Hej piger,
Jeg har en rigtig øv-dag i dag. Jeg føler mig mere og mere frustreret over at gå hjemme med Josef. I hverdagene tager min mand hjemmefra kl. 8.30 og kommer hjem ved 17-tiden. Fodbold er hans store interesse, og han er til fodboldtræning 3 gange om ugen + kamp hver lørdag eller søndag. Det vil sige at han mandag og tirsdag er hjemme en times tid efter arbejde for derefter at tage til fodbold, og kommer hjem igen kl. 20. Torsdag har han lang arbejdsdag, og tager direkte til træning, så der er han væk fra kl. 8.30-20. Lørdag er der kamp, så alt efter om de spiller på udebane eller på hjemmebane er han væk i 4-6 timer.
Han har altid været meget aktiv, og det har jeg vidst før vi fik børn. Vi har da også talt om hvor meget fodbold han skulle spille når vi nu fik vores barn, men blev dengang enige om at vi ville tale om det løbende, og se om han skulle drosle lidt ned.
Jeg syntes at han er rigtig meget væk, og det er begyndt at gå mig på. Jeg kan godt få hverdagen til at køre, og føler mig ikke som sådan trist over det til hverdag, men når der så kommer ekstra ting han skal, så kan jeg slet ikke acceptere det. F.eks. skal han i dag hjælpe min far med flytning, og i morgen skal han på arbejde fra kl. 12-15. Jeg kan godt se at det ikke er lang tid, men jeg føler bare at hele min weekend bliver ødelagt. Weekenden er den tid hvor jeg kan få lidt aflastning og slappe af, og jeg kan slet ikke håndtere når der bliver skåret i den tid.
Jeg har forsøgt at tale med min mand om det, og har sagt til ham at jeg ikke er tilfreds med tingene som de kører nu. Det er bare som om han ikke tager mig alvorligt. Han svarede bare, at jeg ikke skulle have fået et barn hvis jeg ikke var klar til det. Han prøvede at forklare mig hvor meget han ofrer f.eks. ser han ikke sine venner så meget mere, men det argument kan jeg slet ikke håndtere, for jeg har jo givet hele min frihed op, og det forstår han slet ikke.
Det blev en lang smøre. Jeg ville egentlig høre jer om, om det også bliver for meget for jer engang imellem? Hvor meget er jeres mænd hjemme? Og har i nogle ideer til hvordan jeg får min mand til at tage mig alvorligt, for lige nu kommer vi ingen vegne med vores diskussioner!
Anmeld
