakler med dine tanker lige nu, og har det som du har det. Det er aldrig sjovt, når døden kommer nær én - det er jo altid de andre det sker for, ik´? Og så dog - det lyder jo til, at din mor er hårdt ramt, så jeg kan godt forstå, I allesammen bliver bange, nu når det sker for hende.

Jeg kan sagtens kende hele følelsesregisteret, du er igennem ift. om Bimmeren og din mor når at møde hinanden osv. Jeg mistede selv min far ved en ulykke for snart 12 år siden. Alle tre gange jeg har været gravid, har jeg også ærgret mig over, at han ikke har været her til at møde sit kommende barnebarn og følt det bare var så uretfærdigt.

Du har du jo heldigvis ikke mistet din mor endnu, og jeg er sikker på, at hun også bliver hos jer denne gang, for hun skal da bare møde Bimmeren - og så lyder hun jo også bare til at være en, der ikke sådan bare lige giver op!

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers lige skal skrive - bare at jeg ved hvor hårdt hårdt hårdt det er.

Du får lige en kæmpekrammer

Puha, sikke en oplevelse... Kan godt forstå at dit hoved ikke rigtigt kan tænke på andet lige nu. Sådan tror jeg at vi alle ville have det. Jeg vil bare sende dig en masse positiv energi og tro på at alt nok skal blive godt! Min mands forældre er nogle "gamle tudser" på hhv. 83 og 72 år, så da hans far havde en rigtig grim hoste for et par måneder siden, hvor han kastede blod op, kunne jeg ikke lade være med at tænke på om han ville nå at møde lille baby-Sofia. Men der er bare nogle mennesker, som er sådan nogle fightere, at de næsten virker udødelige. Jeg er sikker på at du om nogen tid, når din mor har fået det godt igen, vil se tilbage på denne hændelse på samme måde. Selvfølgelig når din mor at møde Bimmeren!

 herfra, Chris

Tusind, tusind tak for alle jeres søde svar! Min mor har fået det meget bedre, og er her til eftermiddag blevet sendt hjem igen. Hun har fået sådan en nitroglycerin-spray med hjem, som hun kan tage hvis der sker noget igen. Ellers skal hun komme igen efter nytår til  nogle flere undersøgelser, men pt kan de ikke gøre mere!

Det er dejligt hun er kommet hjem, og i dag lød hun også som sig selv igen i telefonen!  Pyhhh.... Altså ens forældre har skisme bare at være raske og sunde og ikke blive gamle tudser! Basta!

Men tak for alle de søde ord!

DK skriver:

Tusind, tusind tak for alle jeres søde svar! Min mor har fået det meget bedre, og er her til eftermiddag blevet sendt hjem igen. Hun har fået sådan en nitroglycerin-spray med hjem, som hun kan tage hvis der sker noget igen. Ellers skal hun komme igen efter nytår til  nogle flere undersøgelser, men pt kan de ikke gøre mere!

Det er dejligt hun er kommet hjem, og i dag lød hun også som sig selv igen i telefonen!  Pyhhh.... Altså ens forældre har skisme bare at være raske og sunde og ikke blive gamle tudser! Basta!

Men tak for alle de søde ord!

Dejligt med en god update, er glad for at høre hun er kommet hjem og har det godt efter omstændighederne!

Knus fra mig der netop har modtaget min ekstra-tid-til-skat-dispensation

Ditte.

Har prøvet nogle gange at skrive et langt indlæg, men synes det bliver for knudret eller noget rod.

Men kender alt for godt det du går igennem. Min mor fik en blodprop i hjernen i 1998 som forandrede hende en del. Og fik derefter en voldsommere blødning i 2002 så hun idag er hjernskadet. Og det er bare så forfærdeligt at gå igennem.

Men din mor er jo "heldig". At der ikke er sket yderligere. Og er sikker på at "de" nok skal få "styr" på hende til de videre undersøgelser efter nytår. Men forstår så godt de følelser og den usikkerhed de er inden i dig. Det er ulideligt. For JA, de skal sgu blive nogle gamle tusser.

Min mor blev 48 før jeg "mistede" hende. Har hende endnu, men bestemt i en noget anderledes udgave end jeg havde forestillet mig det.

Men stort knus til dig og din familie.

Selvfølgelig er hun hos Jer når Prins Richard kommer til verden, og hun vil være der mange år frem i tiden!!

AG

Puha, for en dum forskrækkelse! Jeg kan godt forstå at du har gået med de tanker om død og Bimmers fødselsdag - tror det er meget normalt. Nu kan jeg se, at der er gode nyheder om din mor, og det glæder mig at høre. Krydser fingre for at det fortsætter i den retning.

Knus fra Rikke

Dejligt det går bedre! Vil ikke sige så meget andet end de der allerede er sagt, men bare give dig et 

Marco2 skriver:

Ditte.

Har prøvet nogle gange at skrive et langt indlæg, men synes det bliver for knudret eller noget rod.

Men kender alt for godt det du går igennem. Min mor fik en blodprop i hjernen i 1998 som forandrede hende en del. Og fik derefter en voldsommere blødning i 2002 så hun idag er hjernskadet. Og det er bare så forfærdeligt at gå igennem.

Men din mor er jo "heldig". At der ikke er sket yderligere. Og er sikker på at "de" nok skal få "styr" på hende til de videre undersøgelser efter nytår. Men forstår så godt de følelser og den usikkerhed de er inden i dig. Det er ulideligt. For JA, de skal sgu blive nogle gamle tusser.

Min mor blev 48 før jeg "mistede" hende. Har hende endnu, men bestemt i en noget anderledes udgave end jeg havde forestillet mig det.

Men stort knus til dig og din familie.

Selvfølgelig er hun hos Jer når Prins Richard kommer til verden, og hun vil være der mange år frem i tiden!!

AG

Hej

Taaak for dit lange indlæg! Jeg ved hvor svært det er at tale om de her ting, jeg er selv mester i fornægtelse!

Men det hjælper alligevel altid når man får det lidt ud!

Det lyder bare super mega hårdt og uretfærdigt med din mor! Altså at hun stadig er her, men ikke rigtigt er her alligevel!

Puha.. Sikke en forskrækkelse. Hvor er det dejligt at din far var så vaks og hvor er det godt at din mor er hjemme igen. Det bliver rart for jer alle når hun bliver gennemundersøgt i det nye år, så I kan få lidt vished om hvad der foregår og hvilke tiltag der skal ske.
Min far var udsat for det samme i foråret - og selvom det var sådan en forskrækkelse, så endte det rigtig godt fordi han blev undersøgt og scannet fra ende til anden - og de derved opdagede nogle grimme ting, som han så blev opereret for - blandt andet fik han en ballonudvidelse. Dem er de efterhånden så dygtige til at lave, og alt efter hvor den skal placeres, så kan de operere med kikkerter gennem de mest utrolige steder og på de mest trolige måder - dvs. i nogle tilfælde også kun under lokalbedøvelse. Hvis hun har haft problemer med fuld narkose tidligere, så er jeg ret overbevist om at man vil gøre meget for at ”finde en vej” udenom narkosen.

Det skal nok gå godt! Og ja, de forældre skal bare være her altid, dem kan vi slet slet ikke undvære!